Kostfaglig eneansvarlig med et positivt livssyn og let til smil

Høje-Taastrup Kommune

2640 Hedehusene

Lokation
2640 Hedehusene
Arbejdstid
Fuldtid
Opslået
4. november 2026
Ansøgningsfrist
18. november 2026
Kategori
Køkkenchef

Om jobbet

Vi har netop åbnet vores nye dagtilbud Havtornen i Hedehusene. I takt med at flere børn kommer til, søger vi nu en kostfaglig eneansvarlig, der skal samarbejde med vores køkkenassistent om at lave god mad til hele huset.

Madglæde og mod på nye smage

Vi søger dig, der elsker at lave mad i et moderne industrikøkken og har lyst til at prøve nye retter, smage og konsistenser. Du er nysgerrig, udadvendt og opsøger inspiration til din madlavning. Du lægger vægt på, at maden dufter godt, ser indbydende ud og giver børnene lyst til at smage.

Med din madglæde er du med til at give børnene mod på nye madvarer og mulighed for at bruge sanserne ved måltiderne.

Du får det overordnede ansvar for køkkenets drift og udvikling og for, at der hver dag bliver lavet mad til hele huset. Samtidig får du mange pædagogiske kolleger, som glæder sig til at samarbejde med dig om børnenes madglæde og mod til at smage nyt.

Dine opgaver vil bl.a. være

  • Planlægning og tilberedning af sund, varieret og ernæringsrigtig mad til hele dagen
  • Udarbejdelse af madplaner
  • Indkøb og varebestilling
  • Ansvar for køkkenets økonomi og budget samt økologiregnskab
  • Ansvar for egenkontrol – vi bruger E-Smiley.
  • Opvask, oprydning og rengøring i samarbejde med køkkenassistenten

Vi søger dig, der

  • Har interesse for børns mad, måltidskultur og sundhed.
  • Har et positivt livssyn, let til smil og lyst til at bidrage til et godt arbejdsmiljø.
  • Arbejder struktureret og tager ansvar for planlægning og økonomi.
  • Er kreativ og fleksibel og har lyst til at afprøve nye idéer i køkkenet.
  • Kan skabe overblik, bevare roen i pressede situationer og prioritere og justere opgaverne.
  • Samarbejder konstruktivt og respektfuldt med køkkenassistenten, det pædagogiske personale og kollegerne i klyngens køkkennetværk.
  • Kommunikerer klart og forståeligt i både skrift og tale.

Hvad får du hos os?

  • Et godt kollegialt sammenhold, hvor vi hjælper hinanden og lægger vægt på en god stemning og en respektfuld tone.
  • En arbejdsplads med et stærkt fællesskab, hvor vi alle løser opgaverne til fordel for barnets bedste.
  • Mangfoldighed som styrke – Et hus med mange kulturer og perspektiver.
  • Personale som gerne vil sparre med køkkenet om mad og måltider

Dine daglige opgaver i køkkenet består i at tilberede formiddagsmåltid, frokost og eftermiddagsmåltid til de 146, børn der er i huset. Derudover forventes det, at du opretholder den gode rengøring, hygiejne og oprydning i vores velindrettede og hyggelige køkken, hvor der altid er mulighed for at synge med på en god sang i radioen.

Om os

I Havtornen arbejder vi sammen om at skabe en tryg hverdag, hvor børnene trives, udvikler sig og lærer. Vi lægger vægt på høj pædagogisk kvalitet og ligeværdige relationer i mødet med børn, forældre og hinanden. Alle bidrager til den fælles opgave – og køkkenet spiller en vigtig rolle gennem maden og de gode måltider.

Praktiske oplysninger

Stillingen er på 37 timer ugentligt

Start pr. 1. januar 2027, men gerne før hvis muligt.

Løn- og ansættelsesvilkår er i henhold til gældende overenskomst samt principperne i Ny Løn. Vi indhenter børne- og straffeattester samt referencer fra tidligere ansættelser i forbindelse med ansættelsen.

Ansøgning, CV og relevante uddannelsesbeviser samt menuplan skal fremsendes elektronisk.

Ansøgningsfristen er onsdag den 18. november 2026

Vi holder samtaler mandag den 23. november 2026.

Hvis du vil høre mere , er du velkommen til at kontakte pædagogisk leder Maria Fynsk på telefonnummer: 23 81 17 57.

Lyder jobbet som noget for dig? Opret en gratis profil, så hjælper vi dig videre med ansøgningen.

Lignende job

Ikke helt det rigtige match? Se andre relevante stillinger før du går videre.

Seneste job

Nye opslag fra Arbejd.com, hvis du vil sammenligne muligheder.

Gør mere med jobbet

Brug Arbejd-appen til at komme hurtigere fra opslag til ansøgning

Gem jobbet, tilpas dit CV, generer en målrettet ansøgning og træn samtalen ud fra stillingen.

AI-ansøgning

Lav en målrettet ansøgning til dette job

CV-optimering

Tilpas dit CV til kravene i opslaget

Jobsamtale

Træn samtalen med spørgsmål til stillingen

Jobmatch

Find flere job der ligner dette opslag

Opret gratis profil på Arbejd.com

Arbejd.com er udviklet til at gøre jobsøgningen nemmere og mere effektiv.

Kostfaglig eneansvarlig med et positivt livssyn og let til smil

Høje-Taastrup Kommune · 2640 Hedehusene