Mere medbestemmelse, mere trivsel, mere kreativitet?
8700 Horsens
- Lokation
- 8700 Horsens
- Virksomhed
- Horsens Kommune
- Arbejdstid
- Fuldtid
- Lønniveau (statistik)
- Gns. ca. 44.659 kr./md. (DST 2025) — se lønguiden
- Opslået
- 31. oktober 2026
- Ansøgningsfrist
- 20. november 2026
- Kategori
- Børnehavepædagog
Om jobbet
Dagtilbud Bankager søger en pædagog til vuggestuen Frugthaven
Har du lyst til at være en del af et arbejdsfællesskab, hvor der er plads til at tænke kreativt og nyt?
I Dagtilbud Bankager er vi optagede af at skabe et dagtilbud, hvor både børn og voksne har mulighed for at udfolde sig, være nysgerrige og få indflydelse. Vi tror på, at den bedste pædagogiske praksis udvikles i fællesskab – når vi deler idéer, udfordrer hinandens perspektiver og tør omsætte tanker til handling.
Vi har store ambitioner for den kommende tid. Gennem hele 2027 sætter vi særligt fokus på kulturelle udtryksformer og på, hvordan vi kan give børnene endnu flere muligheder for at opleve, eksperimentere og udtrykke sig gennem musik, bevægelse, kunst, fortællinger og kreative processer.
Men udvikling handler ikke kun om børnene. Vi ønsker også at skabe en medarbejdergruppe, hvor trivsel, arbejdsglæde og personlig udvikling går hånd i hånd med den faglige udvikling. Vi tror på, at vi lykkes bedst, når vi har det godt alene og sammen, har indflydelse på vores arbejdsfællesskab og giver plads til hinandens idéer og initiativer.
Samtidig arbejder vi målrettet på at styrke vores bæredygtige profil. Vi vil gerne tage ansvar for den planet, vores børn skal vokse op og blive voksne i – og gøre bæredygtighed til en naturlig del af vores hverdag.
Vi søger derfor en pædagog til vuggestuen Frugthaven, som har lyst til at bidrage med faglighed, engagement og nysgerrighed – og som har mod på at være med til at forme det, vi skal lykkes med sammen.
Det kan du glæde dig til hos os
- Et arbejdsfællesskab, hvor dine idéer og perspektiver har betydning.
- Mulighed for at præge den pædagogiske udvikling og få dine idéer omsat til praksis.
- Et fælles fokus på kulturelle udtryksformer, leg og et stærkt forældresamarbejde.
- En bæredygtig profil, som vi løbende udvikler og gør mere konkret i hverdagen.
- En ledelse, der tilbyder coaching som en mulighed for både personlig og faglig udvikling.
- Tid til både samarbejdspraksisser og til individuel fordybelse.
Hvem håber vi, du er?
Vi håber, at du
- Er pædagog, erfaren eller nyuddannet.
- Kan med-skabe inspirerende læringsmiljøer, der inviterer til leg, udforskning og fordybelse.
- Oftere siger ja end nej og ser muligheder frem for begrænsninger, både overfor børn og kolleger.
- Trives med at samarbejde, reflektere og udvikle pædagogisk praksis sammen med andre.
Får vi en ansøgning fra dig?
Vi er nysgerrige på, hvem du er som pædagog, og hvad du kan bringe ind i vores fællesskab.
Derfor vil vi gerne bede dig beskrive, hvordan en uge i vuggestuen kunne se ud med dig som pædagog ved roret. Tag udgangspunkt i dine personlige og faglige styrker, interesser og værdier, og lad os få et indblik i, hvordan du vil sætte dem i spil i Frugthaven.
Vi vil særligt gerne høre, hvordan du vil bringe nogle af vores fælles fokusområder i spil:
- Hvordan kan kreativitet og kulturelle udtryksformer få plads i hverdagens aktiviteter og rutiner?
- Hvordan vil du bidrage til vores bæredygtige profil?
- Hvordan bruger du dine idéer og kompetencer i samarbejdet med kollegerne?
Du behøver ikke beskrive en detaljeret ugeplan. Vi er mere interesserede i dine tanker, din faglige nysgerrighed og dine bud på, hvordan du kan være med til at sætte retning og skabe liv i den pædagogiske hverdag.
Der er ikke ét rigtigt svar – vi vil gerne lære dig og din pædagogiske profil at kende.
Har du spørgsmål eller lyst til at høre mere? Kontakt dagtilbudsleder Mette Christensen på telefon 28 91 80 11.
Ansøgningsfrist: 20.11.2026 ved midnat. Samtalerne er 24.11.2026
Løn og ansættelse sker efter gældende overenskomst.
Ansøgningen sendes elektronisk.
I Horsens Kommune ser vi mangfoldighed som en styrke, og vi opfordrer derfor alle kvalificerede til at søge uanset alder, køn, religion, etnisk tilhørsforhold og handicap.
Vi fastsætter løn- og ansættelsesvilkår efter gældende overenskomst og relevante forhåndsaftaler om lokal løndannelse inden for det enkelte fagchefområde. Du kan se lønniveau, herunder grundløn og pension, i kommunernes og regionernes løndatakontor her .
Den konkrete løn afhænger af stillingen samt dine erfaringer og kvalifikationer og kan ud over grundlønnen bestå af relevante, forhandlede tillæg.
Lyder jobbet som noget for dig? Opret en gratis profil, så hjælper vi dig videre med ansøgningen.
Find flere job som dette
Lignende job
Ikke helt det rigtige match? Se andre relevante stillinger før du går videre.
- Nærværende pædagog til Prinsessehøjs vuggestueBørnehuset Pilen · Virum, VirumSe og ansøg
- Vi søger en pædagog, der tør tage ansvar for verdens vigtigste job og som ved, at de første år i et barns liv fortjener vores allerbedste pædagogikEgedal Kommune · Stenløse, StenløseSe og ansøg
- Kom med i fællesskabetOdsherred Kommune · Rørvig, RørvigSe og ansøg
- Pædagoger/PAU • 37 timer pr uge til Børnehuset Lindegården, AlbertslundAlbertslund Kommune · Albertslund, AlbertslundSe og ansøg
- Social- eller sundhedsfaglig medarbejder til spændende og udfordrende stilling hos Kollektivhuset på BellahøjKøbenhavns Kommune · København, KøbenhavnSe og ansøg
- Pædagog til vuggestueafdelingen i EventyrgårdenNæstved Kommune · Næstved, NæstvedSe og ansøg
- Barselsvikar til pædagogstilling på KroggårdsskolenOdense Kommune · Odense, OdenseSe og ansøg
- Pædagog til Sejs Skole med tilknytning til lokalt specialtilbudSilkeborg Kommune · Silkeborg, SilkeborgSe og ansøg
Seneste job
Nye opslag fra Arbejd.com, hvis du vil sammenligne muligheder.
- Plastmager søges til sprøjtestøbning på dagholdJobTeam A/SSe og ansøg
- Lageransvarlig med teknisk erfaring søgesJobTeam A/SSe og ansøg
- Vi søger en alsidig procesoperatør til skiftehold - SkejbyJobTeam A/SSe og ansøg
- Lagermedarbejder søges til 4-dags daghold i IkastJobTeam A/SSe og ansøg
- Har du erfaring med trælast eller byggevarehandel? Så er det lige dig vi søger til vores kunde nær SøftenJobTeam A/SSe og ansøg
- Tilkaldevikarer søges til lageropgave i KoldingJobTeam A/SSe og ansøg
- Postdoc in Microbial Single-Cell Genomics and TranscriptomicsKøbenhavns Universitet · Kbh. N, Kbh. NSe og ansøg
- Sognepræst (kbf) i Ulbjerg-Lynderup-Låstrup Pastorat, Viborg Østre Provsti, Viborg Stift - genopslagViborg Stiftsadministration, Domkirkestræde 1, 8800 Viborg · Viborg, ViborgSe og ansøg
Brug Arbejd-appen til at komme hurtigere fra opslag til ansøgning
Gem jobbet, tilpas dit CV, generer en målrettet ansøgning og træn samtalen ud fra stillingen.
AI-ansøgning
Lav en målrettet ansøgning til dette job
CV-optimering
Tilpas dit CV til kravene i opslaget
Jobsamtale
Træn samtalen med spørgsmål til stillingen
Jobmatch
Find flere job der ligner dette opslag
Arbejd.com er udviklet til at gøre jobsøgningen nemmere og mere effektiv.
Mere medbestemmelse, mere trivsel, mere kreativitet?
Horsens Kommune · 8700 Horsens