Privatchef til Andelskassen i Ribe
Storkøbenhavn
- Lokation
- Storkøbenhavn
- Virksomhed
- MOMENT A/S
- Arbejdstid
- Fuldtid
- Lønniveau (statistik)
- Gns. ca. 45.794 kr./md. (DST 2024) — se lønguiden
- Opslået
- 13. oktober 2026
- Kategori
- Bankrådgiver
Om jobbet
Er du erfaren leder eller klar til dit første lederjob? Hos Andelskassen i Ribe får du personaleansvar, egen kundeportefølje og frihed til at udvikle både teamet og forretningen.
Placering: Southern Jutland
Jobtype: Permanent employment
Tid: Full time
12-11-2026
Moment Search & Selection søger på vegne af Andelskassen en privatchef til Ribe.
Du får ansvaret for den daglige ledelse af en sund og veletableret afdeling, samtidig med at du bevarer din egen kundeportefølje og bliver en vigtig del af udviklingen af Andelskassens lokale forretning.
Stillingen kan være dit næste lederjob eller dit første formelle lederjob. Det afgørende er, at du har den bankfaglige ballast, modenhed og beslutningskraft, der skal til for at tage ansvaret fra start.
Bliv den daglige leder i Ribe
Som privatchef får du det direkte personaleansvar for medarbejderne i Ribe.
Du bliver den leder, der er tæt på teamets hverdag og får ansvar for at skabe struktur, fælles retning og udvikling.
Du skal være tilgængelig for medarbejderne, kunne sparre om kundesager og samtidig turde træffe beslutninger og sætte retning.
Dine opgaver bliver blandt andet at
- Lede, motivere og udvikle medarbejderne i Ribe med fokus på trivsel, faglig udvikling og performance gennem løbende samtaler og opfølgning.
- Skabe struktur og retning i hverdagen samt sikre en effektiv drift og efterlevelse af bankens processer, politikker og forretningsgange.
- Være faglig sparringspartner for teamet inden for blandt andet kredit, bolig, finansiering, investering, pension og formue.
- Have ansvar for kredit- og boligområdet og sikre høj kvalitet i rådgivning, dokumentation, risikostyring og compliance.
- Rådgive og udvikle din egen kundeportefølje med fokus på privatkunder med mere komplekse behov.
- Skabe vækst og kundetilgang gennem teamet, identificere nye forretningsmuligheder og styrke Andelskassens lokale position i Ribe.
- Sætte retning for afdelingens aktiviteter i tæt samarbejde med centerdirektøren og bidrage til det tværgående ledelsessamarbejde med Esbjerg.
- Sikre tæt samarbejde med Kredit, Support og bankens øvrige specialister, så den rette faglighed bringes i spil.
Du får samtidig din egen kundeportefølje, men i et reduceret omfang. Det sikrer, at du fortsat har den direkte kundekontakt, samtidig med at du har reel tid til at være leder.
En sund afdeling med lokale ambitioner
Du overtager en veldrevet og indtjenende afdeling med et stærkt lokalt fundament. Ambitionen er derfor ikke at ændre alt, men at bygge videre på det, der allerede fungerer.
Samtidig er der et potentiale for at styrke Andelskassens position i Ribe. Du får derfor også en vigtig udadvendt rolle, hvor du sammen med teamet skal udvikle relationerne til det lokale marked.
Har du allerede et netværk i Ribe og omegn, er det en fordel, men det vigtigste er, at du har lyst til at engagere dig lokalt.
Hvem er du?
Du kommer med en solid bankfaglig baggrund og erfaring med rådgivning af privatkunder.
Du har en god forståelse for kredit og kan stille de rigtige spørgsmål til en sag. Du behøver ikke være bankens tungeste kreditspecialist, men du skal have fagligheden til at tage ansvar og fungere som sparringspartner for teamet.
Samtidig har du et godt købmandsgen. Du ser ikke kun en kunde eller en sag – du ser også mulighederne for at udvikle relationen og skabe en god forretning for både kunden og banken.
Du har lyst og evne til at lede, udvikle og følge op på medarbejdere. Måske har du allerede erfaring som privatchef, teamleder eller souschef, eller måske er du en erfaren rådgiver, der er klar til at tage skridtet ind i dit første formelle lederjob.
Din nuværende titel og tidligere ledelseserfaring er ikke afgørende. Det vigtigste er, at du står sikkert i dig selv, kan træffe beslutninger, sætte retning og skabe følgeskab – også blandt medarbejdere, der måske har længere erfaring end dig.
Du har en relevant finansiel eller bankfaglig uddannelse og de nødvendige lovpligtige certificeringer. En lederuddannelse eller anden relevant videreuddannelse, eksempelvis HD, vil være en fordel.
Frihed under ansvar – med sparring tæt på
Selvom du bliver den daglige leder i Ribe, står du ikke alene. Du refererer til Michael Bitsch Jakobsen, centerdirektør i Esbjerg, og bliver en del af et ledelsesteam med privatchefen og erhvervschefen i Esbjerg. Det giver dig adgang til løbende faglig og ledelsesmæssig sparring, samtidig med at du får frihed til selv at drive Ribe i hverdagen.
Andelskassen er kendetegnet ved korte beslutningsveje og stor frihed under ansvar. Sammen med den store frihed under ansvar giver at prioritere Andelskassen gennemgående en enklere hverdag med plads til medarbejdere, kunder og forretning.
Det giver dig mulighed for at være tættere på beslutningerne og bruge mere af din tid på kunder, medarbejdere og forretning.
Du bliver leder for et team med både yngre og meget erfarne profiler, der deler et stærkt lokalkendskab og et godt sammenhold. Omgangstonen er åben og uformel, og der er plads til både faglighed og humor i hverdagen.
Bliv en del af Andelskassen
Andelskassen er et landsdækkende pengeinstitut med mere end 300 medarbejdere og rådgivningscentre fordelt i Jylland, på Fyn og i København.
Banken rådgiver både privat- og erhvervskunder inden for blandt andet lån, bolig, opsparing, investering, pension og forsikring.
Andelskassen er en relationsbank, hvor nærvær og personlig rådgivning er en vigtig del af måden, der drives bank på. Det gælder også internt.
Her er korte beslutningsveje, stor frihed under ansvar og fokus på at skabe en arbejdsplads, hvor medarbejderne både kan præstere og have det godt sammen.
Vil du også være en del af Andelskassen?
Moment Search & Selection varetager rekrutteringen på vegne af Andelskassen.
Vi behandler kandidater løbende og afslutter processen, når den rette profil er fundet.
Har du den bankfaglige ballast og lysten til at tage ansvar for medarbejdere, kunder og den lokale udvikling, vil vi meget gerne høre fra dig.
Har du spørgsmål til jobbet, er du velkommen til at kontakte Senior Recruitment Consultant Morten Thomsen på [email protected] eller 31 36 56 25. Vi ser frem til at høre fra dig.
Lyder jobbet som noget for dig? Opret en gratis profil, så hjælper vi dig videre med ansøgningen.
Find flere job som dette
Brug Arbejd-appen til at komme hurtigere fra opslag til ansøgning
Gem jobbet, tilpas dit CV, generer en målrettet ansøgning og træn samtalen ud fra stillingen.
AI-ansøgning
Lav en målrettet ansøgning til dette job
CV-optimering
Tilpas dit CV til kravene i opslaget
Jobsamtale
Træn samtalen med spørgsmål til stillingen
Jobmatch
Find flere job der ligner dette opslag
Arbejd.com er udviklet til at gøre jobsøgningen nemmere og mere effektiv.
Privatchef til Andelskassen i Ribe
MOMENT A/S · Storkøbenhavn