Pædagog med forkærlighed for udendørsliv til aktivitets- og beskæftigelsestilbuddet Captum

Københavns Kommune

2400 København

Lokation
2400 København
Arbejdstid
Fuldtid
Opslået
28. oktober 2026
Ansøgningsfrist
12. november 2026
Kategori
Børnehavepædagog

Om jobbet

Findes du? Dig, der er uddannet pædagog, som er et udemenneske, der bedst trækker vejret i frisk luft, og som har havearbejde og lettere håndværkeropgaver på ønskesedlen. Og kan du forene din pædagogfaglighed med dit friluftshjerte til at aktivere voksne borgere med handikap og/eller varig nedsat funktionsevne? Så er du måske vores nye kollega på Udeholdet!

Udeholdet er et pædagogisk lærings- og beskæftigelsestilbud billigende på Amager. Vi søger en jordbunden pædagog, der ved hvordan hækken skal klippes, græsset skal slås og alt det andet praktiske ved grønne arealer, som er et virkelig godt sted at aktivere mennesker med handikap.

Vores målsætning er at skabe et trygt, anerkendende miljø, der fremmer borgernes udviklingsmuligheder og sociale kompetencer.

Du får seks gode kolleger med kompetencer og interesse for den pædagogiske opgave at yde en særlig indsats med borgerne i Captum.

Om os

Vi er en del af organisationen Captum, som er aktivitets- og beskæftigelsestilbud, og som består af en bred vifte af indsatser. Målgruppen er borgere med handikap og/eller varige nedsat funktionsevne fra 18 år og opefter. Borgere er visiteret gennem § 103 og § 104.

Huset er inddelt i tre teams, som samarbejder om den fælles opgaveløsning, hvor Udeholdet er en del af arbejdsfællesskabet team Service.

Dine primære arbejdsopgaver

  • Understøtte og guide borgerne i teamets daglige opgaver, herunder planlægning, struktur, udføre havearbejde samt håndværksmæssige opgaver.
  • Lære fra dig og understøtte borgerne i processer, der relaterer sig til vedligehold af grønne områder.
  • Skabe tillidsfulde relationer og motivere den enkelte borger ud fra deres individuelle udviklingspotentiale.
  • Daglig dokumentation, udarbejde borgerbeskrivelser og delmål (vi arbejder i Domus) samt deltage i møder og samarbejde tværfagligt.

Vi søger dig, som har følgende faglige og personlige kompetencer

  • Du er uddannet pædagog, er fagligt velfunderet og kan omsætte pædagogiske mål til konkrete handlinger og aktiviteter.
  • Du har erfaring inden for specialområdet, er god til at motivere andre og kan se potentialet i det enkelte menneske.
  • Du har interesser i, og kompetencer til, at vedligeholde grønne arealer, har hænderne skruet godt på, og har håndværksmæssig snilde.
  • Du kan igangsætte og følge planlagte forløb til dørs i et job, hvor struktur og arbejdsidentitet er i højsædet.
  • Du er tydelig i din kommunikation og kan sætte rammer.
  • Kan arbejde selvstændigt, men har også gode samarbejdsevner og overblik i en travl hverdag, og indgår aktivt i teamet og byder ind til fællesskabet.

Det er en forudsætning, at du har kørekort, da vi kører ud og fører tilsyn med geder på Amagerfælled.

Kan du nikke ja til det meste, og brænder du for at være en del af vores arbejdsfællesskab, som arbejder for at give voksne borgere med handikap en meningsfuld hverdag, så er det dig vi mangler – du findes altså.

Det, vi tilbyder

  • En spændende arbejdsplads præget af høj pædagogisk faglighed.
  • Der er altid mulighed for kollegial sparring med engagerede kolleger.
  • En arbejdsplads med gode muligheder for faglig udvikling.
  • Vi er åbne og lyttende i forhold til forandrings- og udviklingsforslag.
  • Fælles temadage på tværs af organisationer.
  • En arbejdsplads med højt til loftet, humor og gode kolleger.

Løn og ansættelse

Stillingen er en fast fuldtidsansættelse med en arbejdstid på 37 timer ugentligt. Vi ønsker, at du kan starte den 1. januar 2027. Løn og ansættelse er efter gældende overenskomst for pædagogisk personale. Inden ansættelse indhenter vi straffeattest, ligesom vi indhenter reference.

Vil du vide mere?

Vil du vide mere om stillingen hos team Service, kan du kontakte daglig leder Lone Krarup Erichsen på 51 42 91 68/[email protected].

Søg via linket senest torsdag den 12. november 2026

Vi afholder samtaler i uge 47.

Lyder jobbet som noget for dig? Opret en gratis profil, så hjælper vi dig videre med ansøgningen.

Lignende job

Ikke helt det rigtige match? Se andre relevante stillinger før du går videre.

Seneste job

Nye opslag fra Arbejd.com, hvis du vil sammenligne muligheder.

Gør mere med jobbet

Brug Arbejd-appen til at komme hurtigere fra opslag til ansøgning

Gem jobbet, tilpas dit CV, generer en målrettet ansøgning og træn samtalen ud fra stillingen.

AI-ansøgning

Lav en målrettet ansøgning til dette job

CV-optimering

Tilpas dit CV til kravene i opslaget

Jobsamtale

Træn samtalen med spørgsmål til stillingen

Jobmatch

Find flere job der ligner dette opslag

Opret gratis profil på Arbejd.com

Arbejd.com er udviklet til at gøre jobsøgningen nemmere og mere effektiv.

Pædagog med forkærlighed for udendørsliv til aktivitets- og beskæftigelsestilbuddet Captum

Københavns Kommune · 2400 København