Økonomisk Udviklings- og Proceskonsulent til Air Greenland
Grønland
- Lokation
- Grønland
- Virksomhed
- Air Greenland
- Arbejdstid
- Fuldtid
- Opslået
- 16. oktober 2026
- Kategori
- Businesscontroller
Om jobbet
Vil du bruge din økonomiske faglighed til at udvikle processer og arbejde med data, digitalisering og nye systemløsninger i Air Greenland?
Stillingen er nyoprettet og henvender sig til dig med en økonomisk baggrund, som har lyst til at arbejde med udvikling, data, digitalisering og optimering af processer. Du får en vigtig rolle i arbejdet med at udvikle og forbedre økonomiske arbejdsgange og de systemer, der understøtter dem.
Air Greenland er i en spændende udvikling med øget digitalisering, nye forretningsområder og flere tværgående initiativer. Det stiller nye krav til vores økonomiprocesser, systemer og måden, vi arbejder med og anvender data på.
Du får en bred kontaktflade og kommer til at arbejde tæt sammen med kolleger på tværs af Air Greenland herunder IT og eksterne leverandører.
Dine primære arbejdsopgaver
·Deltage i og koordinere udviklings-, opgraderings- og implementeringsprojekter i økonomifunktionen
·Analysere arbejdsgange og identificere muligheder for optimering og digitalisering
·Arbejde med data og bidrage til at udvikle mere effektive og automatiserede processer
·Være med til at drive nye processer fra behov og udvikling til test, implementering og drift
·Understøtte udviklingen af Dynamics 365 Finance & Operations og andre økonomisystemer
·Bidrage til udvikling og automatisering af settlement-processer
·Afdække behov og deltage i udvælgelsen af eksterne leverandører, der kan bidrage til optimering og automatisering
·Udarbejde procesbeskrivelser, testplaner og dokumentation
·Understøtte controlling-, analyse- og rapporteringsopgaver
·Samarbejde med kolleger, datterselskaber og eksterne leverandører om udvikling af effektive løsninger
Vi forestiller os, at du
·Har en relevant uddannelse inden for økonomi, finans, revision eller business administration
·Har erfaring med økonomiprocesser, controlling eller forretningsudvikling
·Har en god forståelse for regnskab, bogføring og økonomiske sammenhænge
·Har interesse for data, systemer og digitale løsninger
·Gerne har erfaring med ERP-systemer – eksempelvis Dynamics 365
·Er nysgerrig på, hvordan arbejdsgange kan optimeres og automatiseres
·Kan omsætte behov fra økonomien til konkrete løsninger i samarbejde med IT og eksterne leverandører
·Trives i samarbejdet mellem økonomi, forretning og IT
·Behersker dansk og engelsk i skrift og tale
Som person er du
·Analytisk og detaljeorienteret
·Struktureret og vedholdende
·Selvstændig og løsningsorienteret
·God til at skabe overblik i komplekse problemstillinger
·Handlingsorienteret og i stand til at skabe fremdrift
·En stærk samarbejdspartner med gode relationelle kompetencer
·Komfortabel med forandringer og mange kontaktflader
·Nysgerrig på nye muligheder og motiveret af at få nye løsninger og processer til at fungere i praksis
·Du behøver ikke at være IT-specialist. Det vigtigste er, at du har den økonomiske forståelse, interesse for systemer og lyst til at arbejde med udvikling og digitalisering.
Vi tilbyder
Da stillingen er nyoprettet, får du mulighed for at være med til at præge rollen og arbejdet med udvikling og optimering af økonomiske processer og systemer.
En udfordrende stilling, i en spændende afdeling, i en dynamisk virksomhed, med gode muligheder for personlig og faglig udvikling.
Aflønning vil være i overensstemmelse med stillingens krav på individuelle vilkår. Hertil kommer årlig ferie frirejse for familien samt en attraktiv forsikringspakke, der bl.a. omfatter heltidsulykkesforsikring, gruppelivsforsikring samt hospitalsdækningsforsikring.
Diversitet
I Air Greenland værdsætter vi forskellige perspektiver, erfaringer og kulturer og ønsker en inkluderende rekrutteringsproces. Derfor opfordrer vi alle kvalificerede kandidater til at søge stillingen uanset baggrund.
Vi tror på, at forskellige erfaringer og perspektiver er med til at udvikle Air Greenland og bidrage til vores ambition om at løfte Grønland.
Interesseret?
Hvis du har spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte Partner Dorthe Flies fra Flies HR på mobil +299583117 eller [email protected]
Flies HR varetager rekrutteringsprocessen, hvorfor al henvendelse bedes rettet hertil. Vi indkalder løbende relevante kandidater til samtaler.
Såfremt du har yderligere spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte Chief Accountant, Louise Langholz på mail [email protected]
Vi glæder os til at høre fra dig.
Air Greenland
Du finder yderligere information om Air Greenland www.airgreenland.gl
Lyder jobbet som noget for dig? Opret en gratis profil, så hjælper vi dig videre med ansøgningen.
Brug Arbejd-appen til at komme hurtigere fra opslag til ansøgning
Gem jobbet, tilpas dit CV, generer en målrettet ansøgning og træn samtalen ud fra stillingen.
AI-ansøgning
Lav en målrettet ansøgning til dette job
CV-optimering
Tilpas dit CV til kravene i opslaget
Jobsamtale
Træn samtalen med spørgsmål til stillingen
Jobmatch
Find flere job der ligner dette opslag
Arbejd.com er udviklet til at gøre jobsøgningen nemmere og mere effektiv.
Økonomisk Udviklings- og Proceskonsulent til Air Greenland
Air Greenland · Grønland