Kontraktkonsulent til beskæftigelsesindsatsen i Hvidovre Kommune

Hvidovre Kommune

2650 Hvidovre

Lokation
2650 Hvidovre
Arbejdstid
Fuldtid
Opslået
28. oktober 2026
Ansøgningsfrist
17. november 2026
Kategori
Udviklingskonsulent

Om jobbet

Kontraktkonsulent til beskæftigelsesindsatsen i Hvidovre Kommune Vil du være med til at styrke kvaliteten, effekten og økonomien i jobcentrets indsatser?

I Hvidovre Kommune står vi over for en spændende udvikling, hvor vi ønsker at skabe et mere strategisk og resultatorienteret samarbejde med eksterne leverandører. Derfor søger vi en kontraktkonsulent, som kan tage ansvar for at udvikle, koordinere og følge op på vores samarbejder med både interne og eksterne aktører på beskæftigelsesområdet.

Du får en central rolle i arbejdet med at sikre, at kommunen får størst mulig værdi af de indsatser, vi køber, og at borgerne møder tilbud af høj kvalitet med dokumenterede resultater.

Om stillingen Som kontraktkonsulent bliver du drivkraften i arbejdet med at skabe større gennemsigtighed, bedre styring og mere strategisk anvendelse af eksterne leverandører. Du skal understøtte overgangen fra mange enkeltstående køb til færre og mere forpligtende samarbejder med leverandører, der kan dokumentere effekt og kvalitet.

Vi er i gang med at implementere Fasit og Expose og vi kigger på, hvordan vi kan bruge indsatseffekter til at få overblik over effekter af de tilbud, vi køber.

Du kommer til at arbejde tæt sammen med ledelse, faglige koordinatorer, sagsbehandlere og kommunens øvrige stabsfunktioner.

Dine opgaver Du får blandt andet ansvar for at

  • Udvikle og implementere en samlet strategi for samarbejdet med eksterne leverandører.
  • Kortlægge og analysere brugen af eksterne tilbud og indsatser.
  • Gå i dialog med centrets afdelinger for at afdække deres behov for eksterne tilbud.
  • Medvirke til at reducere antallet af leverandører og samle volumen hos de mest effektive samarbejdspartnere.
  • Samarbejde med Indkøbsafdelingen omkring kontraktregistrering og styring samt udbud/markedsafdækning af køb samt håndtering af eventuelle sociale klausuler.
  • Forhandle og administrere kontrakter og prisaftaler.
  • Udarbejde og følge op på resultatkrav og kvalitetsmål.
  • Analysere effekter, progression og økonomi på tværs af leverandører.
  • Udarbejde ledelsesinformation og beslutningsoplæg.
  • Sikre systematisk opfølgning på leverandørernes resultater og kontraktopfyldelse.
  • Opbygge stærke og professionelle partnerskaber med udvalgte leverandører.
  • Understøtte sagsbehandlere og ledelse med viden om markedet og kommunens aftaler.

Vi søger en kollega, som

  • Har erfaring med kontraktstyring, indkøb, analyse eller udviklingsopgaver i en offentlig organisation.
  • Har gode analytiske kompetencer og evner at omsætte data til konkrete anbefalinger.
  • Arbejder struktureret og kan holde styr på både detaljer og strategiske mål.
  • Er stærk i relationer og kan skabe konstruktivt samarbejde med både interne og eksterne aktører.
  • Har gode samarbejdsevner og indgår gerne i et team, der løser mange forskellige opgaver.
  • Kommunikerer klart og præcist både mundtligt og skriftligt.
  • Gerne har kendskab til beskæftigelsesområdet og kommunale arbejdsgange.
  • Både er resultatorienteret og også kan være i, at der løbende sker forandringer.

Vi tilbyder

  • En ny og vigtig nøglefunktion med stor mulighed for at sætte retning og skabe resultater.
  • En arbejdsplads med høje ambitioner på borgernes vegne.
  • Mulighed for at arbejde på tværs af organisationen og tæt på ledelsesmæssige beslutninger.
  • Dygtige og engagerede kolleger, der værdsætter samarbejde og faglig sparring.
  • En hverdag med stor variation, mange samarbejdsflader og mulighed for at opbygge et stærkt netværk på tværs af kommunen.
  • Et kollegafællesskab, hvor vi hjælper hinanden, deler viden og har det godt sammen, også når tempoet er højt.

Om Center for Beskæftigelse og Borgerservice og Udvikling og Drift Du bliver ansat i Udvikling og Drift i Center for Beskæftigelse og Borgerservice, som er placeret på Hvidovre Rådhus. Centeret har omkring 220 medarbejdere fordelt på 7 afdelinger. Vi arbejder ud fra værdierne Ansvarlighed, Tillid, Ordentlighed og Samarbejdsvilje.

Udvikling og Drift er centrets stabsfunktion, og vi er et team på 10 medarbejdere. Vores opgaver spænder bredt, og vi understøtter alle afdelinger i centeret samt den politiske og administrative ledelse.

Vi arbejder som udviklingskonsulenter, projektledere, proceskonsulenter, sekretærer og tovholdere, og vi lægger stor vægt på samarbejde, faglig sparring og et godt kollegaskab. Hos os får du stor kontaktflade og mulighed for at arbejde med mange forskellige opgaver og interessenter.

Vi lægger vægt på at dele viden og udvide vores fælles værktøjskasse fx om facilitering og projektledelse, og vi øver os lige nu på at give hinanden feedback. Vi er et godt team, og vi prioriterer at mødes og spise frokost sammen de fleste dage. Det håber vi, at du har lyst til at blive en del af.

Det praktiske Stillingen er en projektansættelse på 4 år med start fra 1. januar 2027 eller hurtigst muligt derefter.

Der er ansøgningsfrist: tirsdag den 17. november

Vi forventer at afholde samtaler tirsdag den 24. november

Hvis du vil høre nærmere om stillingen, så er du velkommen til at kontakte Sekretariatsleder, Anja Vinther Jensen på 2544 3934 eller udviklingskonsulent, Dorthe Carlsen på 4151 7336.

Vi glæder os til at modtage din ansøgning.

Lyder jobbet som noget for dig? Opret en gratis profil, så hjælper vi dig videre med ansøgningen.

Lignende job

Ikke helt det rigtige match? Se andre relevante stillinger før du går videre.

Seneste job

Nye opslag fra Arbejd.com, hvis du vil sammenligne muligheder.

Gør mere med jobbet

Brug Arbejd-appen til at komme hurtigere fra opslag til ansøgning

Gem jobbet, tilpas dit CV, generer en målrettet ansøgning og træn samtalen ud fra stillingen.

AI-ansøgning

Lav en målrettet ansøgning til dette job

CV-optimering

Tilpas dit CV til kravene i opslaget

Jobsamtale

Træn samtalen med spørgsmål til stillingen

Jobmatch

Find flere job der ligner dette opslag

Opret gratis profil på Arbejd.com

Arbejd.com er udviklet til at gøre jobsøgningen nemmere og mere effektiv.

Kontraktkonsulent til beskæftigelsesindsatsen i Hvidovre Kommune

Hvidovre Kommune · 2650 Hvidovre