Timelærere og studenterundervisere med naturvidenskabelige kompetencer til sygeplejerskeuddannelsen
1799 København V
- Lokation
- 1799 København V
- Virksomhed
- Københavns Professionshøjskole
- Arbejdstid
- Deltid
- Deltidstimer
- 8 timer/uge
- Opslået
- 27. oktober 2026
- Ansøgningsfrist
- 16. november 2026
- Kategori
- Underviser, professionshøjskole
Om jobbet
Vil du være med til at uddanne fremtidens sygeplejersker? Har du en stærk faglig interesse for undervisning og lyst til aktivt at bidrage til udviklingen af sygeplejerskeuddannelsen på Københavns Professionshøjskole (KP)? Så er stillingen som timelærer måske noget for dig.
Vi søger kolleger, der sammen med en engageret og kompetent undervisergruppe vil være med til at uddanne kommende sygeplejersker på Danmarks største sygeplejerskeuddannelse.
Hos os får du mulighed for at undervise og vejlede samt understøtte de studerende i deres faglige og personlige udvikling – og samtidig være med til at styrke sammenhængen mellem teori og praksis i en uddannelse, der gør en forskel. Du bliver en del af en arbejdsplads, hvor faglighed, samarbejde og udvikling er i centrum.
Om jobbet
Som underviser vil du indgå i et tæt kollegialt samarbejde om planlægning, udvikling, afholdelse og evaluering af undervisnings- og læringsforløb på sygeplejerskeuddannelsen. Du vil være med til at sikre høj kvalitet i undervisningen. Du kommer både til at undervise større hold og grupper af studerende samt vejlede studerende og eksaminere på forskellige semestre. Såvel undervisnings- og udviklingsopgaver sker i tæt tilknytning til professionens praksis.
Om dig
Vi søger undervisere, som er i gang med eller har færdiggjort en relevant videregående uddannelse på master- eller kandidatniveau, og som gennem deres uddannelse har opnået kompetencer inden for flere af følgende områder: Anatomi, fysiologi, sygdomslære, ernæring, mikrobiologi og farmakologi.
Herudover forestiller vi os, at du
- Har stærke formidlingskompetencer og undervisningserfaring
- Er visionær og engageret i at undervise og udvikle
- Har interesse for teknologi og digitalisering og kan anvende dette i undervisningen
- Værdsætter positive kollegiale samarbejdsrelationer og kan arbejde med høj grad af selvstændighed
- Er fleksibel og trives med vekslende arbejdsopgaver og -mængder.
Vi kan tilbyde dig
- Et godt kollegialt samarbejde med ambitiøse kolleger
- Et spændende og udfordrende uddannelsesmiljø i en stor, dynamisk organisation med mange muligheder og visioner samt et stærkt arbejdsfællesskab
- Mulighed for at præge den fremtidige uddannelse af sygeplejersker.
Din arbejdsplads
Sygeplejerskeuddannelsen er en del af Institut for Sygeplejerske- og Ernæringsuddannelser, hvor vi tilsammen er 230 ansatte og 4300 studerende. På sygeplejerskeuddannelsen er der indskrevet ca. 3400 studerende, og der er ca. 150 undervisere og fem uddannelsesledere.
På sygeplejerskeuddannelsen på KP lægger vi bl.a. vægt på
- At der stilles høje faglige krav til de studerende inden for de temaer og fagområder, der undervises i
- At der løbende tilbydes feedback på de studerendes opgaver, aktiviteter og prøver
- At simulationsbaseret undervisning og digitalisering er integrerede elementer af undervisningstilrettelæggelsen
- At vi i undervisergruppen kontinuerligt samarbejder om at udvikle vores undervisningspraksis for at sikre høj kvalitet.
Løn- og ansættelsesvilkår
Hvis du ansættes som studenterunderviser
Du ansættes som studenterunderviser i uddannelsesrum 2 med start den 1. december 2026. Der er tale om en tidsbegrænset ansættelse på op til 3 år, afhængigt af hvor langt du er i dit studie. Timerne aftales periodevis og afhænger af skemaplanlægningen for de enkelte moduler. Du ansættes på en individuel kontrakt. Timelønnen er 180,69 kr. pr. 1. august 2026.
Din ansættelse sker i henhold til Bekendtgørelse om stillingsstruktur for undervisere ved videregående uddannelser på erhvervsakademier, professionshøjskoler m.fl., nr. 414 af 27. april 2025 .
Ansættelse som studenterunderviser forudsætter, at du er indskrevet som studerende på en videregående uddannelsesinstitution, og at du har gennemført minimum 1. semester af den uddannelse, som der skal undervises på, eller tilsvarende niveau.
Hvis du ansættes som timelærer
Du ansættes som timelærer i uddannelsesrum 2 med start den 1. december 2026. Timerne aftales periodevis og afhænger af skemaplanlægningen for de enkelte moduler.
Ansættelsen er tidsbegrænset i op til 3 år med mulighed for forlængelse med maksimalt 500 timer pr. studieår inkl. forberedelse. Ansættelse sker efter Overenskomst for eksterne lektorer og timelærere ved professionshøjskoler m.fl. indgået mellem Finansministeriet, LC/CO10 og Akademikerne.
Arbejdspladsen er beliggende på Tagensvej 86, 2200 København N.
Vil du vide mere?
På Københavns Professionshøjskole uddanner vi studerende til meningsfulde arbejdsliv, hvor de møder andre mennesker, og gør en konkret forskel for dem. Vi ser det som vores fineste opgave og vores strategiske vision, at vi sammen med vores omverden vil uddanne fagprofessionelle, der lykkes i og sammen med praksis.
Læs mere om Københavns Professionshøjskole og vores strategi på www.kp.dk og om KP som arbejdsplads på vores karriereside .
For yderligere oplysninger om stillingen, er du velkommen til at kontakte uddannelsesleder Marie Høyer Lundh på tlf.: +4529729610.
Interesseret?
Send din ansøgning og CV via ansøgerknappen senest den 16-11-2026.
Vi forventer at afholde samtaler den 24. november 2026.
Københavns Professionshøjskole skeler hverken til køn, alder, etnicitet eller lignende, men alene til kompetence og talent. Vi forsøger at minimere bias i rekrutteringsprocessen og opfordrer derfor til, at du undlader at vedhæfte profilbillede i CV/ansøgning.
_________________________________________________________________________________________
Københavns Professionshøjskole er med mere end 20.000 studerende og ca. 1.800 ansatte en af de største videregående uddannelsesinstitutioner i Danmark.
På Københavns Professionshøjskole uddanner vi pædagoger, sygeplejersker, lærere, socialrådgivere, fysioterapeuter, jordemødre og mange flere.
Sammen med vores samarbejdspartnere vil vi sætte nye standarder for professionsuddannelse, forskning, udvikling og efter- og videreuddannelse inden for skole og pædagogik, sundhed og velfærd, ledelse og forvaltning.
Lyder jobbet som noget for dig? Opret en gratis profil, så hjælper vi dig videre med ansøgningen.
Find flere job som dette
Lignende job
Ikke helt det rigtige match? Se andre relevante stillinger før du går videre.
- Adjunkt/lektor til undervisning og vejledning på bioanalytikeruddannelsenKøbenhavns Professionshøjskole · København V, København VSe og ansøg
- Undervisere inden for Finans og Økonomi – vær med til at forme fremtidens finansøkonomer på EKErhvervsakademi København · København, KøbenhavnSe og ansøg
- Jurafaglige adjunkter/lektorer til Insitut for SocialrådgiveruddannelseKøbenhavns Professionshøjskole · København V, København VSe og ansøg
- Socialfaglige adjunkter/lektorer til Institut for SocialrådgiveruddannelseKøbenhavns Professionshøjskole · København V, København VSe og ansøg
- Underviser til uddannelser i IT-sikkerhed – vær med til at forme fremtidens digitale forsvarUCL Erhvervsakademi og Professionshøjskole · Odense C, Odense CSe og ansøg
- UCN søger underviser med erfaring i projektledelse, planlægning og økonomistyring i byggerietProfessionshøjskolen University College Nordjylland · Aalborg, AalborgSe og ansøg
- Juridisk underviser til socialrådgiveruddannelsenProfessionshøjskolen Absalon, Campus Kalundborg · Roskilde, RoskildeSe og ansøg
- Sæt retning som docent for forskning, der forbedrer kvaliteten i sygeplejenKøbenhavns Professionshøjskole · København V, København VSe og ansøg
Seneste job
Nye opslag fra Arbejd.com, hvis du vil sammenligne muligheder.
- Produktionsmedarbejder til "brøndafdeling"MUL10 METAL ApS · Juelsminde, JuelsmindeSe og ansøg
- Medarbejder til betjening af CNC pladesaksMUL10 METAL ApS · Juelsminde, JuelsmindeSe og ansøg
- Assisterende Barchef til ØLHAVEN i Bolten's GårdØLHAVEN ApS · København K, København KSe og ansøg
- Medarbejder søges til skyde- og øvelsesterræn KarupSvanemøllens Kaserne · Karup J, Karup JSe og ansøg
- Pædagog søges til Børnehuset LøvstikkenAarhus Kommune · Aarhus N, Aarhus NSe og ansøg
- Nyborg Kommunale Dagpleje søger dagplejere til distrikt Nyborg by hurtigst muligtNyborg Kommune · Nyborg, NyborgSe og ansøg
- Vil du stå i spidsen for at opbygge pricing som kommerciel disciplin i Energi Fyn?ENERGI FYN HOLDING A/S · Odense SV, Odense SVSe og ansøg
- Pædagog søges til Frederiksværk Skole 0. – 3. kl. og SFOHalsnæs Kommune · Frederiksværk, FrederiksværkSe og ansøg
Brug Arbejd-appen til at komme hurtigere fra opslag til ansøgning
Gem jobbet, tilpas dit CV, generer en målrettet ansøgning og træn samtalen ud fra stillingen.
AI-ansøgning
Lav en målrettet ansøgning til dette job
CV-optimering
Tilpas dit CV til kravene i opslaget
Jobsamtale
Træn samtalen med spørgsmål til stillingen
Jobmatch
Find flere job der ligner dette opslag
Arbejd.com er udviklet til at gøre jobsøgningen nemmere og mere effektiv.
Timelærere og studenterundervisere med naturvidenskabelige kompetencer til sygeplejerskeuddannelsen
Københavns Professionshøjskole · 1799 København V