Pædagogmedhjælpere søges til Børneinstitution Bolbro-Højstrup, Lindeløkken og Hjertegården Børnehus
5200 Odense V
- Lokation
- 5200 Odense V
- Virksomhed
- Odense Kommune
- Arbejdstid
- Fuldtid
- Opslået
- 21. oktober 2026
- Ansøgningsfrist
- 9. november 2026
- Kategori
- Pædagogmedhjælper
Om jobbet
Vil du lege, grine, udforske og være betydningsfuld i børns hverdag?
I henholdsvis Lindeløkken Børnehus og Hjertegården Børnehus søger vi en pædagogmedhjælper, der har lyst til at være tæt på børnene i alt det, der fylder i deres hverdag; legen, relationerne, de små sejre, konflikterne, grinene og alle de øjeblikke, hvor børn udvikler sig sammen med andre.
2 børnehuse fyldt med liv
Vi er 2 børnehuse, lige ved siden af hinanden, med mange forskellige børn, familier og perspektiver. Her må børn være forskellige, og vi arbejder hver dag for, at alle børn oplever, at de hører til i fællesskabet.
Det betyder, at vi voksne er tæt på børnene. Vi deltager i legen, hjælper børn ind i relationer, skaber tryghed og følger børnenes initiativer og nysgerrighed.
Du passer godt ind hos os, hvis du
- kan lide at være deltagende i børns leg
- er omsorgsfuld og møder børn med ro og varme
- kan være fjollet, nysgerrig og nærværende
- har blik for børn, der har brug for hjælp til at komme med i fællesskabet
- synes, det giver mening at skabe gode dage for børn
- har lyst til at udvikle dig sammen med andre voksne
Du behøver ikke kunne det hele på forhånd. Det vigtigste er, at du har lyst til at være en del af børnenes verden og være med til at skabe et sted, hvor børn føler sig trygge, glade og betydningsfulde.
Vi tror på, at børn udvikler sig gennem relationer og leg
Derfor er det vigtigt for os, at hverdagen ikke kun handler om praktiske opgaver, men om nærvær, deltagelse og fællesskab.
For børn husker ikke nødvendigvis, hvad vi sagde. Men de husker, hvordan det føltes at være sammen med os.
Hvis du kan se dig selv i ét af de 2 børnehuse med hjertevarme, energi, leg og plads til både børn og voksne, så vil vi meget gerne høre fra dig.
Du må meget gerne skrive i ansøgningen, hvilket børnehus du søger, og hvilket timetal du ønsker.
Det praktiske
Tiltrædelse 1. januar 2027 eller efter aftale.
Ansøgningsfristen er den 9. november 2026. Vi afholder samtaler løbende.
Løn- og ansættelsesvilkår
Løn- og ansættelsesvilkår iht. gældende overenskomst indgået mellem KL og den forhandlingsberettigede organisation.
Stillingen aflønnes efter gældende overenskomst. Det forventede lønniveau oplyses inden en eventuel samtale og afhænger af erfaring og kvalifikationer.
Vil du vide mere?
Yderligere oplysninger om stillingerne fås ved henvendelse til henholdsvis daglig pædagogisk leder i Hjertegården: Camilla Bisgaard Dall, mobil: 21 15 64 54 eller daglig pædagogisk leder i Lindeløkken: Kristina Baraviec, mobil 51 25 42 46.
Lyder jobbet som noget for dig? Opret en gratis profil, så hjælper vi dig videre med ansøgningen.
Find flere job som dette
Brug Arbejd-appen til at komme hurtigere fra opslag til ansøgning
Gem jobbet, tilpas dit CV, generer en målrettet ansøgning og træn samtalen ud fra stillingen.
AI-ansøgning
Lav en målrettet ansøgning til dette job
CV-optimering
Tilpas dit CV til kravene i opslaget
Jobsamtale
Træn samtalen med spørgsmål til stillingen
Jobmatch
Find flere job der ligner dette opslag
Arbejd.com er udviklet til at gøre jobsøgningen nemmere og mere effektiv.
Pædagogmedhjælpere søges til Børneinstitution Bolbro-Højstrup, Lindeløkken og Hjertegården Børnehus
Odense Kommune · 5200 Odense V