Pædagog til uddannelsescenter UiU – afdeling Horsebakken
2400 København
- Lokation
- 2400 København
- Virksomhed
- Københavns Kommune
- Arbejdstid
- Fuldtid
- Lønniveau (statistik)
- Gns. ca. 44.659 kr./md. (DST 2025) — se lønguiden
- Opslået
- 28. oktober 2026
- Ansøgningsfrist
- 13. november 2026
- Kategori
- Børnehavepædagog
Om jobbet
Uddannelsescenter UiU har en ledig pædagogstilling i Spor E.
Uddannelsescenter UiU, afdeling Horsebakken og afdeling Bystævneparken er Københavns Kommunes uddannelsescenter for unge i 10. klasse og unge i STU. 10. klassestilbuddet er til unge med vidtgående vanskeligheder. De unge kan efter deres 10. klasse fortsætte i den treårige ungdomsuddannelse for unge med særlige behov. De unge er i aldersgruppen fra 15-25 år. Alle de unge har en udviklingsforstyrrelse og er på et lavt kognitivt funktionsniveau.
UiU har i skoleåret 2026-2027 156 unge i uddannelse fordelt på to matrikler, og den tilhørende klub har 65 medlemmer. Vi er i alt 130 ansatte. Den ledige stilling er på afdeling Horsebakken. De unge på Horsebakken er inddelt i fem spor med i alt 11 medarbejderteams tilknyttet.
Uddannelsen har sit udgangspunkt i en anerkendende tilgang, med fokus på det, den enkelte elev er god til. Overordnet bestræber vi os på, at eleverne udvikler sig til at blive så selvstændige og socialt kompetente som overhovedet muligt, så de får maksimal mulighed for at øve indflydelse på deres fremtidige liv. De skal bl.a. lære at forholde sig til deres dagligdag, at begå sig i sociale sammenhænge og foretage nogle reelle valg. Desuden ligger vægten i uddannelsen på det konkrete, praktiske og det funktionelle.
Vi søger en medarbejder, der er uddannet pædagog. Stillingen er i vores Spor E for unge med autisme eller problematikker, der knytter sig til dette område. Disse elever er i særlig grad afhængige af et overskueligt og skærmet miljø samt en ensartet tilgang. Karakteren af elevernes udfordringer skifter efter dagsformen, de frustreres let og kan have en udadrettet adfærd. En del af eleverne har et begrænset impressivt og ekspressivt sprog og skal ofte mødes på et nonverbalt niveau.
Udover det talte sprog benytter vi os bl.a. også af alternative kommunikationsformer som foto, boardmaker, PODD, iPad og smartboards. Det kropslige har også en stor betydning, derfor har vi også særligt fokus på kropsligt udviklende aktiviteter.
Enkelte elever kan udover deres udviklingshæmning og autisme have særlige personlige behov herunder hjælp til spisning og toiletbesøg/bleskifte.
Som medarbejder skal man være meget tydelig i sin fremtoning og kommunikation, man skal hvile i sig selv og kunne håndtere en til tider speciel fremtoning.
Du vil indgå i et hus, der består af otte elever, en pædagogisk medhjælper og tre undervisere (lærer og pædagoger) undervisere. Spor E er delt i tre huse/teams. Du vil som underviser have ansvaret for et antal kontaktelever med dertilhørende forældresamarbejde og dokumentation.
For at skabe den kontinuitet og stabilitet, de unge i sporet har behov for, er der et tæt samarbejde mellem skole- og klubdelen på UiU. For at optimere dette samarbejde er det meget vigtigt, at man som medarbejder ser fordelen ved et tæt samarbejde med flere faggrupper. Kun ved at have en åben, nysgerrig og kreativ tilgang til disse unge sikrer vi et så optimalt tilbud som muligt for den enkelte elev.
Vi forventer, at du
- er fagligt velfunderet
- kan samarbejde med såvel elever, forældre, kollegaer og ledelse
- kan arbejde analytisk, observerende, metodisk og systematisk
- har erfaring med at arbejde med mennesker med autisme.
Eleverne er dagligt i deres uddannelse mellem kl. 08.30 og kl. 13.30 på 200 skoledage. Som hovedregel ligger arbejdstiden mellem kl. 08.00 og 16.00. Vi forventer, at du deltager i mødeaktivitet som det øvrige personale. I løbet af året forekommer der enkelte aftenarrangementer.
Om UiU Horsebakken
Vi holder til på Horsebakken 19, 2400 København NV. Uddannelsescenter UiU er én samlet organisation under Københavns Kommune, vores dagligdag er fordelt på to matrikler: Horsebakken og Bystævneparken, begge steder tilbyder vi STU og 10. klasse. Denne stilling er på Horsebakken. Hos os er der fokus på at skabe trygge rammer, hvor hver enkelt ung kan udvikle sig fagligt, personligt og socialt i et miljø præget af respekt, tværfagligt samarbejde og høj specialpædagogisk faglighed.
Skolen ligger i grønne omgivelser tæt på Utterslev Mose og rummer gode faciliteter, der inviterer til både læring, bevægelse og fællesskab.
Ansættelsesvilkår
Stillingen er på fuld tid og aflønningen vil ske i henhold til gældende overenskomst. Vi ønsker, at du kan starte den 1. januar 2027. Arbejdsplanen aftales med teamet og afdelingslederen. Vi arbejder ud fra en årsnorm. Ansættelsesstedet er Uddannelsescenter UiU, Horsebakken 19, 2400 København NV. Der er tre måneders prøvetid ved ansættelse i Københavns Kommune.
Mere information
For yderligere information om stillingen, kontakt forstander Helle Munk 33 66 89 00 eller afdelingsleder Annette Walbom på 33 66 89 06.
Der er mulighed for rundvisning fredag den 20. november kl. 12.00.
Sammen med din ansøgning beder vi dig vedhæfte CV og uddannelsesbevis og referencer fra tidligere beskæftigelse.
Vi ser frem til at høre fra dig.
Søg via linket senest fredag den 13. november 2026
Vi afholder samtaler mandag den 23. november.
Om Beskæftigelses-, Integrations- og Erhvervsforvaltningen
I Beskæftigelses-, Integrations- og Erhvervsforvaltningen hjælper vi ledige københavnere i job, og vi støtter både ældre ledige og unge i at finde den rette vej til uddannelse. Vi skaber gode rammer for københavnske virksomheder og formidler arbejdskraft til dem. Vi arbejder for, at København er en by, hvor der er plads til alle, og støtter flygtninge og indvandrere i at finde en plads i fællesskabet. Vi er ca. 2.000 medarbejdere i forvaltningen.
Vores arbejde omfatter både den nære kontakt med borgere og virksomheder, og politisk arbejde og administration. Vi arbejder målrettet med vores trivsel, og vi har en kultur præget af høj faglighed, hvor der er plads til dine idéer og input.
Lyder jobbet som noget for dig? Opret en gratis profil, så hjælper vi dig videre med ansøgningen.
Find flere job som dette
Lignende job
Ikke helt det rigtige match? Se andre relevante stillinger før du går videre.
- Pædagoger til Børnehuset Regnbuen (Genopslag)Silkeborg Kommune · Silkeborg, SilkeborgSe og ansøg
- BØRNEHAVEN CHARLOTTEHØJ SØGER PÆDAGOG TIL VORES LILLE OASE I HJERTET AF FINNEBYENAarhus Kommune · Aarhus Kommune, Aarhus KommuneSe og ansøg
- Pædagog til Filosofvængets vuggestue (30-37 timer ugentligt)Københavns Kommune · København, KøbenhavnSe og ansøg
- Brænder du for vuggestuelivet, nærvær og faglig udvikling? Så kom med på holdet i HvidehøjEgedal Kommune · Stenløse, StenløseSe og ansøg
- Pædagog med forkærlighed for udendørsliv til aktivitets- og beskæftigelsestilbuddet CaptumKøbenhavns Kommune · København, KøbenhavnSe og ansøg
- Uddannet pædagog til KKFO'en på Peder Lykke Skolen (34 timer ugentligt)Københavns Kommune · København, KøbenhavnSe og ansøg
- Børnehuset Firkløveren i Jyllinge søger pædagog, der er vild med vuggestuelivetRoskilde kommune · Roskilde, RoskildeSe og ansøg
- Pædagogmedhjælpere søges til Kragelund BørnehusSilkeborg Kommune · Silkeborg, SilkeborgSe og ansøg
Seneste job
Nye opslag fra Arbejd.com, hvis du vil sammenligne muligheder.
- Akademisk medarbejder til dispensationsteamet (deltid) - Afd. for Uddannelse og StuderendeDanmarks Tekniske Universitet · Kgs. Lyngby, Kgs. LyngbySe og ansøg
- Produktionsmedarbejder med god fysik og truckcertifikat søges til aftenhold i HobroJKS a/s, Aalborg · Mariagerfjord, MariagerfjordSe og ansøg
- Miljøstyrelsen søger jurist med viden om forvaltningsret og lyst til at arbejde med havmiljøetMILJØSTYRELSEN · Odense C, Odense CSe og ansøg
- HåndværkerPLUS søger erfaren faglært brolægger til stærkt team | Fredericia og omegn | Løn: 180-200 kr./t.SelectusPlus ApS · Fredericia, FredericiaSe og ansøg
- Direktionssekretær til kommunaldirektøren i Herlev KommuneHerlev Kommune · Herlev, HerlevSe og ansøg
- Ledelsessekretær/PA & projektkoordinator for forskningsprogrammet CEBE - DTU ConstructDanmarks Tekniske Universitet · Kgs. Lyngby, Kgs. LyngbySe og ansøg
- Teamleder til Kontaktcenter i SønderjyllandStyrelsen for Grøn Arealomlægning og Vandmiljø · Sønderborg, SønderborgSe og ansøg
- Miljøstyrelsen søger dygtig geolog, der vil være med til at sikre kortet over havbundenMILJØSTYRELSEN · Odense, OdenseSe og ansøg
Brug Arbejd-appen til at komme hurtigere fra opslag til ansøgning
Gem jobbet, tilpas dit CV, generer en målrettet ansøgning og træn samtalen ud fra stillingen.
AI-ansøgning
Lav en målrettet ansøgning til dette job
CV-optimering
Tilpas dit CV til kravene i opslaget
Jobsamtale
Træn samtalen med spørgsmål til stillingen
Jobmatch
Find flere job der ligner dette opslag
Arbejd.com er udviklet til at gøre jobsøgningen nemmere og mere effektiv.
Pædagog til uddannelsescenter UiU – afdeling Horsebakken
Københavns Kommune · 2400 København