Projektleder til planlægning på spildevands- og drikkevandsområdet
Remote
- Lokation
- Remote
- Virksomhed
- LOLLAND FORSYNING A/S
- Arbejdstid
- Fuldtid
- Opslået
- 4. november 2026
- Ansøgningsfrist
- 4. december 2026
- Kategori
- Projektleder
Om jobbet
Vil du bruge din tekniske faglighed og projektledererfaring til at forme fremtidens spildevands- og drikkevandsforsyning på Lolland?
Hos Lolland Forsyning får du mulighed for at arbejde med projekterne, allerede mens mulighederne bliver undersøgt, løsningerne tager form, og grundlaget for de store beslutninger bliver skabt.
Som projektleder bliver du en central drivkraft i planlægningen på både spildevands- og drikkevandsområdet. Du arbejder tæt sammen med kolleger, myndigheder, rådgivere og andre samarbejdspartnere og er med til at omsætte behov, analyser og myndighedskrav til løsninger, der kan realiseres.
Det betyder, at du får mulighed for at sætte dit faglige præg på projekter, der har betydning for både forsyningssikkerhed, miljø, klimatilpasning og den langsigtede udvikling på Lolland.
Dine opgaver
Du får ansvar for planlægningsprojekter fra den første idé og behovsafklaring til et solidt beslutningsgrundlag og overdragelse til anlæg, drift eller næste projektfase.
På spildevandsområdet kan dine projekter blandt andet handle om kapacitet, ledningsnet, renseanlæg og fremtidig forsyningsstruktur. På drikkevandsområdet kan det være vandressourcer, indvinding, vandværker og distributionsnet. Samtidig arbejder du på tværs med strategiske analyser og behov, der opstår i forbindelse med by- og erhvervsudvikling og myndighedskrav.
Du kommer blandt andet til at
- lede planlægningsprojekter på spildevands- og drikkevandsområdet
- omsætte analyser og behov til løsningsforslag og stærke beslutningsgrundlag
- koordinere bidrag fra interne fagressourcer, rådgivere, myndigheder og samarbejdspartnere
- sikre fremdrift med blik for tid, økonomi, kvalitet og risici
- facilitere projektmøder, workshops og tværfaglige afklaringer
- udarbejde projektgrundlag, tidsplaner, budgetter, beslutningsoplæg og statusrapportering
- bidrage til strategisk planlægning og udvikling af bæredygtige løsninger
- skabe sammenhæng mellem projekter, myndighedsprocesser, kommunal planlægning og øvrige forsyningsarter
- bidrage til prioritering, porteføljeoverblik og læring på tværs af projekterne.
Hvem er du?
Du har en relevant teknisk uddannelse, eksempelvis som ingeniør eller tilsvarende, og minimum fem års erfaring med overordnet planlægning og myndighedsarbejde fra eksempelvis rådgiverbranchen, en kommune eller et forsyningsselskab. Du har desuden erfaring med projektledelse, projektstyring eller koordinering af tekniske planlægningsopgaver.
Du har fagligt kendskab til både spildevands- og drikkevandsområdet og forstår sammenhængen mellem forsyningsplanlægning, myndighedsprocesser og anlægsprojekter. Din største faglige tyngde må gerne ligge inden for det ene område. Det vigtigste er, at du har lysten og forudsætningerne for at arbejde med begge.
I rollen får du brug for at kunne skabe struktur og retning, også når et projekt involverer mange fagligheder og interessenter. Du kan samle forskellige perspektiver omkring bordet, omsætte dem til konkrete beslutninger og få projektet videre. Samtidig trives du med spændet mellem strategiske analyser, praktisk projektopfølgning og de ad hoc-opgaver, der naturligt opstår undervejs.
Du kommunikerer klart og professionelt på dansk, både skriftligt og mundtligt.
Velkommen til Lolland Forsyning
Vi er en forsyningsvirksomhed med ca. 85 medarbejdere, som hver dag arbejder for at levere den bedste forsyningsoplevelse til vores kunder. Vi arbejder for et dynamisk, moderne og fleksibelt arbejdsmiljø, hvor der er plads til meget selvledelse og nytænkning. Vi tilbyder en sundhedsforsikring og andre personalefordele såvel som mulighed for kurser og efteruddannelse.
Som vores nye kollega kan du se frem til at blive en del af et engageret hold, som spiller hinanden gode og har det sjovt sammen, imens vi samarbejder om at skabe det bedst mulige grundlag for fremtidens forsyningsløsninger på Lolland.
De fleste dage prioriterer vi at mødes med kollegerne på kontoret, men vi nyder også godt af stor fleksibilitet og mulighed for hjemmearbejdsdage.
Stillingen har arbejdssted i Nakskov med faste mødedage tirsdag og onsdag. Efter aftale er der mulighed for at arbejde en eller flere af de øvrige dage hjemmefra eller fra satellitkontoret i Albertslund.
Har vi fanget din interesse?
Hvis du vil vide mere om stillingen, er du velkommen til at kontakte planchef Victoria Plum på telefonnummer 4178 1066.
Vi behandler ansøgninger og gennemfører samtaler løbende, indtil vi har fundet den rette kandidat. Send derfor gerne din motiverede ansøgning og dit CV snarest muligt.
Bemærk, at du som et led i ansættelsesprocessen bliver bedt om at udfylde en personlighedsprofil.
Stillingen er en fuldtidsstilling, hvor løn og ansættelsesforhold inkl. pension fastsættes efter gældende overenskomst for KL samt dine kvalifikationer.
Tiltrædelse er snarest, men der er mulighed for fleksibilitet.
Vi glæder os til at høre fra dig!
Lyder jobbet som noget for dig? Opret en gratis profil, så hjælper vi dig videre med ansøgningen.
Find flere job som dette
Lignende job
Ikke helt det rigtige match? Se andre relevante stillinger før du går videre.
- Projektleder til Verdo Varme RandersVerdo Varme A/S · Randers NV, Randers NVSe og ansøg
- Ambitiøs projektleder til modernisering af forretningskritiske it-systemerSkatteforvaltningen · Frederiksberg, FrederiksbergSe og ansøg
- ProjektlederSelectors · Odder, OdderSe og ansøg
- Product owners med flair for projektledelse til stort IT-projekt i Udviklings- og ForenklingsstyrelsenSkatteforvaltningen · Kongens Lyngby, Kongens LyngbySe og ansøg
- Projektleder til Industrial Hub ZealandNæstved Kommune · Næstved, NæstvedSe og ansøg
- Det Kgl. Bibliotek søger en teknisk projektlederDet Kgl. Bibliotek København · København K, København KSe og ansøg
- Agil PMO-manager til porteføljestyringSundhedsdatastyrelsen · Aalborg, AalborgSe og ansøg
- Projektleder til lastbilopbygningerSAWO A/S · Støvring, StøvringSe og ansøg
Seneste job
Nye opslag fra Arbejd.com, hvis du vil sammenligne muligheder.
- Bliv en del af et stærkt team af kunderådgivere hos Energi FynENERGI FYN HOLDING A/S · Odense SV, Odense SVSe og ansøg
- Pædagogisk medarbejder til STU-PUK-104Næstved Kommune · Næstved, NæstvedSe og ansøg
- Vi søger en rengøringshelt på 37 timer til Rådhuset med ansættelse pr. 1. januar 2027Sophieskolen · Nykøbing Falster, Nykøbing FalsterSe og ansøg
- Forskningslaborant til Afdeling for Hud- og Kønssygdomme, AUHRegion Midtjylland · Aarhus N, Aarhus NSe og ansøg
- Udviklingskonsulent til Forebyggelse, Sundhed og ÆldreAssens Kommune · Assens Kommune, Assens KommuneSe og ansøg
- Pædagoger til Vuggestuen Junglebo på ØsterbroKøbenhavns Kommune · København, KøbenhavnSe og ansøg
- Vil du være med til at skabe gode måltidsoplevelser og bidrage til ældres sundhed, trivsel og livskvalitetSilkeborg Kommune · Gjern, GjernSe og ansøg
- Bliv en tryg medspiller i en aktiv drengs hverdagDUOS A/S · Søborg, SøborgSe og ansøg
Brug Arbejd-appen til at komme hurtigere fra opslag til ansøgning
Gem jobbet, tilpas dit CV, generer en målrettet ansøgning og træn samtalen ud fra stillingen.
AI-ansøgning
Lav en målrettet ansøgning til dette job
CV-optimering
Tilpas dit CV til kravene i opslaget
Jobsamtale
Træn samtalen med spørgsmål til stillingen
Jobmatch
Find flere job der ligner dette opslag
Arbejd.com er udviklet til at gøre jobsøgningen nemmere og mere effektiv.
Projektleder til planlægning på spildevands- og drikkevandsområdet
LOLLAND FORSYNING A/S · Remote