Mobilnetværksingeniør / Specialist – LTE Core & 5G Private Networks
Storkøbenhavn
- Lokation
- Storkøbenhavn
- Virksomhed
- Cibicom A/S
- Arbejdstid
- Fuldtid
- Opslået
- 11. oktober 2026
- Ansøgningsfrist
- 27. november 2026
- Kategori
- Telekommunikationsingeniør
Om jobbet
Vil du være med til at sætte rammerne for udvikling og design af Danmarks mest sikre og robuste mobilnetværk? Brænder du for at omsætte kundebehov til tekniske løsninger, og motiveres du af at arbejde med missionskritiske systemer, hvor tilgængelighed og sikkerhed er altafgørende? Så er du måske vores nye Mobilnetværksingeniør i Cibicoms Engineering-afdeling.
Om rollen
I denne rolle bliver du en nøglespiller i udviklingen og designet af fremtidens mobilnetværks- og mission critical-løsninger. Du vil få et teknisk ansvar i forhold til vores Securecom LTE450 Core netværk og være med til at præge udviklingen og udbygningen af vores kritiske netværksinfrastruktur.
Som en del af rollen vil du også få mulighed for at arbejde med 5G private netværk (Private Mobile Networks / Campus networks), hvor du er med til at opbygge skræddersyede, lukkede mobilnet med høje krav til latenstid, båndbredde og datasikkerhed.
Du vil bl.a. skulle hjælpe med at bygge kundevendte løsninger inden for mission kritiske M2M-løsninger samt IP-baserede voice-løsninger samt andre kundenære applikationer, hvor robusthed, redundans og sikkerhed er i centrum. Du får tæt sparring med erfarne kolleger i Engineering samt i den generelle netværksafdeling, hvor du skal være med til at samle trådene og drive projekterne i mål.
Derudover vil du deltage i presales-møder, hvor du fungerer som teknisk sparringspartner for kunderne og oversætter deres behov til konkrete løsningsdesigns. Du har hænderne godt skruet på og kan være hands-on på implementering af løsninger samtidig med, at du kan se holistisk på hele netværket og sætte retning sammen med nærmeste leder.
Dine opgaver vil bl.a. være at
- Bidrage til design, optimering og drift af LTE/5G Core netværket samt integrationer til øvrige netværkselementer.
- Arbejde med rådgivning, design og opstilling af 5G private netværk tilpasset specifikke kundebehov.
- Drive implementering og test af IP-baserede voice-løsninger og andre mission critical services.
- Deltage i den fremtidige tekniske udvikling og videreudbygning af mobilnetværket.
- Deltage i presales-aktiviteter, herunder tekniske præsentationer, afdækningsmøder og workshops med kunder.
- Udarbejde solid teknisk dokumentation og sikre struktureret videnoverdragelse til drift og support (NOC).
- Samarbejde med interne teams (Engineering, IT og Netværk, Field Service, NOC) samt eksterne leverandører og teknologipartnere.
Vi leder efter dig, der har
- En relevant ingeniøruddannelse (bachelor/kandidat) eller tilsvarende teknisk baggrund.
- Erfaring fra en lignende stilling inden for LTE/5G Core netværk (EPC/5GC).
- Kendskab til eller erfaring med IP-baserede voice-løsninger vil være en fordel (fx VoLTE, VoNR, SIP/IMS).
- Nysgerrighed på og lyst til at arbejde med 5G private netværk.
- Det er en fordel, hvis du har prøvet kræfter med løsningsdesign, teknisk projektledelse eller rolle som lead/arkitekt – men det vigtigste er din praktiske forståelse for core-netværk og lyst til at udvikle dig i rollen.
- Gerne kendskab til mission critical-løsninger eller beredskabsnet samt ITIL-processer.
Dine personlige kompetencer
For at få succes i rollen er det vigtigt, at du både kan være analytisk og løsningsorienteret – og samtidig trives i dialogen med dine kollegaer, eksterne leverandører og kunder. Vi forestiller os, at du kan sætte flueben ved følgende:
- Gode samarbejdsevner og en stærk teamspirit, hvor du tager ansvar og bidrager aktivt i teamet.
- Ekstrovert og tryg i den direkte dialog med kunder, leverandører og samarbejdspartnere.
- Resultatorienteret, struktureret og metodisk i din tilgang til problemløsning.
- Proaktiv og nysgerrig – du tager ejerskab og driver opgaverne helt i mål.
- Evne til at kommunikere komplekse tekniske emner på en enkel og letforståelig måde.
Øvrige krav
- Ren straffeattest.
- Skal kunne sikkerhedsgodkendes ved FE (Forsvarets Efterretningstjeneste).
- Du skal kunne begå dig fagligt og teknisk på dansk.
Vi tilbyder
En fuldtidsstilling med en lønpakke i forhold til kravene til stillingen. Du får pc, bredbånd og mobiltelefon stillet til rådighed. Desuden tilbyder Cibicom pensionsordning, sundhedsforsikring samt andre personalegoder, herunder gode sociale arrangementer.
Hos Cibicom bliver du en del af et fagligt stærkt miljø, hvor vi sætter samarbejde og videndeling højt. Du får mulighed for at præge udviklingen af nogle af Danmarks mest spændende kommunikationsløsninger, og du vil opleve en uformel kultur med kort vej fra idé til handling.
Cibicom A/S - faglig stolthed, uformelt arbejdsmiljø med godt kollegaskab
Du bliver en del af et team på 15 personer, der alle har hver sit faglige ekspertiseområde inden for broadcast, kystradio, IoT, LTE450 og GSM-R. I teamet sættes samarbejde og vidensdeling højt, så du vil også opleve god faglig sparring i dagligdagen.
Som virksomhed værner vi om vores stærke faglighed og brede, tekniske viden, som lever godt i vores uformelle arbejdsmiljø, hvor der er højt til loftet og en positiv humoristisk omgangstone.
Vi har et stort fokus på, at der er balance mellem job og privatliv og arbejder efter principperne frihed under ansvar.
Cibicom har sit hovedsæde i Ballerup, men vi har også kontorer placeret geografisk i resten af Danmark og beskæftiger omkring 165 ansatte i Cibicom Group.
Lyder det interessant for dig?
Så send dit CV til os gennem denne portal. Vi afholder samtaler løbende og tager annoncen ned, når vi har fundet den rette kandidat.
Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte vores Engineering Manager Jesper Ringgaard Kjeldsen på mail: [email protected]
Ansøgningsfrist: d. 27. november 2026
Afdeling: Industriparken 35-37 2650 Ballerup
Lyder jobbet som noget for dig? Opret en gratis profil, så hjælper vi dig videre med ansøgningen.
Find flere job som dette
Lignende job
Ikke helt det rigtige match? Se andre relevante stillinger før du går videre.
- IoT-certificerings- og licensansvarlig - TrackunitTrackunit A/S · Storkøbenhavn, StorkøbenhavnSe og ansøg
- Ph.d. i trådløse-naturlige fysiske AI-systemerAalborg Universitet · Nordjylland, NordjyllandSe og ansøg
- Vil du være med til at gentænke fundamentet for internettet? Bliv ph.d.-studerende ved DTU ElektroDanmarks Tekniske Universitet · Storkøbenhavn, StorkøbenhavnSe og ansøg
- (Teknisk) Senior Patent Specialist – cellulære standarderNokia Danmark A/S · Storkøbenhavn, StorkøbenhavnSe og ansøg
- Senior videokonferenceteknikerAirtame.com · Storkøbenhavn, StorkøbenhavnSe og ansøg
- Senior Medarbejder - Forskning/Standardisering SpecialistNokia Danmark A/S · Storkøbenhavn, StorkøbenhavnSe og ansøg
Seneste job
Nye opslag fra Arbejd.com, hvis du vil sammenligne muligheder.
- Gulvsliber søges til Netto EntrepriseNETTO ENTREPRISESe og ansøg
- Efterskolelærer til Hjemly Idrætsefterskole – vil du udvikle unge mennesker og dygtige fodboldspillere?Hjemly Fri- & Idrætsefterskole · Ringe, RingeSe og ansøg
- Kirketjener i RandersSct Peders Sogn, Randers · Randers C, Randers CSe og ansøg
- CE-chauffør søges – 190 kr. i timen- Kolding24Group ApS · Kolding, KoldingSe og ansøg
- GTM-ingeniørpraktikant - HebnoHebno · København, KøbenhavnSe og ansøg
- Kirketjener til Folkekirken VesterbroVesterbro Sogns Menighedsråd · København V, København VSe og ansøg
- Bioanalytikere til Leukæmigruppen – få gode vilkår i en hverdag med meningRegion Hovedstaden · København Ø, København ØSe og ansøg
- BYGGESAGSBEHANDLER TIL ALLERØD KOMMUNEAllerød Kommune · Allerød, AllerødSe og ansøg
Brug Arbejd-appen til at komme hurtigere fra opslag til ansøgning
Gem jobbet, tilpas dit CV, generer en målrettet ansøgning og træn samtalen ud fra stillingen.
AI-ansøgning
Lav en målrettet ansøgning til dette job
CV-optimering
Tilpas dit CV til kravene i opslaget
Jobsamtale
Træn samtalen med spørgsmål til stillingen
Jobmatch
Find flere job der ligner dette opslag
Arbejd.com er udviklet til at gøre jobsøgningen nemmere og mere effektiv.
Mobilnetværksingeniør / Specialist – LTE Core & 5G Private Networks
Cibicom A/S · Storkøbenhavn