Kundesupporter på deltid

Lokation
Fyn
Arbejdstid
Deltid · Studiejob
Opslået
11. oktober 2026
Ansøgningsfrist
31. december 2026
Kategori
Kundeservicemedarbejder

Om jobbet

Brænder du for at skabe gode kundeoplevelser og gøre en reel forskel for kunderne?

Vi søger nu en serviceminded kundesupporter til vores supportteam. Stillingen er på 15 timer om ugen og passer godt til dig, der ønsker et fast deltidsjob og trives med kundekontakt, ansvar og en hverdag med både faste rutiner og forskellige problemstillinger.

Om stillingen

Som kundesupporter bliver du en del af vores supportteam, hvor vi hjælper kunder på tværs af vores Dealforretning, Gul&Gratis og samtidig varetager opgaver for Avisfordele, bl.a. billethåndtering.

Du kommer primært til at arbejde med telefonisk og skriftlig kundesupport og får ansvar for at sikre, at henvendelser bliver behandlet professionelt, effektivt og med fokus på en god kundeoplevelse.

Hverdagen består af både rutineprægede og varierende opgaver, og det er derfor vigtigt, at du kan arbejde selvstændigt, tage ansvar og samtidig være en aktiv del af teamet.

Når du har gennemgået en grundig oplæring, vil dine 15 ugentlige arbejdstimer ligge fast søndag, mandag og tirsdag i tidsrummet kl. 8.00-13.00. Det er derfor vigtigt, at du har mulighed for at arbejde på disse tidspunkter hver uge.

Der kan i perioder med travlhed være mulighed for ekstra timer, men det er vigtigt, at du kan se dig selv i en stilling, hvor det faste og garanterede timetal er 15 timer om ugen.

Hvem er du?

Vi forventer ikke en bestemt uddannelsesbaggrund.

Erfaring fra kundeservice er en fordel, men det vigtigste er din tilgang til kunderne og til dit arbejde.

Vi lægger vægt på, at du

  • er serviceminded og motiveret for at skabe gode kundeoplevelser
  • er mødestabil og arbejder struktureret
  • tager ansvar og kan arbejde selvstændigt
  • kommunikerer klart, professionelt og imødekommende både mundtligt og skriftligt
  • trives med både faste rutiner og forskellige typer opgaver
  • kan bevare overblikket og finde løsninger, når en kunde har brug for hjælp
  • bidrager positivt til samarbejdet og arbejdsmiljøet i teamet

Hvorfor vælge JFM?

Hos JFM bliver du en del af et af Danmarks største mediehuse og et supportteam med en uformel omgangstone, hvor vi lægger vægt på samarbejde, ansvar og en god hverdag.

Du får en grundig oplæring, og vi arbejder løbende med sparring og træning, så du får de rette værktøjer til både kundedialogen og de forskellige opgaver i supporten.

Derudover tilbyder vi

  • en fast deltidsstilling på 15 timer om ugen
  • mulighed for ekstra timer i perioder
  • løbende faglig udvikling og træning i service og kommunikation
  • ansættelse efter HK-overenskomst inkl. pension og sundhedsforsikring
  • et godt arbejdsmiljø med sociale aktiviteter og kollegaskab på tværs af afdelinger

Ansøgning

Kan du se dig selv som en del af vores supportteam, og passer 15 faste timer om ugen fordelt på søndag, mandag og tirsdag til det, du søger? Så send din ansøgning allerede i dag via "Ansøg nu"

Vi afholder samtaler løbende og lukker opslaget, når vi har fundet den rette kandidat.

Tiltrædelse hurtigst muligt.

Din dagligdag vil være på kontoret i hjertet af Odense lige overfor banegården.

Har du spørgsmål til stillingen er du velkommen til at kontakte afdelingsleder Tine Nikander Ruhe på

tlf. 23 46 07 46.

Vi har fokus på mangfoldighed!

I JFM ser vi mangfoldighed som en styrke, og vi opfordrer alle kvalificerede ansøgere, uanset personlig baggrund, til at søge job hos os. Vi ønsker at afspejle samfundet i vores medarbejderstab, og vi arbejder aktivt med at øge diversiteten i vores virksomhed.

Skab din fremtid hos JFM

Vil du arbejde et sted, hvor du virkelig kan gøre en forskel?

Hos JFM får du chancen for at blive en del af Danmarks næststørste privatejede mediekoncern, hvor dine ideer og dit engagement er med til at styrke og skabe lokale fællesskaber.

Vores mission forandrer sig aldrig – vi støtter demokrati og sammenhængskraft med rod i det lokale. Vi arbejder med udgangspunkt i vores kerneværdier: Tillid, Ansvar og Mod.

Værdierne gennemsyrer alt, hvad vi gør, og skaber et arbejdsmiljø, hvor vi tager ansvar, stoler på hinanden og udfordrer status quo.

Med mere end 1300 kolleger fordelt på over 50 lokationer i hele landet tilbyder vi et arbejdsmiljø med højt til loftet, plads til udvikling og frihed under ansvar.

Hos os arbejder journalister, medierådgivere, specialister, konsulenter, ledere og mange andre faggrupper side om side - alle med et fælles ønske om at skabe kvalitetsindhold og kommunikere med vores store publikum.

Bliv en del af JFM, hvor vi værdsætter din nysgerrighed, kreativitet og lyst til at tage ansvar.

Her får du mulighed for at være med til at sætte dit præg på vores udvikling og bidrage til en tidssvarende, bæredygtig forretning.

Vi ser frem til at høre fra dig.

Afdeling: B2C - Kundeservice (15070)

Ansøgningsfrist: 31 December 2026

Placering: JFM / Banegårdspladsen 1, 5000, Odense C, Denmark

Lyder jobbet som noget for dig? Opret en gratis profil, så hjælper vi dig videre med ansøgningen.

Lignende job

Ikke helt det rigtige match? Se andre relevante stillinger før du går videre.

Seneste job

Nye opslag fra Arbejd.com, hvis du vil sammenligne muligheder.

Gør mere med jobbet

Brug Arbejd-appen til at komme hurtigere fra opslag til ansøgning

Gem jobbet, tilpas dit CV, generer en målrettet ansøgning og træn samtalen ud fra stillingen.

AI-ansøgning

Lav en målrettet ansøgning til dette job

CV-optimering

Tilpas dit CV til kravene i opslaget

Jobsamtale

Træn samtalen med spørgsmål til stillingen

Jobmatch

Find flere job der ligner dette opslag

Opret gratis profil på Arbejd.com

Arbejd.com er udviklet til at gøre jobsøgningen nemmere og mere effektiv.

Kundesupporter på deltid

Jysk Fynske Medier · Fyn