Pædagogmedhjælper til børnehaven i Bryrup Børnehus

Lokation
8654 Bryrup
Arbejdstid
Fuldtid
Opslået
30. oktober 2026
Ansøgningsfrist
15. november 2026
Kategori
Pædagogmedhjælper

Om jobbet

Pædagogmedhjælper - Barselsvikariat - 37 timer til børnehaven i Bryrup Børnehus – pr. 1. januar 2027.

Kan du se det sjove og udfordrende i arbejdet med børn fra 0-6 år, og har du mod på at påvirke de lærings- og trivselsprocesser, der allerede er i gang, så er det lige dig, vi står og mangler til et barselsvikariat fra 1. januar 2027 til 15. august 2027.

Du vil få dit udgangspunkt i en af børnehavegrupperne – men da vi arbejder sammen som ét hus, vil du også have timer og opgaver i både de øvrige børnehavegrupper og i vores vuggestuen. Derfor er det vigtigt, at du har interesse i og flair for arbejdet med alle vores kære små, mellem og store børn.

Vi er et integreret børnehus normeret til 100 børnehavebørn og 28 vuggestuebørn. Da vi arbejder i små grupper, forventer vi, at du kan arbejde selvstændigt. Vi forventer desuden, at du er aktiv deltagende med børnene i alle dagens aktiviteter og rutiner. Erfaring med pædagogisk arbejde i daginstitution er et plus - men ikke nødvendigvis et krav.

I Bryrup Børnehus arbejder vi meget i og med naturen, og vi bruger så vidt muligt naturen som grundlag for vores arbejde med alle læreplanstemaerne. Vi har i de sidste 19 år modtaget Friluftsrådets Grønne Flag for vores naturarbejde. Vi forventer derfor, at du er vild med at være ude i alt slags vejr hver dag. Derudover har vi en kropslig tilgang til leg, læring og udvikling, så vi søger en medarbejder, der ønsker at være fysisk aktiv i sit arbejde.

Arbejdstiderne er skiftende og ligger i tidsrummet 6.15-16.45. Vi forventer derfor, at du er i stand til at dække både åbne og lukkevagter – det betyder, at du skal have egen bil og kørekort, da bustider til og fra Bryrup desværre ikke stemmer overens med mødetider.

Vi er del af Daginstitutionen Naturstien som består af 4 børnehuse – Askehuset, Bøgehuset og Poppelhuset i Them samt Bryrup Børnehus - med en institutionsleder og 3 daglige ledere.

Vi søger en medhjælper, der

  • Kan arbejde selvstændigt, tage ansvar og udvise initiativ.
  • Er legende og iderig i børnehøjde.
  • Evner at sætte grænser.
  • Er empatisk og reflekterende.
  • Besidder fysisk og psykisk robusthed/overskud.
  • Kan have mange bolde i luften i en travl og uforudsigelig hverdag.
  • Kan samarbejde med vores forældregruppe.
  • Er deltagende i debatter og kommer med input på fx personalemøderne
  • Kan indgå i et kollegaskab og kan og tør undre sig over vores praksis
  • Har en positiv tilgang til livet og til arbejdet med børn, forældre og kolleger.
  • Fleksibel ift. mødetider og opgaver.

Vi tilbyder

  • En personalegruppe masser af erfaring.
  • Mulighed for at sætte egne evner og kompetencer i spil.
  • Godt arbejdsmiljø med humor.
  • Medinddragelse og medindflydelse.
  • Ansvar.
  • Engageret og aktiv personalegruppe.
  • Gode fysiske rammer.
  • Dejlig legeplads.
  • Et børnehus uden madordning – så du bestemmer selv, hvad madpakken indeholder.
  • Hytte i nærliggende skov.

Løn- og ansættelsesvilkår efter gældende overenskomst og aftale om lokal løndannelse.

Yderligere information

Har du spørgsmål eller brug for yderligere informationer, så er du velkommen til at kontakte institutionsleder Tue Chr. Sørensen på tlf. 20 13 64 20.

Ansøgningsfrist søndag den 15. november 2026 . Ansættelsessamtaler forventes afholdt tirsdag den 24. november 2026 mellem 13.00 og 16.00.

Ansættelse fra 1. januar 2027.

Vi foretrækker, at du sender din ansøgning online.

Klik på Ansøg. Vedhæft din ansøgning og relevante bilag.

Vi indhenter offentlig straffeattest og børneattest på den person, vi ønsker at ansætte.

Lyder jobbet som noget for dig? Opret en gratis profil, så hjælper vi dig videre med ansøgningen.

Lignende job

Ikke helt det rigtige match? Se andre relevante stillinger før du går videre.

Seneste job

Nye opslag fra Arbejd.com, hvis du vil sammenligne muligheder.

Gør mere med jobbet

Brug Arbejd-appen til at komme hurtigere fra opslag til ansøgning

Gem jobbet, tilpas dit CV, generer en målrettet ansøgning og træn samtalen ud fra stillingen.

AI-ansøgning

Lav en målrettet ansøgning til dette job

CV-optimering

Tilpas dit CV til kravene i opslaget

Jobsamtale

Træn samtalen med spørgsmål til stillingen

Jobmatch

Find flere job der ligner dette opslag

Opret gratis profil på Arbejd.com

Arbejd.com er udviklet til at gøre jobsøgningen nemmere og mere effektiv.

Pædagogmedhjælper til børnehaven i Bryrup Børnehus

Silkeborg Kommune · 8654 Bryrup