Souschef til Forsvarskommandoens Ukrainesektion
1060 København K · Delvist remote
- Lokation
- 1060 København K · Delvist remote
- Virksomhed
- Svanemøllens Kaserne
- Arbejdstid
- Fuldtid
- Opslået
- 10. november 2026
- Ansøgningsfrist
- 24. november 2026
- Kategori
- Souschef
Om jobbet
Har du lyst til et arbejde drevet af relevans og aktualitet, og hvor din indsats gør en tydelig og efterspurgt forskel? Vil du være med til at sikre dansk og international støtte til Ukraine? Og bidrage til at implementere erfaringerne fra Ukraine i Forsvaret?
Så skal du arbejde i Ukrainesektionen i Udviklings- og Planlægningsstaben. Vi søger en souschef, som er klar på at tage fat sammen med et hold af dygtige og højt motiverede kollegaer.
Om os
Sektionen består af en chef og cirka 10 medarbejdere. Vi er en sektion, der er præget af dedikerede kollegaer, teamwork, godt humør og sammenhold.
Vores hverdag er karakteriseret med skiftende arbejdsintensitet, stor berøringsflade med internationale samarbejdspartnere, høje krav om kvalitet, men også med fleksibilitet og opmærksomhed på den enkeltes arbejdsvilkår.
Vi står for den overordnede koordinering og sagsbehandling af arbejdet med Forsvarets donationer til Ukraine og sikrer sammenhæng mellem erfaringerne fra krigen og udviklingen af Forsvaret. Vi varetager Forsvarets deltagelse i internationale fora rettet mod moderniseringen af det ukrainske forsvar, herunder særligt i flyvevåbenskoalitionen.
Dertil varetager vi mere generel sagsbehandling som del af Forsvarsstaben for at understøtte forsvarschefens samlede virke.
Om stillingen
Som souschef vil du være stedfortræder for chefen i dennes fravær og sammen med chefen deltage i fordeling, prioritering og tilrettelæggelse af kontorets arbejdsopgaver.
Du vil løbende skulle være orienteret om kontorets samlede sagsområde samt øvrige relevante forhold i koncernen, ligesom du vil være sparringspartner for kontorets medarbejdere og bidrage til den generelle videndeling.
For at kunne lykkes i stillingen skal du kunne se muligheder frem for begrænsninger, du skal kunne omsætte ideer og visioner til konkrete militære anbefalinger og kunne holde mange bolde i luften på en gang.
Stillingens nærmere faglige indhold fastsættes ud fra dine specifikke kompetencer og erfaring samt de konkrete opgaver i sektionen, herunder dit ambitionsniveau.
Ukrainesektionen er placeret i København. Der er mulighed for at arbejde hjemmefra, og du vil løbende være i dialog med chefen om, hvordan du tilrettelægger din arbejdsuge bedst muligt, så du både kan lykkes på arbejdet og på hjemmefronten.
Om dig
Du har en relevant akademisk baggrund og har de efterspurgte kompetencer.
Som person er du analytisk og selvstændigt tænkende med udpræget helhedsforståelse. Du kommunikerer klart og præcist i skrift og tale. Det kan være en fordel, hvis du har indsigt i forsvarets kapaciteter, herunder de områder vi særligt arbejder med, men i sidste ende er det dine personlige kompetencer, der er vigtigst. Som person besidder du en stor portion selvstændighed samtidigt med, at du forstår værdien i at optræde som en holdspiller.
Du udstråler personlig autoritet gennem dine faglige og sociale kompetencer. Du evner at koble mange elementer sammen til en helhed, der forstås og accepteres af andre. Du er i stand til at prioritere og få opgaverne i mål. Du skal kunne se muligheder og være klar på at starte nye projekter, følge dem til dørs og derved være med til at skabe de bedste mulige forudsætninger for den ukrainske frihedskamp.
Du skal evne at håndtere selvstændige og komplekse arbejdsopgaver og samtidig kunne præsentere din viden kort og præcist.
Ansættelsesvilkår
Stillingen er både slået op civilt og militært.
Ansættelsen sker i henhold til den til enhver tid gældende overenskomst mellem Finansministeriet og en række akademikerorganisationer for akademikere i staten (Akademikeroverenskomsten).
Arbejdsstedet er i København.
Som ansat i Forsvarsministeriets koncern er du omfattet af nogle særlige vilkår. Du skal bl.a. kunne sikkerhedsgodkendes og opretholde sikkerhedsgodkendelsen under hele ansættelsesforløbet.
Du har som ansat pligt til at forrette tjeneste uden for landets grænser, herunder ved enheder i internationale operationer med henblik på deltagelse i konfliktforebyggende, fredsbevarende, fredsskabende, humanitære og andre lignende operationer.
Kontakt og ansøgning
Hvis du er interesseret i at høre mere om stillingen, er du meget velkommen til at kontakte sektionschef Pelle Holager på [email protected].
Hvis du har spørgsmål til løn eller ansættelsesvilkår, kan du kontakte Madeleine Moltke Kæmsgaard ved Personelkommandoen på telefon 4031 1094.
Ansøgningsfristen er 24. november 2026. Vi forventer at gennemføre samtaler snarest muligt derefter.
Stillingen er til besættelse snarest muligt.
Du må gerne vedlægge de FOKUS bedømmelser, du finder relevante for stillingen.
I Forsvarsministeriets organisation tror vi på, at mangfoldighed styrker opgaveløsningen. Derfor opfordrer vi alle interesserede uanset baggrund til at søge stillingen.
Om Forsvarskommandoen
Forsvarskommandoen er Danmarks og Rigsfællesskabets øverste militære myndighed.
Forsvarskommandoen løser opgaverne under mottoet ”Værd at kæmpe for”, og vores primære ansvar er at udvikle, producere og indsætte de militære kapaciteter og enheder i nationale og internationale opgaver.
Forsvarskommandoen ledes af forsvarschefen, der samtidig er forsvarsministerens øverste militærfaglige rådgiver. Forsvarschefen har tillige ansvaret for den operative ledelse af de danske militære styrker. Forsvarskommandoen består af Forsvarsstaben og de fem kommandoer; Hærkommandoen, Søværnskommandoen, Flyverkommandoen, Specialoperationskommandoen og Arktisk Kommando.
Lyder jobbet som noget for dig? Opret en gratis profil, så hjælper vi dig videre med ansøgningen.
Find flere job som dette
Lignende job
Ikke helt det rigtige match? Se andre relevante stillinger før du går videre.
- Souschef til vinhandel og vinbarPinot Butik & Bar ApS · Aarhus C, Aarhus CSe og ansøg
- Souschefer søges til Forsvarsministeriets departementForsvarsministeriet, Departementet · København K, København KSe og ansøg
- Souschef til Forsvarskommandoens sektion for Cyber- og InformationssikkerhedSvanemøllens Kaserne · København K, København KSe og ansøg
- Souschef med ansvar for sikkerhed og ITØkonomiministeriet · København K, København KSe og ansøg
- Souschef til Kontor for Politik og Koordinering i Skatte- og VækstministerietSkatteministeriet · København K, København KSe og ansøg
- Souschef 7-Eleven Gødstrup HospitalKlausholm-Jensen Invest ApS · Herning, HerningSe og ansøg
- Souschef til Nordfyns Musikskole - 20 timer ugentligtNordfyns Kommune · Søndersø, SøndersøSe og ansøg
- Cafe Flottenheimer søger en souschefCAFÉ FLOTTENHEIMER ApS · København K, København KSe og ansøg
Seneste job
Nye opslag fra Arbejd.com, hvis du vil sammenligne muligheder.
- Nederlandstalige klantenservice in AtheneJobsun ApSSe og ansøg
- SundK søger erfaren leder til ny kvalitetsenhed: Værdi, Ældre og Borgernær SundhedRegion Midtjylland · Aarhus N, Aarhus NSe og ansøg
- Lagermedarbejder søges hos Rito - TidsbegrænsetRITO ApS · Skive, SkiveSe og ansøg
- Er du klar til at gøre en forskel i ældrepsykiatrien? Psykiatrisk Center Ballerup søger en social- og sundhedsassistent til vores døgnafsnitRegion Hovedstaden · Ballerup, BallerupSe og ansøg
- Serviceminded og engageret servicevagt til Jobcenter København - Sprog og IntegrationKøbenhavns Kommune · København, KøbenhavnSe og ansøg
- Kontaktperson til Familiehuset – Din Sociale Indgang Børn, AmagerKøbenhavns Kommune · København, KøbenhavnSe og ansøg
- Ergoterapeut søges til barselsvikariat som kontaktperson til meningsfuldt patientarbejde på Psykiatrisk Center BallerupRegion Hovedstaden · Ballerup, BallerupSe og ansøg
- Plan- og Landdistriktsstyrelsen søger sagsbehandler til korttidsudlejning og sommerhusområdetNykøbing F. · København V, København VSe og ansøg
Brug Arbejd-appen til at komme hurtigere fra opslag til ansøgning
Gem jobbet, tilpas dit CV, generer en målrettet ansøgning og træn samtalen ud fra stillingen.
AI-ansøgning
Lav en målrettet ansøgning til dette job
CV-optimering
Tilpas dit CV til kravene i opslaget
Jobsamtale
Træn samtalen med spørgsmål til stillingen
Jobmatch
Find flere job der ligner dette opslag
Arbejd.com er udviklet til at gøre jobsøgningen nemmere og mere effektiv.
Souschef til Forsvarskommandoens Ukrainesektion
Svanemøllens Kaserne · 1060 København K · Delvist remote