Plan- og Landdistriktsstyrelsen søger support- og datakvalitetsansvarlig for Plandata.dk
1577 København V
- Lokation
- 1577 København V
- Virksomhed
- Nykøbing F.
- Arbejdstid
- Fuldtid
- Opslået
- 10. november 2026
- Ansøgningsfrist
- 30. november 2026
- Kategori
- Embedsmand
Om jobbet
Vil du hjælpe kommunerne med Plandata.dk og samtidig være med til at sikre kvaliteten af de data, som bruges i planlægningen og ejendomsvurderingerne?
Så er du måske vores nye kollega i Team Plandata og Digitalisering.
Vi søger en kollega, der vil tage ansvar for vores support til landets kommuner og være med til at sikre, at Plandata.dk fungerer godt for dem, der bruger systemet i hverdagen.
Om stillingen
I Team Plandata og Digitalisering driver og udvikler vi Plandata.dk, der er det nationale digitale register for planer efter planloven.
Her registrerer og offentliggør kommunerne blandt andet lokalplaner og kommuneplaner. Oplysningerne anvendes af både myndigheder,
virksomheder og borgere og indgår blandt andet som grundlag for ejendomsvurderingerne. Derfor er det vigtigt, at data er korrekte og af høj kvalitet.
Vi søger en kollega, der vil være med til at sikre både god support til kommunerne og høj datakvalitet i Plandata.dk.
Du får en central rolle i vores daglige samarbejde med kommunerne, hvor vi modtager omkring 100 henvendelser om måneden.
Du får ansvar for at organisere den daglige support i samarbejde med vores studentermedhjælpere i teamet og for at sikre, at kommunerne får kompetent og hjælpsom vejledning.
Yderligere får du til ansvar at sikre, at erfaringer og ønsker fra supportfunktionen bliver omsat til forslag om, hvordan Plandata.dk kan forbedres som IT-system.
Du skal også bidrage til at teste nye funktioner og opdatere vejledningsmateriale, inden de nye funktioner bliver taget i brug af kommunerne.
En anden vigtig del af jobbet bliver arbejdet med datakvalitet. Du skal være med til at gennemføre GIS- og dataanalyser, der identificerer registreringsfejl og mangler i Plandata.dk,
og efterfølgende planlægge og koordinere arbejdet med at få dem rettet i tæt samarbejde med kommunerne.
Det handler både om at skabe overblik over datakvaliteten og om at sikre, at analyserne fører til konkrete forbedringer af registreringerne.
Vi ser samtidig spændende muligheder i at anvende AI til at understøtte arbejdet med datakvalitet.
Det kan eksempelvis være til at identificere fejl og uoverensstemmelser i store datamængder eller gøre kvalitetssikringen mere effektiv.
Du får mulighed for at være med til at undersøge og afprøve, hvordan nye teknologier kan gøre en forskel i praksis.
Vi sørger naturligvis for en grundig introduktion til Plandata.dk, og du bliver en del af et fagligt miljø, hvor vi hjælper hinanden og løbende udvikler vores løsninger.
Dine opgaver
Du får en varieret hverdag, hvor du både arbejder med konkrete henvendelser, koordinering og udvikling. Dine opgaver bliver blandt andet at:
- Have ansvar for den daglige kommunesupport, herunder koordinere og følge op på henvendelser i samarbejde med studentermedhjælpere.
- Vejlede kommunerne om registrering og anvendelse af Plandata.dk, både telefonisk, skriftligt og på møder.
- Sikre, at fejlmeldinger og udviklingsønsker fra kommunerne bliver samlet op, prioriteret og bragt videre til vores IT-udvikling.
- Teste nye funktioner og ændringer i Plandata.dk, inden de bliver lanceret, med fokus på brugervenlighed, funktionalitet og kommunernes arbejdsgange.
- Udarbejde og vedligeholde vejledninger og kommunikere om ændringer og nye muligheder i systemet.
- Bidrage til at forbedre datakvaliteten i Plandata.dk, blandt andet gennem systematisk kvalitetssikring af kommunernes registreringer.
- Være med til at udvikle vores support, så vi i højere grad forebygger problemer og gør det lettere for kommunerne at løse deres opgaver.
Der er god mulighed for at præge opgaverne og tage ansvar for egne initiativer.
Du kommer til at arbejde tæt sammen med kollegaer, der beskæftiger sig med både planlægning, geodata, systemudvikling og datakvalitet.
Om dig
Vi forestiller os, at du har en relevant videregående uddannelse, eksempelvis inden for geografi, geoinformatik, planlægning, IT eller offentlig administration.
Men din konkrete uddannelsesbaggrund er ikke afgørende.
Det vigtigste er, at du trives med at hjælpe andre, har en god teknisk forståelse og kan skabe struktur i en hverdag med mange forskellige opgaver og henvendelser.
Vi lægger særligt vægt på, at du
- Er imødekommende og god til at kommunikere med forskellige mennesker, også når problemstillingerne er tekniske eller komplicerede.
- Arbejder selvstændigt og struktureret og følger dine opgaver til dørs.
- Har flair for IT og lyst til at forstå, hvordan digitale systemer fungerer.
- Kan bevare overblikket, prioritere opgaver og koordinere med andre.
Det er en fordel, hvis du allerede har kendskab til GIS, planloven, kommunal planlægning eller brugersupport, men det er ikke et krav.
Du kan både være nyuddannet eller have nogle års erfaring. Vi lægger først og fremmest vægt på, at du er nysgerrig, tager ansvar og har lyst til at lære.
Om ansættelsen
Stillingen er på 37 timer om ugen med tiltrædelse den 1. januar 2027 eller snarest muligt.
Ansættelse sker som fuldmægtig efter gældende overenskomst for akademikere i staten.
I forbindelse med ansættelsen er der afhængig af kvalifikationer mulighed for at forhandle et kvalifikationstillæg.
Tjenestestedet er i København, hvor der både vil være fremmøde på Carsten Niebuhrs Gade 43 og Langelinie Allé 17.
Om os
Plan og Landdistriktsstyrelsen er en styrelse under By-, Land- og Transportministeriet med ansvar for planloven.
Vi er en moderne statslig myndighed og har afdelinger i København og i Nykøbing Falster. Tjenestestedet er i København.
Vi er ca. 120 medarbejdere.
Du bliver en del af Team Plandata og Digitalisering i Plan- og Landdistriktsstyrelsen.
Vi arbejder med at drive og udvikle Plandata.dk og andre digitale løsninger, der understøtter den fysiske planlægning i Danmark.
I teamet har vi forskellige faglige baggrunde, og vi løser opgaverne i tæt samarbejde.
Vi lægger vægt på høj faglighed, en uformel omgangstone og på, at der også skal være plads til godt humør i en travl hverdag.
Du kommer ind i et miljø, hvor der er kort vej fra idé til handling, og hvor du får mulighed for både at tage ansvar og udvikle dine kompetencer.
Du kan læse mere om Plan- og Landdistriktsstyrelsen på www.plst.dk .
Vil du vide mere?
Du er velkommen til at kontakte kontorchef Frederik Bay Tom-Petersen på telefon 40 15 35 32, hvis du vil høre mere om stillingen og opgaverne.
Send din ansøgning, CV og eksamensbevis senest 30. november 2026 via knappen "Søg stilling".
Vi ønsker en medarbejdersammensætning, der afspejler det omgivende samfund, og opfordrer derfor alle kvalificerede ansøgere til at søge uanset personlig baggrund.
Lyder jobbet som noget for dig? Opret en gratis profil, så hjælper vi dig videre med ansøgningen.
Find flere job som dette
Lignende job
Ikke helt det rigtige match? Se andre relevante stillinger før du går videre.
- Plan- og Landdistriktsstyrelsen søger sagsbehandler til korttidsudlejning og sommerhusområdetNykøbing F. · København V, København VSe og ansøg
- Akademisk medarbejder ved Land-CRAFT, Institut for Agroøkologi, Aarhus UniversitetAarhus Universitet · Aarhus C, Aarhus CSe og ansøg
- Akademiker til KonjunkturstatistikDANMARKS STATISTIK · København Ø., København Ø.Se og ansøg
- Akademisk medarbejder ved Sektion for landbrugsbiologisk mangfoldighed, Afdelingen for Agroøkologi, Aarhus UniversitetAarhus Universitet · Aarhus C, Aarhus CSe og ansøg
- Analytiske profiler til arbejde med politiske aftaler, analyse og strategisk udvikling af HjemmeværnetHærhjemmeværnsdistrikt Sydsjælland og Lolland Falster · Vordingborg, VordingborgSe og ansøg
- Analytiker til Sikker grøn omstilling og digitaliseringBeredskabsstyrelsen · Birkerød, BirkerødSe og ansøg
- Jurist til opgaver med landbrugsstøtteordningerStyrelsen for Grøn Arealomlægning og Vandmiljø · Augustenborg, AugustenborgSe og ansøg
- Analytiker til Sikker grøn omstilling og digitaliseringBeredskabsstyrelsen · Hedehusene, HedehuseneSe og ansøg
Seneste job
Nye opslag fra Arbejd.com, hvis du vil sammenligne muligheder.
- Nederlandstalige klantenservice in AtheneJobsun ApSSe og ansøg
- SundK søger erfaren leder til ny kvalitetsenhed: Værdi, Ældre og Borgernær SundhedRegion Midtjylland · Aarhus N, Aarhus NSe og ansøg
- Lagermedarbejder søges hos Rito - TidsbegrænsetRITO ApS · Skive, SkiveSe og ansøg
- Souschef til Forsvarskommandoens UkrainesektionSvanemøllens Kaserne · København K, København KSe og ansøg
- Er du klar til at gøre en forskel i ældrepsykiatrien? Psykiatrisk Center Ballerup søger en social- og sundhedsassistent til vores døgnafsnitRegion Hovedstaden · Ballerup, BallerupSe og ansøg
- Serviceminded og engageret servicevagt til Jobcenter København - Sprog og IntegrationKøbenhavns Kommune · København, KøbenhavnSe og ansøg
- Kontaktperson til Familiehuset – Din Sociale Indgang Børn, AmagerKøbenhavns Kommune · København, KøbenhavnSe og ansøg
- Ergoterapeut søges til barselsvikariat som kontaktperson til meningsfuldt patientarbejde på Psykiatrisk Center BallerupRegion Hovedstaden · Ballerup, BallerupSe og ansøg
Brug Arbejd-appen til at komme hurtigere fra opslag til ansøgning
Gem jobbet, tilpas dit CV, generer en målrettet ansøgning og træn samtalen ud fra stillingen.
AI-ansøgning
Lav en målrettet ansøgning til dette job
CV-optimering
Tilpas dit CV til kravene i opslaget
Jobsamtale
Træn samtalen med spørgsmål til stillingen
Jobmatch
Find flere job der ligner dette opslag
Arbejd.com er udviklet til at gøre jobsøgningen nemmere og mere effektiv.
Plan- og Landdistriktsstyrelsen søger support- og datakvalitetsansvarlig for Plandata.dk
Nykøbing F. · 1577 København V