Læge eller speciallæge i psykiatri, intern medicin eller almen medicin til Lokalpsykiatri Kolding

Region Syddanmark

6000 Kolding

Lokation
6000 Kolding
Arbejdstid
Fuldtid
Opslået
28. oktober 2026
Ansøgningsfrist
16. november 2026
Kategori
Læge

Om jobbet

(evt. anden relevant lægefaglig baggrund)

Vil du stå i spidsen for at styrke den somatiske sundhed hos mennesker med psykisk sygdom og dobbeltdiagnoser – og være med til at opbygge et nyt tilbud i lokalpsykiatrien?

Vi ønsker at styrke vores indsats for at forbedre den somatiske sundhed hos mennesker med psykisk sygdom og sikre mere sammenhængende patientforløb.

Lokalpsykiatrien Kolding søger derfor en læge – gerne speciallæge i psykiatri, intern medicin eller almen medicin (evt. andet relevant speciale) – til at varetage og udvikle de somatiske og medicinske opgaver i afdelingen i tæt samarbejde med vores tværfaglige teams, vores kommende sygeplejeklinik og kommunale samarbejdspartnere.

Som læge i Lokalpsykiatrien Kolding får du en nøglerolle i at udvikle og forankre de somatiske og medicinske opgaver omkring patienter med psykisk sygdom, ofte med komorbiditet og rusmiddelproblematikker. Du bliver samtidig en central aktør i opbygningen af en ny sygeplejeklinik med fokus på somatik og medicin.

Om stillingen

Du bliver den centrale lægefaglige ressource for den somatiske og medicinske del af behandlingen af patienter med psykisk sygdom, ofte med komorbiditet og rusmiddelproblematikker.

En væsentlig del af opgaven vil være håndtering af patienter med dobbeltdiagnose (psykisk lidelse og samtidig misbrug) med fokus på medicinsk behandling, somatiske tilstande, interaktioner og risikovurdering.

Funktionen er placeret i Lokalpsykiatri Kolding, hvor du kommer til at arbejde tæt sammen med psykiatere, specialpsykologer, psykologer, sygeplejersker, socialrådgivere og øvrige faggrupper.

Stillingen kan tilpasses efter faglig profil – fx med særlig vægt på somatik/medicin, dobbeltdiagnoser eller sygeplejeklinik – og der er mulighed for deltid eller kombinationsstilling efter nærmere aftale.

Dine primære arbejdsopgaver

Du får to speciallæger i psykiatri som nærmeste lægekollegaer og bliver en del af vores F-ACT Team 2, hvor den ene speciallæge er tilknyttet. Teamet består desuden af specialpsykolog, psykolog, socialrådgiver, fem sygeplejersker og lægesekretærer.

Din hverdag vil bestå af både klinisk arbejde og udviklingsopgaver. Du vil bl.a. skulle

  • Gennemføre somatiske undersøgelser og medicinsk vurdering af patienter med psykisk lidelse, herunder polyfarmaci, bivirkninger, metabolisk syndrom, kardiovaskulære risikofaktorer m.m. – i tråd med psykiatriplanens ambition om at forbedre den somatiske sundhed hos mennesker med psykisk sygdom Psykiatriplan-2026-2032.pdf
  • Varetage lægefaglig vurdering og medicinsk behandling af patienter med misbrug og samtidig psykisk lidelse (dobbeltdiagnose)
  • Være lægefaglig tovholder for udvikling og kvalitetssikring af dobbeltdiagnose‑tilbuddet i afdelingen i tæt samarbejde med ledelsen
  • Være lægefaglig tovholder i opbygning, udvikling og kvalitetssikring af den kommende sygeplejeklinik med fokus på somatik og medicinsk behandling
  • Deltage i udredning og behandlingsplanlægning, herunder medicinsk behandling, monitorering og opfølgning
  • Bidrage til systematisk medicingennemgang og optimering af somatisk behandling i samarbejde med teamet og kommunale samarbejdspartnere
  • Indgå i tæt samarbejde med kommunale misbrugscentre, praktiserende læger, somatiske afdelinger og andre relevante samarbejdspartnere
  • Deltage i tværfaglige konferencer og behandlingsmøder
  • Medvirke til undervisning og faglig sparring med kolleger og personale i lokalpsykiatrien – særligt om somatik, medicin og dobbeltdiagnoser
  • Eventuelt deltage i udviklings- eller forskningsprojekter relateret til området, hvis der er interesse herfor – i tråd med psykiatriplanens fokus på forskning og udvikling.

De konkrete opgaver og ansvarsområder tilpasses din erfaring, speciallægeprofil og dine interesseområder.

Din baggrund

Vi ser gerne, at du

  • Er læge eller speciallæge i psykiatri, intern medicin, almen medicin eller andet relevant speciale
  • Har interesse for – eller erfaring med – somatisk behandling hos patienter med psykisk sygdom, herunder medicinske komorbiditeter og polyfarmaci
  • Har interesse for – eller erfaring med – rusmiddelproblematikker og dobbeltdiagnoser
  • Trives med tværfagligt samarbejde og komplekse, langvarige patientforløb
  • Har gode samarbejds- og kommunikationsevner
  • Er fagligt nysgerrig, struktureret og bidrager konstruktivt til udvikling af området – herunder opbygning af sygeplejeklinik og nye arbejdsgange

Har du primært erfaring fra intern medicin eller almen medicin og mindre erfaring med psykiatri, er det ikke en hindring. Du vil få grundig introduktion til psykiatrien og tæt samarbejde med erfarne speciallæger i psykiatri.

Er du ikke speciallæge endnu, men har relevant erfaring fra psykiatri, intern medicin, almen medicin eller beslægtet område, kan det evt. drøftes – skriv gerne et par linjer herom i ansøgningen.

Vi tilbyder

  • En veltilrettelagt og individuel introduktion til lokalpsykiatrien – herunder til arbejdet med dobbeltdiagnoser og somatiske problemstillinger hos psykiatriske patienter
  • Tæt samarbejde med erfarne speciallæger i psykiatri og tværfaglige teams med høj faglighed
  • Et levende lægefagligt miljø med læger i hoveduddannelse, faste ugentlige lægemøder, fælles frokost samt visitations- og udredningskonference med gode muligheder for faglig sparring
  • Arbejde i en psykiatrisk afdeling i kontinuerlig udvikling, der aktivt arbejder med at implementere Region Syddanmarks Psykiatriplan 2026‑2032
  • Mulighed for at profilere dig fagligt inden for somatik i psykiatrien og dobbeltdiagnoser – f.eks. gennem efteruddannelse, projekter eller forskningssamarbejder
  • En arbejdsplads med dygtige kolleger og stærkt samarbejde på tværs af teams og afsnit
  • Mulighed for videreuddannelse, lederuddannelse og deltagelse i forsknings- og udviklingsaktiviteter
  • Inddragelse i afdelingens udvikling, nytænkning og ledelse – særligt inden for dobbeltdiagnose‑området og sygeplejeklinikken
  • Mulighed for fleksible arbejdsforhold, herunder deltid og evt. kombinationsstilling samt tilrettelæggelse af opgaver, der passer til dine ønsker og afdelingens behov.

Om Psykiatrisk Afdeling Vejle

Psykiatrisk Afdeling Vejle består af akutmodtagelsen (PAM) og sengeafsnit beliggende tæt ved Sygehus Lillebælt i Vejle samt tre lokalpsykiatrier i Kolding, Fredericia og Vejle.

Lokalpsykiatrierne rummer bl.a. følgende udrednings- og behandlingstilbud

  • Visitationsteam (Vejle, Kolding)
  • Udredningsteam (Vejle)
  • Teams for psykose- og affektive lidelser (herunder bl.a. team for angst og ADHD) (Vejle)
  • OPUS (Kolding og Vejle)
  • Almenpsykiatriske teams (Fredericia, Kolding)
  • Team for gerontopsykiatri (Fredericia)
  • Demensklinikken Lillebælt (Fredericia)
  • Team for oligofreni (Vejle)
  • Team for personlighedsforstyrrelser (Kolding)
  • Team for selvmordsforebyggelse (Vejle)
  • Team for botilbud (Vejle)

Sengeafsnit og lokalpsykiatrier har et tæt samarbejde og vægter det gode samarbejde højt på tværs – både internt, i afdelingen og med øvrige samarbejdspartnere.

Afdelingen prioriterer løbende forbedringer inden for arbejdsmiljø, uddannelse, forskning, nytænkning og faglig god patientbehandling.

Psykiatrien er ved årsskiftet blevet integreret med somatikken, hvilket betyder, at Psykiatrisk Afdeling Vejle nu er en del af Sygehus Lillebælt, og du vil derfor få gode muligheder for at bringe dine somatiske og medicinske kompetencer i spil i et integreret psykiatrisk-somatisk miljø.

Løn- og ansættelsesvilkår

Følger gældende aftaler mellem Danske Regioner og Foreningen af Speciallæger (FAS). Stillingen er omfattet af lokal løndannelse.

Regionen er forpligtet til at oplyse dig om startlønnen for stillingen. Du får oplyst grundløn, centralt fastsatte tillæg og pension i Underordnede læger - overenskomst 33.06.1 - løn pr. 1.4.2026 Og Overlæger - overenskomst 33.04.1 - løn pr. 1.4.2026

Udover startlønnen, kan lønnen indeholde eventuelt forhandlede tillæg afhængigt af stillingen, dine erfaringer og kvalifikationer.

Se startløn for stillinger i Region Syddanmark

Stillingen ønskes besat pr. 01.01.27 eller efter aftale.

Ansøgningsfristen er 16.11.26

Der forventes afholdt samtaler den 18.11.26

Vil du vide mere?

Er du nysgerrig på stillingen, men i tvivl om, om den passer til din profil? Du er meget velkommen til uforpligtende at kontakte os for en faglig snak eller et besøg i afdelingen.

Du kan kontakte

Ledende overlæge Bruno Pereira på e-mail: [email protected] eller

Cheflæge Kristina Espesen på e-mail: [email protected] eller telefon: 61 19 49 06

Vi ser frem til at modtage din ansøgning.

Lyder jobbet som noget for dig? Opret en gratis profil, så hjælper vi dig videre med ansøgningen.

Lignende job

Ikke helt det rigtige match? Se andre relevante stillinger før du går videre.

Seneste job

Nye opslag fra Arbejd.com, hvis du vil sammenligne muligheder.

Gør mere med jobbet

Brug Arbejd-appen til at komme hurtigere fra opslag til ansøgning

Gem jobbet, tilpas dit CV, generer en målrettet ansøgning og træn samtalen ud fra stillingen.

AI-ansøgning

Lav en målrettet ansøgning til dette job

CV-optimering

Tilpas dit CV til kravene i opslaget

Jobsamtale

Træn samtalen med spørgsmål til stillingen

Jobmatch

Find flere job der ligner dette opslag

Opret gratis profil på Arbejd.com

Arbejd.com er udviklet til at gøre jobsøgningen nemmere og mere effektiv.

Læge eller speciallæge i psykiatri, intern medicin eller almen medicin til Lokalpsykiatri Kolding

Region Syddanmark · 6000 Kolding