Projektledere søges til udvikling af økonomiprocesser på Københavns Universitet
1165 Kbh. K · Delvist remote
- Lokation
- 1165 Kbh. K · Delvist remote
- Virksomhed
- Københavns Universitet
- Arbejdstid
- Fuldtid
- Opslået
- 19. oktober 2026
- Ansøgningsfrist
- 5. november 2026
- Kategori
- Embedsmand
Om jobbet
Har du stærke projektledelseskompetencer og erfaring med at skabe forandringer i større organisationer? På Københavns Universitet (KU) arbejder vi på at etablere sammenhængende og fælles økonomiprocesser på tværs af hele organisationen, og du skal hjælpe os med at realisere ambitionerne.
Om os
Københavns Universitet (KU) er med 10.000 medarbejdere, 36.000 studerende og en omsætning på ca. 12 mia. kr. et af Europas største universiteter.
KU er i gang med en gennemgribende omlægning af universitetets administration, hvor vi har samlet de administrative funktioner i en fælles universitetsadministration bestående af koncernenheder og tre administrationscentre (campusadministrationer), der i tæt samarbejde med lokale enheder skal understøtte universitetets kerneforretning; forskning, uddannelse og formidling.
På økonomiområdet arbejder vi efter et omfattende udviklingsprogram, der har til formål at styrke økonomistyringen på KU med etablering af fælles, sammenhængende og effektive økonomiprocesser og digitale løsninger.
I sektion for Forretningsudvikling Økonomi understøtter vi udviklingen af fælles processer og værktøjer for den samlede økonomiadministration på KU. Det sker i tæt samarbejde med kolleger i resten af KU Økonomi, de tre campusadministrationer, som er udførende på økonomistyringen, samt i dialog med brugerne af økonomiadministrationens ydelser.
Forretningsudvikling tæller pt. 14 medarbejdere og det er her, vi mangler flere erfarne projektledere. Vi prioriterer samarbejde og fælles udvikling af projektledelsesværktøjer højt, har en god og uformel omgangstone og et stort fokus på den enkeltes og afdelingens trivsel.
Dine opgaver
Din hovedopgave bliver at lede større og mindre forandringsprojekter og udviklingsopgaver inden for økonomiområdet. Du vil derfor ofte skulle operere i spændingsfeltet mellem økonomifaglighed, it-systemer og forståelse for hverdagen på et universitet.
Du vil indgå i sektionens team af specialister og projektledere, som skal arbejde med udvikling af de økonomisk-administrative processer på tværs af universitetet. Vi skal sikre, at økonomistyringen videreudvikles, så vi har god og sikker økonomistyring med færrest mulige administrative ressourcer.
Hvilke projekter og udviklingsopgaver, du vil blive ansvarlig for, vil variere efter organisationens behov og dine kompetencer og erfaring. Fælles for projekterne og udviklingsopgaverne er, at du vil have mange forskellige samarbejdsflader på tværs af fagområder og organisatoriske enheder.
Om dig
Vi forestiller os, at du har en relevant akademisk uddannelse, og at du har erfaring med projektledelse i en større offentlig organisation som et ministerium, styrelse, kommune eller lignende, som du kan sætte i spil hos os. Du trives med at arbejde på flere projekter og udviklingsopgaver samtidig og formår at prioritere og bevare overblikket på tværs af opgaver, interessenter og deadlines.
Din erfaring behøver ikke nødvendigvis at være fra økonomiområdet, men kan også være fra andre administrative områder, hvor fokus har været på at forene faglighed, it og forretningens behov i gode løsninger til gavn for brugerne.
Vi lægger derudover vægt på, at du
- Har stærke projektledelseskompetencer
- Har en god forståelse for, hvordan forandringer implementeres og forankres i en stor organisation
- Er samarbejdende og nytænkende og i stand til at finde gode og fleksible løsninger i dialog med forretningen
- Er god til at formidle komplekse problemstillinger klart i både skrift og tale med modtageren i fokus
- Kan navigere i en politisk styret organisation med skiftende dagsordener og mange interessenter
- Kan arbejde selvstændigt, struktureret og systematisk og tager ansvar for opgaver fra idé til implementering
- Har en god forståelse for procesoptimering og eventuelt konkret erfaring med kortlægning og optimering af processer.
Vi tilbyder
- Et spændende og udfordrende job med gode muligheder for faglig og personlig udvikling samt efteruddannelse
- Et uformelt, godt kollegialt miljø med engagerede kollegaer og samarbejde på tværs af hele KU’s organisation
- En attraktiv arbejdsplads i smukke historiske bygninger, hvor vi arbejder i storrum, tæt på Nørreport.
Ansættelsesvilkår
Stillingen er en fuldtidsstilling med forventet gennemsnitlig arbejdstid på 37 timer om ugen. Der er flextid og mulighed for hjemmearbejde på udvalgte dage. Du bliver ansat efter gældende overenskomst mellem Finansministeriet og AC, med indplacering som fuldmægtig, specialkonsulent eller chefkonsulent afhængig af erfaring og kompetencer. Der vil være mulighed for forhandling af tillæg efter kvalifikationer. Du kan læse mere om lønniveauer i staten på www.loenoverblik.dk .
Vi ser gerne, at du kan starte hos os den 1. januar 2027 eller snarest derefter.
Ansøgning
Send din ansøgning, cv mv. elektronisk via vores online ansøgningssystem senest den 5. november 2026. Vi modtager kun elektroniske ansøgninger.
Vi planlægger at afholde to runder samtaler. 1. runde samtaler afholdes i uge 46.
Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte leder af Forretningsudvikling økonomi Maria Fjallstein Hinnerup på [email protected] eller 25371286
Københavns Universitet ønsker at afspejle det omgivende samfund og opfordrer alle uanset personlig baggrund til at søge stillingen.
Lyder jobbet som noget for dig? Opret en gratis profil, så hjælper vi dig videre med ansøgningen.
Find flere job som dette
Lignende job
Ikke helt det rigtige match? Se andre relevante stillinger før du går videre.
- Leder af Materielelementet i Hjemmeværnskommandoens Logistikafdeling i VordingborgHærhjemmeværnsdistrikt Sydsjælland og Lolland Falster · Vordingborg, VordingborgSe og ansøg
- Stillingsopslag HJK-LOG01Svanemøllens Kaserne · Vordingborg, VordingborgSe og ansøg
- To fuldmægtige til DMI, Kort og Grunddatas kontor for Vejrvidenskabelig RådgivningDanmarks Meteorologiske Institut · København Ø, København ØSe og ansøg
- Generalister til sekretariatsbetjening i velfungerende ledelsessekretariatSkatteforvaltningen · Ribe, RibeSe og ansøg
- AC-fuldmægtig til analyse, projektstyring og ledelsesstøtteAalborg Universitet · Gistrup, GistrupSe og ansøg
- Ingeniør til Kapacitetscenter Electronic WarfareSvanemøllens Kaserne · Ballerup, BallerupSe og ansøg
- Four-year fixed term academic employee position in bioacoustics and signal processingAarhus Universitet · Århus C, Århus CSe og ansøg
- Monitorerings- og evalueringsmedarbejder med fokus på grønne og klimarelaterede projekter ved Dronning Marys CenterKøbenhavns Universitet · kbh, kbhSe og ansøg
Seneste job
Nye opslag fra Arbejd.com, hvis du vil sammenligne muligheder.
- Vi søger en studerende på audiologopædiuddannelsen til varetagelse af stemmeanalyser på OUHRegion Syddanmark · Sydøstjylland, SydøstjyllandSe og ansøg
- IT-supporter med kendskab til sygehusdriftRegion Syddanmark · Sydøstjylland, SydøstjyllandSe og ansøg
- Ergoterapeut søges til retspsykiatrisk sengeafsnit i MiddelfartRegion Syddanmark · Sydøstjylland, SydøstjyllandSe og ansøg
- Er ortopædkirurgi noget for dig? En perfekt blanding af akut og planlagt kirurgi – med et meget bredt spektrum af patienter.Region Syddanmark · Sydøstjylland, SydøstjyllandSe og ansøg
- Senior OT-hændelsesingeniørØrsted · Storkøbenhavn, StorkøbenhavnSe og ansøg
- Sektionsleder til Lægemiddelstyrelsens InspektionLægemiddelstyrelsen · København S, København SSe og ansøg
- Vil du være med til at udvikle biblioteket som demokratisk mødested?www.aalborg.dk · Aalborg, AalborgSe og ansøg
- Social- og sundhedsassistent til fast dagvagt i Ålbæk LeveboFrederikshavn Kommune · Ålbæk, ÅlbækSe og ansøg
Brug Arbejd-appen til at komme hurtigere fra opslag til ansøgning
Gem jobbet, tilpas dit CV, generer en målrettet ansøgning og træn samtalen ud fra stillingen.
AI-ansøgning
Lav en målrettet ansøgning til dette job
CV-optimering
Tilpas dit CV til kravene i opslaget
Jobsamtale
Træn samtalen med spørgsmål til stillingen
Jobmatch
Find flere job der ligner dette opslag
Arbejd.com er udviklet til at gøre jobsøgningen nemmere og mere effektiv.
Projektledere søges til udvikling af økonomiprocesser på Københavns Universitet
Københavns Universitet · 1165 Kbh. K · Delvist remote