Konsulent til Skole, Fritid og PPR
9900 Frederikshavn
- Lokation
- 9900 Frederikshavn
- Virksomhed
- Frederikshavn Kommune
- Arbejdstid
- Fuldtid
- Opslået
- 29. oktober 2026
- Ansøgningsfrist
- 12. november 2026
- Kategori
- Pædagogisk konsulent
Om jobbet
Vil du være med til at udvikle stærke fællesskaber og skabe bedre deltagelsesmuligheder for børn og unge?
To af vores medarbejdere går på pension og vi søger derfor en dygtig og engageret konsulent til en kombinationsstilling med opgaver på tværs af Skole og Fritid og Pædagogisk Psykologisk Rådgivning (PPR). Stillingen er for dig, der både kan arbejde strategisk og praksisnært, drive processer og skabe sammenhæng mellem faglige ambitioner, organisatoriske behov og den hverdag, børn, unge og professionelle står i.
Om Center for Skole og Fritid og PPR
I Center for Skole og Fritid arbejder vi ud fra vores vision om at skabe børne- og ungefællesskaber, der vil mere og favner flere. Vores tilgang bygger på et ressourceorienteret børne- og ungesyn samt en ambition om, at børn og unge bliver set, hørt, forstået og inddraget, så vi sammen kan styrke deres læring, trivsel, dannelse og udvikling.
PPR arbejder tæt på børn, unge og de professionelle omkring dem. Indsatserne udvikles i samarbejde med skoler og øvrige aktører og tager afsæt i den konkrete praksis. Målet er at skabe bæredygtige løsninger, styrke fællesskaberne og øge organisationens egen kapacitet til at lykkes med alle børn og unge.
Om stillingen
Du bliver en del af et fagligt miljø, hvor opgaverne spænder fra udvikling, analyse og projektledelse til konkret sparring, koordinering og opfølgning. Du kommer til at arbejde på tværs af Skole og Fritid og PPR og i tæt samarbejde med PPR-ledelsen, skoleledelser og andre relevante samarbejdspartnere.
Den endelige opgavefordeling tilrettelægges med afsæt i din profil og centerets samlede opgaveportefølje. Du skal derfor trives i en stilling, hvor opgaverne kan skifte, og hvor du både får selvstændigt ansvar og indgår i fælles løsninger.
Områder vi er særligt optaget af
- Intern kapacitetsopbygning til gavn for alle medarbejdere og dermed børn og unge
- udvikling af deltagelsesmuligheder samt stærke børne- og ungefællesskaber
- skolefravær og tidlige, forebyggende indsatser
- udvikling af kvalitet i fritidspædagogikken og ungemiljøer
- samspillet mellem almen- og specialområdet
- udvikling af skoledagens indhold og struktur
- data og viden som afsæt for udvikling
- implementering og forankring af nye indsatser herunder områder fra Folkeskolens Kvalitetsprogram som eks. fagfornyelsen
- Etablering af international udskolingslinje
Dine opgaver vil blandt andet være at
- drive og understøtte udviklingsprocesser og projekter på tværs af Skole og Fritid og PPR
- bidrage til centerets arbejde med at udvikle deltagelsesmuligheder, fællesskabende didaktik og pædagogik samt professionelt samarbejde
- planlægge, facilitere og følge op på møder, workshops og tværgående processer
- udarbejde analyser, beslutningsoplæg, notater, beskrivelser og præsentationer til ledelsesmæssigt og politisk brug
- arbejde systematisk med relevant data og omsætte viden til tydelige faglige og organisatoriske handlemuligheder
- koordinere indsatser og skabe sammenhæng mellem forskellige fagligheder, organisatoriske niveauer og samarbejdspartnere
- varetage øvrige opgaver og bidrage fleksibelt til centerets samlede opgaveløsning.
Vi forestiller os, at du
- har en relevant videregående uddannelse og kendskab fra skole-, PPR-, børne- eller ungeområdet
- har erfaring med proces- og projektledelse og kan bringe opgaver sikkert fra idé til handling og opfølgning
- kan bevæge dig naturligt mellem et strategisk niveau og den konkrete praksis
- er analytisk, struktureret og kan skabe overblik i komplekse opgaver
- kommunikerer klart og sikkert både skriftligt og mundtligt
- er relationsstærk og kan skabe tillid og fremdrift i samarbejdet med forskellige faggrupper og ledelsesniveauer
- arbejder selvstændigt, tager ansvar og samtidig ser arbejdsfællesskabet som en forudsætning for at lykkes
- er nysgerrig, løsningsorienteret og ambitiøs på børn og unges vegne.
Du kan forvente
- en alsidig stilling med mulighed for at præge både opgaver og arbejdsform
- en central rolle i udviklingen af sammenhængende indsatser for børn og unge
- et stærkt fagligt fællesskab med engagerede kolleger og samarbejdspartnere
- stor tillid, fleksibilitet og selvstændighed i opgaveløsningen
- mulighed for faglig udvikling og tæt samarbejde med ledelse og praksis.
Løn- og ansættelsesvilkår
Stillingen er en fast fuldtidsstilling på 37 timer om ugen med tiltrædelse den 1. januar 2027. Løn- og ansættelsesvilkår fastsættes efter gældende overenskomst. Arbejdsstedet vil som udgangspunkt være Frederikshavn Rådhus og PPR’s arbejdssteder, og der må påregnes mødeaktivitet på kommunens skoler og øvrige lokationer.
Vil du vide mere?
Du er velkommen til at kontakte: Dorthe Frost Halle, PPR-leder: tlf. 98 45 54 36 eller [email protected] eller Gitte Scheuer Andersen, Centerchef: tlf. 93 52 08 91 eller [email protected]
Ansøgningsfrist: 12. november 2026 og ansættelsessamtaler forventes afholdt 16. november 2026.
Send ansøgning, CV og relevante bilag via Frederikshavn Kommunes elektroniske rekrutteringssystem.
Lyder jobbet som noget for dig? Opret en gratis profil, så hjælper vi dig videre med ansøgningen.
Find flere job som dette
Lignende job
Ikke helt det rigtige match? Se andre relevante stillinger før du går videre.
- Barselsvikariat som konsulent til Fagcenter Børn og Ungewww.aalborg.dk · Nørresundby, NørresundbySe og ansøg
- Psykolog søges til nyoprettet behandlingstilbud med mulighed for faglig indflydelse på Herstedøster SkoleAlbertslund Kommune · Albertslund, AlbertslundSe og ansøg
- Vil du være specialpædagogiske vejleder i en PPR i udvikling i BrøndbyBrøndby Kommune · Brøndby, BrøndbySe og ansøg
- Universitetspædagogisk konsulent (1-årigt vikariat)Roskilde Universitet · Roskilde, RoskildeSe og ansøg
- Praksisvejleder til udvikling af læringsmiljøer på Allerøds skolerAllerød Kommune · Nordsjælland, NordsjællandSe og ansøg
- Universitetspædagogisk konsulent (1-årigt vikariat)Roskilde Universitet · Østsjælland, ØstsjællandSe og ansøg
- Pædagogisk konsulent til udvikling og tilsyn på dagtilbudsområdetCenter for Børn, Unge og Familier · Helsingør, HelsingørSe og ansøg
- Specialpædagogisk vejledere søges til PPR i Favrskov KommuneFavrskov Kommune · Østjylland, ØstjyllandSe og ansøg
Seneste job
Nye opslag fra Arbejd.com, hvis du vil sammenligne muligheder.
- GlasvaskerKøbenhavns Universitet · Frb. C, Frb. CSe og ansøg
- Afløser, damemode. Frisk, venlig og servicemindedKM RISSKOV ApS · Viby J, Viby JSe og ansøg
- Medarbejder til donortapning og patientafereseRegion Syddanmark · Odense C, Odense CSe og ansøg
- Børnehuset Basthøj søger pædagogisk assistentEgedal Kommune · Stenløse, StenløseSe og ansøg
- Teamkoordinator med planlæggerfunktion til ACS Teglgårdsparken i MiddelfartRegion Syddanmark · Middelfart, MiddelfartSe og ansøg
- Ekstern lektor i franskKøbenhavns Universitet · Kbh. S, Kbh. SSe og ansøg
- Senior Strategy & M&A ManagerCRH Concrete A/S · Brørup, BrørupSe og ansøg
- Stilling som forskningsassistent ved Radiologisk Forskningscenter på Billeddiagnostisk Afdeling, Aalborg UniversitetshospitalRegion Nordjylland · Aalborg, AalborgSe og ansøg
Brug Arbejd-appen til at komme hurtigere fra opslag til ansøgning
Gem jobbet, tilpas dit CV, generer en målrettet ansøgning og træn samtalen ud fra stillingen.
AI-ansøgning
Lav en målrettet ansøgning til dette job
CV-optimering
Tilpas dit CV til kravene i opslaget
Jobsamtale
Træn samtalen med spørgsmål til stillingen
Jobmatch
Find flere job der ligner dette opslag
Arbejd.com er udviklet til at gøre jobsøgningen nemmere og mere effektiv.
Konsulent til Skole, Fritid og PPR
Frederikshavn Kommune · 9900 Frederikshavn