Køkkenmedhjælper til Enghave Remise

Københavns Kommune

2400 København

Lokation
2400 København
Arbejdstid
Deltid
Deltidstimer
29–30 timer/uge
Opslået
5. november 2026
Ansøgningsfrist
22. november 2026
Kategori
Køkkenassistent

Om jobbet

Har du lyst til at være med til at skabe gode måltider og madglæde for vores børn?

Vi søger en køkkenmedhjælper på 30 timer om ugen, som har lyst til at blive en del af hverdagen hos os og indgå i et tæt samarbejde med vores kok.

Vi står foran en spændende tid, hvor vi flytter tilbage til vores eget hus. Her har vi vores eget produktionskøkken, hvor maden til børnene bliver tilberedt hver dag. Derfor søger vi en køkkenmedhjælper, der sammen med vores kok vil være med til at skabe en god, velfungerende og hyggelig hverdag omkring køkkenet og måltiderne.

Om jobbet

Som køkkenmedhjælper bliver du en vigtig del af den daglige drift i køkkenet. Du kommer til at arbejde tæt sammen med vores kok og hjælper blandt andet med forberedelse og tilberedning af dagens måltider, klargøring af frugt og mellemmåltider, opvask, oprydning og rengøring samt de mange praktiske opgaver, der får et køkken til at fungere godt.

Vi lægger vægt på god hygiejne, struktur og orden – men også på, at køkkenet er en naturlig og synlig del af huset.

Hos os handler mad nemlig om mere end at blive mæt. Måltiderne er en vigtig del af børnenes hverdag, og vi ønsker at skabe madglæde, nysgerrighed og gode oplevelser omkring maden.

Vi håber, at du

  • er glad for at arbejde med mad og praktiske køkkenopgaver og trives med en arbejdsdag, hvor der både er faste rutiner og forskellige opgaver
  • arbejder struktureret og hygiejnisk, tager ansvar for dine opgaver og har blik for, hvad der skal gøres. Samtidig er det vigtigt, at du er en god kollega og har lyst til et tæt samarbejde med vores kok og resten af huset
  • har erfaring fra køkken, kantine, café, institution eller lignende, men det vigtigste for os er, at du har lyst til arbejdet, er stabil og bidrager positivt til fællesskabet

Et køkken midt i børnenes hverdag

Selvom din primære arbejdsplads er køkkenet, bliver du en del af en daginstitution fyldt med børn, kolleger og liv.

Vi ønsker derfor en køkkenmedhjælper, som møder både børn og voksne med et smil og har forståelse for, at køkkenet også er en del af vores pædagogiske hverdag.

Du bliver en del af et hus, hvor vi hjælper hinanden, og hvor forskellige fagligheder sammen bidrager til at skabe den bedst mulige dag for børnene.

Ansættelsesforhold

Løn- og ansættelsesvilkår følger gældende overenskomst. Stillingen er med en arbejdstid på 30 timer om ugen, og vi ønsker som udgangspunkt, at du starter den 1. december 2026, den 1. januar 2027 eller andet efter aftale.

I forbindelse med ansættelsen indhenter vi børne- og straffeattest samt reference.

Har du spørgsmål – eller lyst til at komme forbi?

Du er meget velkommen til at kontakte pædagogisk leder Betina Öztürk på 51 85 04 76 eller pædagog med ledelse Jonas Nørremark på 20 51 83 68, hvis du har spørgsmål til stillingen.

Du er også meget velkommen til at aftale en rundvisning og komme forbi, hilse på os og få et indtryk af huset, køkkenet og vores hverdag. Vi glæder os til at høre fra dig.

Søg via linket senest søndag den 22. november 2026

Vi holder ansættelsessamtaler løbende.

Lyder jobbet som noget for dig? Opret en gratis profil, så hjælper vi dig videre med ansøgningen.

Lignende job

Ikke helt det rigtige match? Se andre relevante stillinger før du går videre.

Seneste job

Nye opslag fra Arbejd.com, hvis du vil sammenligne muligheder.

Gør mere med jobbet

Brug Arbejd-appen til at komme hurtigere fra opslag til ansøgning

Gem jobbet, tilpas dit CV, generer en målrettet ansøgning og træn samtalen ud fra stillingen.

AI-ansøgning

Lav en målrettet ansøgning til dette job

CV-optimering

Tilpas dit CV til kravene i opslaget

Jobsamtale

Træn samtalen med spørgsmål til stillingen

Jobmatch

Find flere job der ligner dette opslag

Opret gratis profil på Arbejd.com

Arbejd.com er udviklet til at gøre jobsøgningen nemmere og mere effektiv.

Køkkenmedhjælper til Enghave Remise

Københavns Kommune · 2400 København