Daglig leder til Helhedsplejegruppe Alderslyst N, Silkeborg kommune
8600 Silkeborg
- Lokation
- 8600 Silkeborg
- Virksomhed
- Silkeborg Kommune
- Arbejdstid
- Fuldtid
- Opslået
- 21. oktober 2026
- Ansøgningsfrist
- 11. november 2026
- Kategori
- Daglig leder, sundhed
Om jobbet
Vil du stå i spidsen for faste tværfaglige teams og være med til at forme fremtidens helhedspleje?
I Borger Eget Hjem arbejder vi målrettet med at forankre helhedsplejen og etablere faste tværfaglige teams. Vi søger en daglig leder, der vil være med til at skabe de bedste rammer for sammenhængende borgerforløb og stærke tværfaglige fællesskaber.
Som daglig leder for Helhedsplejegruppen Alderslyst N får du din daglige base på Færgevej 1 i Silkeborg og bliver en del af et lokalt ledelsesfællesskab. Sammen med tre lederkollegaer arbejder du for at udvikle og styrke helhedsplejen, hvor pleje, sygepleje og træning tænkes og leveres som én sammenhængende indsats til gavn for borgerne.
Din rolle som leder
Som daglig leder får du ansvar for den daglige ledelse af en helhedsplejegruppe med to tværfaglige faste teams med engagerede medarbejdere, bestående af sygeplejersker, terapeuter, social- og sundhedsassistenter, social- og sundhedshjælpere samt ufaglærte. Du bliver en synlig og nærværende leder, som skaber retning, understøtter samarbejdet på tværs af fagligheder og bidrager til at medarbejderne lykkedes med kerneopgaven
Dine opgaver vil blandt andet være at
- varetage personaleledelse og understøtte trivsel, læring og udvikling
- sikre høj faglig kvalitet og patientsikkerhed
- tage ansvar for drift, planlægning og anvendelse af gruppens ressourcer
- Drive og understøtte løbende forbedringsarbejde i tæt samarbejde med medarbejderne
- skabe rammer for et stærkt arbejdsmiljø præget af samarbejde, tillid og fælles ansvar
Når vi spørger medarbejderne i Alderslyst N, hvad de ønsker sig af deres kommende daglige leder, peges på følgende:
"Vi har brug for en leder, der kan skabe tryghed i forandringer, holde fast i retningen og få os til at lykkes sammen.
Derfor søger vi en leder, der skaber følgeskab gennem tydelighed, tillid og nærvær. En leder, der er nysgerrig, giver plads til engagement og ansvar og formår at samle forskellige fagligheder om fælles mål til gavn for borgerne.
Om arbejdsfællesskabet
På Færgevej 1 arbejder vi ud fra en fælles ambition om at skabe de bedst mulige forløb for borgerne gennem høj faglighed, nærværende ledelse og et tæt tværfagligt samarbejde.
Arbejdsfællesskabet består af fire helhedsplejegrupper.
På tværs af grupperne lægger vi vægt på
- Et stærkt fokus på kerneopgaven og borgernes behov
- Tæt tværfagligt samarbejde mellem sygeplejersker, social- og sundhedsassistenter, social- og sundhedshjælpere, terapeuter og ufaglærte
- En kultur præget af tillid, medinddragelse og fælles ansvar
- Personcentreret omsorg som rettesnor for vores faglige praksis
Vi tror på, at de bedste løsninger opstår i et stærkt samspil mellem borgere, medarbejdere og ledere. Derfor arbejder vi med høj grad af tillid, fælles ansvar og medinddragelse, så beslutninger træffes tæt på opgaven og dem, det handler om.
Vi tilbyder
- Høj grad af indflydelse og medbestemmelse og muligheden for at sætte et tydeligt aftryk på udviklingen af helhedsplejen
- Engagerede medarbejdere med stor faglig stolthed
- Et arbejdsmiljø præget af samarbejde, engagement og arbejdsglæde.
- Et stærkt lederfællesskab med fokus på sparring og fælles løsninger
- Fokus på kompetenceudvikling og ledelsesudvikling
Løn- og ansættelsesvilkår efter gældende overenskomst og aftale om lokal løndannelse.
Vi forestiller os at du
- Har en sundhedsfaglig baggrund og en lederuddannelse eller motivation for at tage en lederuddannelse.
- Har erfaring med personaleledelse og skaber trivsel gennem tillid, inddragelse og tydelig kommunikation.
- Kan skabe følgeskab og engagement omkring fælles mål
- Trives i forandringer og kan balancere drift, udvikling og fremdrift i en hverdag med højt tempo
- Møder medarbejdere, borgere og pårørende med respekt, ordentlighed og nysgerrighed
- Har kendskab til planlægning og lønadministration.
Vil du være med?
Så glæder vi os til at høre fra dig. Fortæl os, hvad der motiverer dig som leder, og hvordan du vil bidrage til at skabe de bedste rammer for borgere, medarbejdere og det fælles ledelsessamarbejde på Færgevej 1.
Ansøgningsfrist onsdag den 11. november 2026 kl. 12.00.
Første samtale forventes afholdt mandag den 16. november 2026 hvorfra to kandidater vil blive udvalgt til en anden samtalerunde tirsdag den 24. september 2026. Kandidater, der går videre til anden samtale, udfylder mellem de to samtaler en personprofil og modtager en personlig tilbagemelding på profilen.
Tiltrædelse: 1. januar 2027 eller efter aftale.
Vil du vide mere?
På Silkeborg Kommunes hjemmeside kan du læse mere om kommunens strategiplan, ledelsesgrundlag samt eventuel job- og personprofil mv.: "Bliv leder hos os".
Du er meget velkommen til at kontakte os for en uforpligtende snak om stillingen.
Kontakt gerne
- Områdeleder Hanne Kirial tlf.30472505 mail: hanne.kirial@Silkeborg,dk
- Daglig leder Agnete Benner Lundgaard tlf. 40584139 mail: [email protected]
Vi foretrækker, at du sender din ansøgning online.
Klik på Ansøg. Vedhæft din ansøgning og relevante bilag.
Hvis du indstilles til ansættelse i stillingen, vil der inden endelig ansættelsesaftale indgås, blive indhentet reference hos seneste arbejdsgiver og gerne hos flere.
Lyder jobbet som noget for dig? Opret en gratis profil, så hjælper vi dig videre med ansøgningen.
Find flere job som dette
Lignende job
Ikke helt det rigtige match? Se andre relevante stillinger før du går videre.
- Visionær leder med sundhedsfaglig baggrund til sundheds- og omsorgspladserne i Silkeborg, Borgernær Sundhed, Hospitalsenhed MidtRegion Midtjylland · Silkeborg, SilkeborgSe og ansøg
- Stedfortrædende leder ved plejecenter SøkildenÆrø Kommune · Ærø, ÆrøSe og ansøg
- Teamleder til nye Sundheds- og Omsorgspladser med fokus på stærke relationer og tværsektoriel udviklingHolbæk Kommune · Holbæk, HolbækSe og ansøg
- Sundhedsfaglig leder søgesRegion Hovedstaden · Kastrup, KastrupSe og ansøg
- Engageret leder til Hjemmeplejen i Tønder ØstTønder Kommune · Tønder, TønderSe og ansøg
- Duo-leder med sygeplejefaglig baggrund til Område VestOmr SYD Borgerteam frit valg · Randers NV, Randers NVSe og ansøg
- Vil du være med til at lede og udvikle Sømarken PlejehjemSophieskolen · Nykøbing Falster, Nykøbing FalsterSe og ansøg
- Assisterende centerleder tæt på mennesker, faglighed og udviklingOmr SYD Borgerteam frit valg · Randers NV, Randers NVSe og ansøg
Seneste job
Nye opslag fra Arbejd.com, hvis du vil sammenligne muligheder.
- Timerester i psykologiKalundborg Gymnasium og HF · Kalundborg, KalundborgSe og ansøg
- Akademisk generalist til udvikling af CPRUddannelses- og Forsknings- ministeriet · København K, København KSe og ansøg
- Faglig teamleder til Hjemmeplejen Hobro Syd og de udekørende nattevagterMariagerfjord Kommune · Hobro, HobroSe og ansøg
- Nordskolen, afd. Baunehøj søger ressourcepædagogRoskilde kommune · Roskilde, RoskildeSe og ansøg
- Barselsvikar til Kultur, Fritid og Landdistrikter i VesthimmerlandVesthimmerlands Kommune · Løgstør, LøgstørSe og ansøg
- Vi søger en kontorassistent til vores servicecenter i KøgeConstellation Cold Logistics DK East A/S · Køge, KøgeSe og ansøg
- Kirkesanger til Hvirring KirkeHvirring Kirkekasse · Flemming, FlemmingSe og ansøg
- Ungeguide til KUI og Ungeløftet – vær med til at skabe nye veje til uddannelse og job for ungeHøje-Taastrup Kommune · Taastrup, TaastrupSe og ansøg
Brug Arbejd-appen til at komme hurtigere fra opslag til ansøgning
Gem jobbet, tilpas dit CV, generer en målrettet ansøgning og træn samtalen ud fra stillingen.
AI-ansøgning
Lav en målrettet ansøgning til dette job
CV-optimering
Tilpas dit CV til kravene i opslaget
Jobsamtale
Træn samtalen med spørgsmål til stillingen
Jobmatch
Find flere job der ligner dette opslag
Arbejd.com er udviklet til at gøre jobsøgningen nemmere og mere effektiv.
Daglig leder til Helhedsplejegruppe Alderslyst N, Silkeborg kommune
Silkeborg Kommune · 8600 Silkeborg