Registreringskonsulent til vejledning i god registreringspraksis til Rigshospitalets Datastøtteenhed
Storkøbenhavn
- Lokation
- Storkøbenhavn
- Virksomhed
- Region Hovedstaden
- Arbejdstid
- Fuldtid
- Opslået
- 22. oktober 2026
- Ansøgningsfrist
- 16. november 2026
- Kategori
- Lægesekretær
Om jobbet
Vil du være med til at sikre høj patientdatakvalitet på Rigshospitalet gennem vejledning i korrekt registreringspraksis? Så venter der spændende udfordringer og opgaver på en arbejdsplads, hvor høj faglighed og stort engagement er fællesnævneren.
Du bliver en del af Datastøtteenhedens registreringsteam, som sammen med Ressourcestøtteenheden udgør Styringsstaben på Rigshospitalet. Rigshospitalet er inddelt i 7 centre, og du bliver primært tilknyttet Juliane Marie Centret og er samtidig i tæt og løbende samarbejde med kollegaer i Datastøtteenheden.
Datastøtteenheden består af knap 30 medarbejdere med flere forskellige faglige profiler og kompetencer relateret til registrering, bearbejdning, analyse og formidling af data i relation til hospitalets kerneopgaver, ansvar og forpligtelser. Vi er en erfaren og engageret gruppe, som begejstres af spændende faglige diskussioner. Vi har en uformel og ambitiøs samarbejdsform med plads til forskellighed og lægger vægt på en kultur, der fremmer samarbejde og videndeling.
Dine opgaver
Hos os får du en unik mulighed for særligt at understøtte og præge udviklingen af registreringsområdet i Juliane Marie Centret og være med til at videreudvikle en stærk registreringsfunktion. Du får en central rolle i at sikre ensartet registreringspraksis, høj datakvalitet og tydelige kommunikationsveje på tværs af centret.
Som centrets registreringskonsulent bliver du det faglige omdrejningspunkt for området i centret. Du understøtter, rådgiver og aflaster klinikken indenfor registreringspraksis og omsætter nationale og regionale krav til konkrete arbejdsgange, der understøtter den kliniske hverdag.
Du samarbejder tæt med centrets afdelinger og afsnit og får mulighed for at skabe sammenhæng mellem administrative processer, datakvalitet og klinisk drift.
Eksempler på konkrete opgaver
- Vejlede om indberetning til Landspatientregisteret, herunder patientrettigheder og kræftpakkeforløb.
- Udarbejde og implementere arbejdsgange i Sundhedsplatformen, der understøtter korrekt og tidstro registrering.
- Undervise og rådgive relevante faggrupper om registreringspraksis.
- Etablere systematisk overvågning af registreringernes kvalitet og komplethed.
- Drive og facilitere centrets netværk for ledende lægesekretærer og registreringsansvarlige.
- Fungere som sparringspartner og bindeled på tværs af centrets afdelinger og faggrupper.
Om dig
Vi forestiller os, at du
- Har en relevant uddannelsesmæssig baggrund, fx som sundhedsadministrativ koordinator (SAK).
- Har dybdegående indsigt i Sundhedsplatformen og erfaring med dataarbejde, herunder Excel.
- Kender til og trives i den kliniske hverdag og kan skabe sammenhæng mellem administrative og kliniske processer.
- Arbejder struktureret og målrettet, har blik for både detaljen og helheden og trives med at koordinere på tværs af faggrupper.
- Er nysgerrig, engageret og samarbejdsorienteret med stærke kommunikative kompetencer.
- Kan omsætte strategier og retningslinjer til klare arbejdsgange og skabe opbakning til forandringer gennem troværdighed, vedholdenhed og selvstændighed.
Vi tilbyder dig
- Et job i en kompleks, dynamisk og meningsgivende organisation.
- Et spændende og udadvendt job med kontakt til mange samarbejdspartnere.
- Et tæt samarbejde med centrets afdelingsledelser og et stærkt fagligt registreringsnetværk på tværs af hospitalet og regionen.
- Gode muligheder for faglig og personlig udvikling.
- En arbejdsplads, hvor det sociale sammenhold og den gode tone vægtes højt.
Om Rigshospitalet
- Det er Rigshospitalets vision at være til gavn for den enkelte patient og det samlede sundhedsvæsen.
- Rigshospitalet er et specialiseret hospital for hele Danmark med behandling, forskning, innovation og uddannelse på højeste internationale niveau.
- Rigshospitalet skal i samarbejde med nationale og internationale sundhedsaktører bidrage til udviklingen af det samlede sundhedsvæsen, så alle patienter – uanset hvor sjælden eller kompliceret deres sygdom er – har et behandlingstilbud af høj faglig kvalitet.
- Vi har et budget på ca.11 mia. kr. og 12.000 ansatte, som arbejder på 440.000 m2 for årligt at give 320.000 patienter den bedst mulige behandling og omsorg. Vi har til enhver tid 3.700 kolleger under uddannelse og 2.100 aktive forskere.
- Rigshospitalet har primært hospitalsaktivitet på Blegdamsvej på Østerbro og Valdemar Hansens Vej i Glostrup.
- Find mere information på www.rigshospitalet.dk.
Løn og ansættelsesvilkår
Du bliver ansat efter gældende overenskomst
For AC´er : Løn i henhold til overenskomst for Akademikere ansat i regioner m.v. - overenskomst 33.01.1
For HK´er : Løn i henhold til overenskomst for Administrations- og IT-personale m.fl. - overenskomst 32.01.1
Stillingen er på 37 timer. Dit daglige arbejdssted bliver Rigshospitalet med adresse på Blegdamsvej 9, 2100 København Ø.
Kontakt og ansøgning
Har du spørgsmål, er du velkommen til at kontakte registreringskonsulent Anette Hillingsæther på tlf. 2478 1017 eller Datachef Majken Leegaard på tlf. 2445 9862.
Din henvendelse bliver naturligvis behandlet fortroligt.
Ansøgningsfristen er den 16. november 2026. 1. samtalerunde vil finde sted den 18. og 20. november og evt. 2. samtalerunde afholdes den 23. november. Vi forventer, at du kan starte den 1. januar 2027.
Ansøgningsfrist: d. 16. november 2026
Lokation: Rigshospitalet
Lyder jobbet som noget for dig? Opret en gratis profil, så hjælper vi dig videre med ansøgningen.
Find flere job som dette
Lignende job
Ikke helt det rigtige match? Se andre relevante stillinger før du går videre.
- Lægesekretær eller sundhedsadministrativ koordinator (SAK) til Ældresygdomme, AUHRegion Midtjylland · Aarhus N, Aarhus NSe og ansøg
- Lægesekretær/Sundhedsadministrativ koordinatorRegion Nordjylland · Aalborg, AalborgSe og ansøg
- Lægesekretær eller sundhedsadministrativ koordinator (SAK) søges til Øre-, Næse-, Halskirurgisk AfdelingRegion Syddanmark · Sønderborg, SønderborgSe og ansøg
- Sundhedsadministrativ koordinator/lægesekretær til en spændende stilling i det gynækologiske team i KvindeklinikkenRegion Midtjylland · Viborg, ViborgSe og ansøg
- Lægesekretær/Sundhedsadministrativ koordinator, Akut- og TraumecenterRegion Nordjylland · Aalborg, AalborgSe og ansøg
- Lægesekretær/sundhedsadministrativ koordinator søges til Dagkirurgisk afdelingRegion Syddanmark · Sønderborg, SønderborgSe og ansøg
- Lægesekretær / Sundhedsadministrativ koordinator til Afdeling for Øjensygdomme, Rigshospitalet – GlostrupRegion Hovedstaden · Glostrup, GlostrupSe og ansøg
- Lægesekretær/SAK til lungesygdomme, Medicinsk Afdeling, Regionshospitalet GødstrupRegion Midtjylland · Herning, HerningSe og ansøg
Seneste job
Nye opslag fra Arbejd.com, hvis du vil sammenligne muligheder.
- Projektleder til 2-årig ansættelse i projekt med fokus på sundhedsfremme i almene boligområderSlagelse Kommune · Vestsjælland, VestsjællandSe og ansøg
- Sygeplejerske til Helhedsplejen i Slots BjergbySlagelse Kommune · Vestsjælland, VestsjællandSe og ansøg
- Vil du være vores tilkaldevikar som ansvarshavende sygeplejerske på LæsøLæsø Kommune · Nordjylland, NordjyllandSe og ansøg
- Underviser til samfundsfag på daghøjskolen for seniorer i Københavns KommuneKøbenhavns Kommune · Storkøbenhavn, StorkøbenhavnSe og ansøg
- Pædagoger/pædagogiske assistenter til Troldehøj – vores udflytterbørnehave med naturen lige uden for dørenKøbenhavns Kommune · Storkøbenhavn, StorkøbenhavnSe og ansøg
- Pædagog til fritidsinstitutionen på SortedamskolenKøbenhavns Kommune · Storkøbenhavn, StorkøbenhavnSe og ansøg
- Koordinator til Griffenfeldsgade 31 – et botilbud som er specialiseret til mennesker som lider af spiseforstyrrelser og/eller personlighedsforstyrrelsKøbenhavns Kommune · Storkøbenhavn, StorkøbenhavnSe og ansøg
- Kompetent og engageret underviser i dansk som andetsprog til Jobcenter København – Sprog og IntegrationKøbenhavns Kommune · Storkøbenhavn, StorkøbenhavnSe og ansøg
Brug Arbejd-appen til at komme hurtigere fra opslag til ansøgning
Gem jobbet, tilpas dit CV, generer en målrettet ansøgning og træn samtalen ud fra stillingen.
AI-ansøgning
Lav en målrettet ansøgning til dette job
CV-optimering
Tilpas dit CV til kravene i opslaget
Jobsamtale
Træn samtalen med spørgsmål til stillingen
Jobmatch
Find flere job der ligner dette opslag
Arbejd.com er udviklet til at gøre jobsøgningen nemmere og mere effektiv.
Registreringskonsulent til vejledning i god registreringspraksis til Rigshospitalets Datastøtteenhed
Region Hovedstaden · Storkøbenhavn