Timelærere og studenterundervisere med naturvidenskabelige kompetencer til sygeplejerskeuddannelsen

Lokation
1799 København V
Arbejdstid
Deltid
Deltidstimer
8 timer/uge
Opslået
27. oktober 2026
Ansøgningsfrist
16. november 2026
Kategori
Underviser, professionshøjskole

Om jobbet

Vil du være med til at uddanne fremtidens sygeplejersker? Har du en stærk faglig interesse for undervisning og lyst til aktivt at bidrage til udviklingen af sygeplejerskeuddannelsen på Københavns Professionshøjskole (KP)? Så er stillingen som timelærer måske noget for dig.

Vi søger kolleger, der sammen med en engageret og kompetent undervisergruppe vil være med til at uddanne kommende sygeplejersker på Danmarks største sygeplejerskeuddannelse.

Hos os får du mulighed for at undervise og vejlede samt understøtte de studerende i deres faglige og personlige udvikling – og samtidig være med til at styrke sammenhængen mellem teori og praksis i en uddannelse, der gør en forskel. Du bliver en del af en arbejdsplads, hvor faglighed, samarbejde og udvikling er i centrum.

Om jobbet

Som underviser vil du indgå i et tæt kollegialt samarbejde om planlægning, udvikling, afholdelse og evaluering af undervisnings- og læringsforløb på sygeplejerskeuddannelsen. Du vil være med til at sikre høj kvalitet i undervisningen. Du kommer både til at undervise større hold og grupper af studerende samt vejlede studerende og eksaminere på forskellige semestre. Såvel undervisnings- og udviklingsopgaver sker i tæt tilknytning til professionens praksis.

Om dig

Vi søger undervisere, som er i gang med eller har færdiggjort en relevant videregående uddannelse på master- eller kandidatniveau, og som gennem deres uddannelse har opnået kompetencer inden for flere af følgende områder: Anatomi, fysiologi, sygdomslære, ernæring, mikrobiologi og farmakologi.

Herudover forestiller vi os, at du

  • Har stærke formidlingskompetencer og undervisningserfaring
  • Er visionær og engageret i at undervise og udvikle
  • Har interesse for teknologi og digitalisering og kan anvende dette i undervisningen
  • Værdsætter positive kollegiale samarbejdsrelationer og kan arbejde med høj grad af selvstændighed
  • Er fleksibel og trives med vekslende arbejdsopgaver og -mængder.

Vi kan tilbyde dig

  • Et godt kollegialt samarbejde med ambitiøse kolleger
  • Et spændende og udfordrende uddannelsesmiljø i en stor, dynamisk organisation med mange muligheder og visioner samt et stærkt arbejdsfællesskab
  • Mulighed for at præge den fremtidige uddannelse af sygeplejersker.

Din arbejdsplads

Sygeplejerskeuddannelsen er en del af Institut for Sygeplejerske- og Ernæringsuddannelser, hvor vi tilsammen er 230 ansatte og 4300 studerende. På sygeplejerskeuddannelsen er der indskrevet ca. 3400 studerende, og der er ca. 150 undervisere og fem uddannelsesledere.

På sygeplejerskeuddannelsen på KP lægger vi bl.a. vægt på

  • At der stilles høje faglige krav til de studerende inden for de temaer og fagområder, der undervises i
  • At der løbende tilbydes feedback på de studerendes opgaver, aktiviteter og prøver
  • At simulationsbaseret undervisning og digitalisering er integrerede elementer af undervisningstilrettelæggelsen
  • At vi i undervisergruppen kontinuerligt samarbejder om at udvikle vores undervisningspraksis for at sikre høj kvalitet.

Løn- og ansættelsesvilkår

Hvis du ansættes som studenterunderviser

Du ansættes som studenterunderviser i uddannelsesrum 2 med start den 1. december 2026. Der er tale om en tidsbegrænset ansættelse på op til 3 år, afhængigt af hvor langt du er i dit studie. Timerne aftales periodevis og afhænger af skemaplanlægningen for de enkelte moduler. Du ansættes på en individuel kontrakt. Timelønnen er 180,69 kr. pr. 1. august 2026.

Din ansættelse sker i henhold til Bekendtgørelse om stillingsstruktur for undervisere ved videregående uddannelser på erhvervsakademier, professionshøjskoler m.fl., nr. 414 af 27. april 2025 .

Ansættelse som studenterunderviser forudsætter, at du er indskrevet som studerende på en videregående uddannelsesinstitution, og at du har gennemført minimum 1. semester af den uddannelse, som der skal undervises på, eller tilsvarende niveau.

Hvis du ansættes som timelærer

Du ansættes som timelærer i uddannelsesrum 2 med start den 1. december 2026. Timerne aftales periodevis og afhænger af skemaplanlægningen for de enkelte moduler.

Ansættelsen er tidsbegrænset i op til 3 år med mulighed for forlængelse med maksimalt 500 timer pr. studieår inkl. forberedelse. Ansættelse sker efter Overenskomst for eksterne lektorer og timelærere ved professionshøjskoler m.fl. indgået mellem Finansministeriet, LC/CO10 og Akademikerne.

Arbejdspladsen er beliggende på Tagensvej 86, 2200 København N.

Vil du vide mere?

På Københavns Professionshøjskole uddanner vi studerende til meningsfulde arbejdsliv, hvor de møder andre mennesker, og gør en konkret forskel for dem. Vi ser det som vores fineste opgave og vores strategiske vision, at vi sammen med vores omverden vil uddanne fagprofessionelle, der lykkes i og sammen med praksis.

Læs mere om Københavns Professionshøjskole og vores strategi på www.kp.dk og om KP som arbejdsplads på vores karriereside .

For yderligere oplysninger om stillingen, er du velkommen til at kontakte uddannelsesleder Marie Høyer Lundh på tlf.: +4529729610.

Interesseret?

Send din ansøgning og CV via ansøgerknappen senest den 16-11-2026.

Vi forventer at afholde samtaler den 24. november 2026.

Københavns Professionshøjskole skeler hverken til køn, alder, etnicitet eller lignende, men alene til kompetence og talent. Vi forsøger at minimere bias i rekrutteringsprocessen og opfordrer derfor til, at du undlader at vedhæfte profilbillede i CV/ansøgning.

_________________________________________________________________________________________

Københavns Professionshøjskole er med mere end 20.000 studerende og ca. 1.800 ansatte en af de største videregående uddannelsesinstitutioner i Danmark.

På Københavns Professionshøjskole uddanner vi pædagoger, sygeplejersker, lærere, socialrådgivere, fysioterapeuter, jordemødre og mange flere.

Sammen med vores samarbejdspartnere vil vi sætte nye standarder for professionsuddannelse, forskning, udvikling og efter- og videreuddannelse inden for skole og pædagogik, sundhed og velfærd, ledelse og forvaltning.

Lyder jobbet som noget for dig? Opret en gratis profil, så hjælper vi dig videre med ansøgningen.

Lignende job

Ikke helt det rigtige match? Se andre relevante stillinger før du går videre.

Seneste job

Nye opslag fra Arbejd.com, hvis du vil sammenligne muligheder.

Gør mere med jobbet

Brug Arbejd-appen til at komme hurtigere fra opslag til ansøgning

Gem jobbet, tilpas dit CV, generer en målrettet ansøgning og træn samtalen ud fra stillingen.

AI-ansøgning

Lav en målrettet ansøgning til dette job

CV-optimering

Tilpas dit CV til kravene i opslaget

Jobsamtale

Træn samtalen med spørgsmål til stillingen

Jobmatch

Find flere job der ligner dette opslag

Opret gratis profil på Arbejd.com

Arbejd.com er udviklet til at gøre jobsøgningen nemmere og mere effektiv.

Timelærere og studenterundervisere med naturvidenskabelige kompetencer til sygeplejerskeuddannelsen

Københavns Professionshøjskole · 1799 København V