Jordemødre eller sygeplejersker søges til barselsgangen på Rigshospitalet
2100 København Ø
- Lokation
- 2100 København Ø
- Virksomhed
- Region Hovedstaden
- Arbejdstid
- Fuldtid
- Lønniveau (statistik)
- Gns. ca. 56.162 kr./md. (DST 2025) — se lønguiden
- Opslået
- 27. oktober 2026
- Ansøgningsfrist
- 12. november 2026
- Kategori
- Jordemoder
Om jobbet
Afdeling for Gynækologi, Fertilitet og Fødsler – Rigshospitalet, Juliane Marie Centret
Vil du arbejde med specialiseret barselspleje, hvor familien er i centrum, og hvor vi udvikler nye måder at holde mor, barn og partner samlet under indlæggelsen?
Vi søger jordemødre eller sygeplejersker med tiltrædelse den 1. januar 2027 eller efter aftale. Du får mulighed for at være med til at udvikle fremtidens barselspleje sammen med os.
Hos os møder du familier, hvor graviditeten eller fødslen har været kompliceret af sygdom eller behov for behandling. Derfor er høj faglighed, tværfagligt samarbejde og omsorg for hele familien afgørende.
Barselsgangen på Rigshospitalet består i dag af tre barselsafsnit, som arbejder tæt sammen om patientforløbene. Når Mary Elizabeths Hospital åbner i slutningen af 2027, bliver barselsafsnittene samlet på én etage. Her kommer vi i endnu højere grad til at arbejde sammen om fremtidens barselspleje.
Stillingerne er aktuelt placeret i Barselsafsnit 5033/34 og er en 37-32 timers stilling.
Om Barselsafsnit 5033/34
Barselsafsnit 5033/34 er et specialiseret barselsafsnit, hvor vi modtager kvinder med medicinske eller kirurgiske sygdomme samt komplikationer efter fødslen. Det betyder, at du hos os møder familier med komplekse forløb, hvor klinisk blik, tværfagligt samarbejde og omsorg for hele familien er afgørende.
Vi modtager blandt andet patienter med diabetes, præeklampsi, hjerte- og stofskiftesygdomme samt kvinder, der har haft komplikationer i forbindelse med fødslen eller har behov for tæt observation efterfølgende.
Afsnittet har 28 sengepladser samt en opvågningsfunktion med plads til tre patienter. Her observeres og behandles kvinder efter kejsersnit eller andre fødselskomplikationer.
På vores familiestuer kan mor, barn og partner være samlet under hele indlæggelsen. Når både mor og barn har behov for behandling, arbejder vi tæt sammen med Afdeling for Intensiv behandling af nyfødte og mindre børn.
Vi har samtidig stort fokus på sammenhængende patientforløb og samarbejder tæt med fødegangen og de øvrige barselsafsnit for at sikre gode og trygge overgange for familierne.
Ledelse og kultur
Vi prioriterer, at du får en tryg og struktureret introduktion med mentorordning, løbende sparring og fokus på både din faglige og personlige udvikling.
Hos os spiller sygeplejersker, jordemødre og social- og sundhedsassistenter hinanden gode, og vi tror på, at de bedste løsninger skabes i fællesskab. Dine idéer og dit engagement vil blive mødt med anerkendelse og nysgerrighed, fordi vi ønsker, at alle bidrager til udviklingen af fremtidens barselspleje.
Vi søger kolleger, der
- vil engagere sig i den faglige udvikling af barselsplejen
- gerne har obstetrisk erfaring og/eller anden relevant medicinsk eller kirurgisk erfaring
- vægter høj faglighed og professionalisme
- interesserer sig for tværfagligt samarbejde og patientinddragelse
- brænder for familieorienteret helhedspleje
- trives i et dynamisk speciale med mange temposkift
Vi tilbyder
- et planlagt, individuelt og struktureret introduktionsprogram med mentorordning
- en ledelseskultur med fokus på tryghed, faglig udvikling og anerkendelse
- en arbejdsplads med fokus på familiedannelse, patientinddragelse og patienttilfredshed
- et stærkt fagligt og kollegialt fællesskab
- weekendvagt hver tredje weekend samt én ekstra weekendvagt i løbet af en tremåneders periode ved 8-timers vagter
- 10–12 aften- og nattevagter i en 6-ugers periode, fordelt på cirka fem nattevagter og fem til syv aftenvagter
Løn- og ansættelsesvilkår er fastsat i henhold til gældende overenskomst for Ikke-ledende personale på SHK-området indgået mellem Dansk Sygeplejeråd og Regionernes Lønnings- og Takstnævn eller for ikke-ledende ergoterapeuter, fysioterapeuter og jordemødre indgået med Regionernes Lønnings- og Takstnævn.
Vil du vide mere?
Har du lyst til at høre mere om stillingerne, er du meget velkommen til at kontakte os for en uformel samtale eller komme forbi til en kop kaffe og se afsnittet.
Oversygeplejerske Iben Toftegaard
Tlf. 35 45 79 26
Afdelingsjordemoder Celina Hjort-Hansen
Tlf. 35 45 13 37
Vi glæder os til at modtage din ansøgning senest torsdag den 12. november 2026 .
Vi indkalder til og afholder samtaler løbende.
Stillinger i Juliane Marie Centret er omfattet af bekendtgørelse om indhentelse af børneattest. Det er derfor en forudsætning for ansættelse, at du har blank børneattest . Centret indhenter børneattesten hos Rigspolitiet, efter samtykke fra ansøger.
Rigshospitalet er en røgfri arbejdsplads.
Lyder jobbet som noget for dig? Opret en gratis profil, så hjælper vi dig videre med ansøgningen.
Find flere job som dette
Lignende job
Ikke helt det rigtige match? Se andre relevante stillinger før du går videre.
- Koordinator søges til indsats vedrørende seksuel sundhed og trivsel ved Sundhedsfremme og ForebyggelseEsbjerg Kommune · Esbjerg, EsbjergSe og ansøg
- Vil du være med til at skabe den bedste start – også når livet er sårbart?Region Hovedstaden · København Ø, København ØSe og ansøg
- Uddannelsesansvarlig jordemoder ved Fødeafsnittet Kvinder og Børn, Regionshospitalet RandersRegion Midtjylland · Nordjylland, NordjyllandSe og ansøg
- Uddannelsesansvarlig jordemoder ved Fødeafsnittet Kvinder og Børn, Regionshospitalet RandersRegion Midtjylland · Randers NØ, Randers NØSe og ansøg
- Uddannelsesansvarlige jordemødre søges til Kvindesygdomme og Fødsler, Regionshospitalet GødstrupRegion Midtjylland · Midtjylland, MidtjyllandSe og ansøg
- Uddannelsesansvarlige jordemødre søges til Kvindesygdomme og Fødsler, Regionshospitalet GødstrupRegion Midtjylland · Herning, HerningSe og ansøg
- Vil du have et jordemoderliv med tid, nærvær og faglig stolthed? Så kom og vær med hos os i Gødstrup!Region Midtjylland · Midtjylland, MidtjyllandSe og ansøg
- Vil du have et jordemoderliv med tid, nærvær og faglig stolthed? Så kom og vær med hos os i Gødstrup!Region Midtjylland · Herning, HerningSe og ansøg
Seneste job
Nye opslag fra Arbejd.com, hvis du vil sammenligne muligheder.
- Forskningsleder til Regionalt Kompetencecenter, God start på familielivetRegion Hovedstaden · Hvidovre, HvidovreSe og ansøg
- Dansklærer og delt klasselærer til 7. årgang søges til Lillevang Skole, afdeling LillerødAllerød Kommune · Allerød, AllerødSe og ansøg
- Tilkaldevikarer til erhvervsrengøring på LollandSvane Erhvervsrengøring · Rødby, RødbySe og ansøg
- Maskinsnedker søges til specialproduktion nær HolstebroJobTeam A/SSe og ansøg
- Fleksibel tilkaldevikar til frokost og lettere rengøring i SønderborgSeniorstyrken ApS · Sønderborg, SønderborgSe og ansøg
- Elektriker til fordelingstavler i HelsingørDANSK TAVLE TEKNIK A/S · Helsingør, HelsingørSe og ansøg
- Handicaphjælper søges.JOHNNY KOFOED ANDERSEN · Hårlev, HårlevSe og ansøg
- Automekaniker søgesHaslevvejens Auto Kadir Karatas · Ringsted, RingstedSe og ansøg
Brug Arbejd-appen til at komme hurtigere fra opslag til ansøgning
Gem jobbet, tilpas dit CV, generer en målrettet ansøgning og træn samtalen ud fra stillingen.
AI-ansøgning
Lav en målrettet ansøgning til dette job
CV-optimering
Tilpas dit CV til kravene i opslaget
Jobsamtale
Træn samtalen med spørgsmål til stillingen
Jobmatch
Find flere job der ligner dette opslag
Arbejd.com er udviklet til at gøre jobsøgningen nemmere og mere effektiv.
Jordemødre eller sygeplejersker søges til barselsgangen på Rigshospitalet
Region Hovedstaden · 2100 København Ø