SAABU Østerlund søger en social eller sundhedsfaglig medarbejder
6430 Nordborg
- Lokation
- 6430 Nordborg
- Virksomhed
- Dagtilbud Sønderborg City
- Arbejdstid
- Fuldtid
- Opslået
- 1. november 2026
- Ansøgningsfrist
- 22. november 2026
- Kategori
- Socialpædagog
Om jobbet
Vi er ved at skabe en helt ny, faglig profil på SAABU Østerlund. Vi udvikler et solidt fagligt
fundament, og sammen løfter vi SAABU Østerlund til nye højder.
Derfor har vi nu samlet aktivitets- og samværstilbuddet i SAABU i Nordborg.
Er det noget for dig? Og har du mod på at være med til at bygge noget nyt og spændende op?
Så kig med her.
Hvorfor skal du søge en stilling hos os?
SAABU er Sønderborg Kommunes tilbud om beskyttet beskæftigelse på handicapområdet.
SAABU har både interne og eksterne tilbud. Du finder os derfor både på de traditionelle
beskyttede værksteder SAABU Østerlund i Nordborg, SAABU Natur i Sjellerup og SAABU
Møllestedgård i Sønderborg. Og du finder os i BILKA, i Humlehøj hallen og på Kær
Vestermark, hvor vi samarbejder med Center for Verdensmål.
Vi har også borgere, der arbejder selvstændigt på flere virksomheder.
SAABU etablerer endvidere løntilskudsjob for førtidspensionister (skånejob) på virksomheder
og institutioner i Sønderborg Kommune.
SAABU har samlet 36 ansatte og 153 pladser.
Vi tror på at alle mennesker ønsker at indgå i fællesskaber af værdi, både for dem selv og
andre.
Vi tror på, at alle ønsker at udvikle sig og at bidrage til det nære fællesskab og det omgivende
samfund i det omfang, det er muligt for dem.
Vi tror på, at alle mennesker har ressourcer til personlig vækst.
Om stillingen
Stillingen er på 37 timer, men andet kan aftales. Ansættelsesdato 1.1.2027, hvis muligt gerne
før.
Hvad er meningen?
For dig er det, at få mulighed for at udvikle dig fagligt og personligt sammen med dygtige
kolleger. Du gør en forskel, der har betydning for borgernes livsudfoldelse og selvopfattelse.
For borgerne er det at møde et fleksibelt medmenneske, der tager udgangspunkt i netop deres
opfattelse af det gode liv, og som forstår og kan agere fagligt i forhold til netop deres
personlige udfordringer.
For SAABU er det, at få glæde af din særlige faglighed, dine gode ideer, og dit personlige
input. Vi har brug for dig til at medskabe en arbejdsplads præget af arbejdsglæde, ejerskab,
ansvarlighed og stolthed.
Om SAABU Østerlund
SAABU Østerlund ligger i Nordborg i et industriområde. Vi er 8 medarbejdere med forskellig
faglig baggrund. Vi samarbejder tæt internt på stedet, men også på tværs med de andre
SAABU afdelinger. Vi har en afdelingsleder fast på enheden, så beslutningskraften er aldrig
langt væk.
Vores ambition er, at man som medarbejder skal opleve
- en legende tilgang til arbejdet, hvor det er tilladt at prøve og fejle
- et refleksivt miljø, hvor ideer og faglige overvejelser er i højsædet
- at have stort ansvar med den nødvendige, støttende og anerkendende opfølgning
- at lære og udvikle sig fagligt gennem hverdagsinnovation
- faglig respekt, nysgerrighed og videbegærlighed
- at gøre en forskel hver dag
- højt til loftet og højt humør
Den ledige stilling er i vores daghjemsgruppe. Her arbejdes med at skabe udviklende og
værdifulde aktiviteter som rammer for personlig vækst, socialt liv og livskvalitet. Vi bruger
KRAP som bærende metode, og vi arbejder ud fra Borgeren Ved Roret. Borgergruppen er ret
bred, men fælles for alle er et omfattende behov for støtte. Det gælder ikke mindst i forhold til
at kunne udtrykke håb, ønsker og drømme for deres tilværelse.
SAABU Østerlund har også en kreativ gruppe, hvor der laves egen produktioner, som sælges
fra Vores Butik i Humlehøj hallen og på SAABU Natur, samt ved vores forårsmarked, ved
markedsdage i Sønderborg og fra den årlige julebutik i Sønderborg centrum.
Alle arbejder sammen om den daglige drift og hjælper hinanden, hvor der er behov. Der er
opgaver omkring personlig og praktisk hjælp og pleje til de borgere, der har behov for det, og
du vil indgå i vores turnus omkring borgertransport til og fra stedet. Det er derfor nødvendigt
at du har almindeligt kørekort.
Kompetence – hvem søger vi?
Du er uddannet socialt- eller sundhedsfagligt.
Du kan have masser af erfaring eller være helt ny på området. Det vigtigste er, at du har noget
fagligt og personligt at byde på, og at du vil bidrage med alt det, du indeholder.
Afrunding og praktisk information
Vil du være med?
Og er du indstillet på helt overvejende at arbejde på hverdage indenfor tidsrummet 8.00 –
16.00?
Så send os en ansøgning. Den vil vi glæde os til at læse.
Løn og ansættelsesforhold efter gældende overenskomst.
Yderligere oplysninger fås ved afdelingsleder på Janette Jørgensen 27 90 62 68.
Ansøgningsfrist 22 november 2026.
Vi forventer at afholde samtaler d. 27 november 2026.
https://www.youtube.com/watch?v=8EzFdnQXgNs
Sønderborg Kommune - en arbejdsplads i verdensklasse
Sønderborg Kommune er et ambitiøst arbejdsfællesskab, hvor vi sammen gør en forskel og skaber et endnu bedre lokalsamfund.
Uanset om du er med til at realisere vores visioner, politiske beslutninger eller leverer kerneydelser af højeste kvalitet tæt på borgerne, bliver du anerkendt for din indsats og dit engagement.
Vi investerer i dig gennem løbende kompetenceudvikling og spot på talentet, så du udvikler dig og når dit fulde potentiale igennem et helt arbejdsliv.
Vi har modet til at vende tingene på hovedet i løsningen af både små og store udfordringer. Det giver nye perspektiver og blik for innovative løsninger.
Vi samarbejder tæt med lokale virksomheder for at fremme vækst og grøn udvikling i vores område, hvilket skaber en dynamisk og inspirerende arbejdsplads.
Vi er en arbejdsplads med høj grad af fleksibilitet, som giver plads til både karriere og fritid.
Læs Sønderborg Kommunes personalepolitiske værdier og Ledelsesgrundlag
Læs mere om Sønderborg og gå på oplevelse i lokallivet på www.sonderborg.dk
Lyder jobbet som noget for dig? Opret en gratis profil, så hjælper vi dig videre med ansøgningen.
Find flere job som dette
Seneste job
Nye opslag fra Arbejd.com, hvis du vil sammenligne muligheder.
- Pædagog til børnehaven med teamkoordinatorfunktion søges til Børnehuset HyldekærRoskilde kommune · Roskilde, RoskildeSe og ansøg
- SSA til udekørende helhedspleje Præstø - med hjælpeplanlæggerfunktionVordingborg Kommune · Præstø, PræstøSe og ansøg
- Planlægger til Helhedsplejen i PræstøVordingborg Kommune · Præstø, PræstøSe og ansøg
- Vil du være med til at skabe de fællesskaber, børn vokser i?Furesø Kommune · Farum, FarumSe og ansøg
- Uddannet neurofysiologiassistent eller erfaren bioanalytiker søges til en fast stilling i Klinisk Neurofysiologisk Afsnit, Neurologisk Afdeling, OUHRegion Syddanmark · Odense C, Odense CSe og ansøg
- Reumatolog søges til Capio Privathospital i HellerupCapio A/S · Hellerup, HellerupSe og ansøg
- Drømme du om at støtte unge i deres vej mod uddannelse og job? Socialrådgiver/socialformidler søges til barselsvikariat i UngehusetBrøndby Kommune · Brøndby Strand, Brøndby StrandSe og ansøg
- Børnehuset Borris søger 2 pædagogerRingkøbing-Skjern Kommune · Skjern, SkjernSe og ansøg
Brug Arbejd-appen til at komme hurtigere fra opslag til ansøgning
Gem jobbet, tilpas dit CV, generer en målrettet ansøgning og træn samtalen ud fra stillingen.
AI-ansøgning
Lav en målrettet ansøgning til dette job
CV-optimering
Tilpas dit CV til kravene i opslaget
Jobsamtale
Træn samtalen med spørgsmål til stillingen
Jobmatch
Find flere job der ligner dette opslag
Arbejd.com er udviklet til at gøre jobsøgningen nemmere og mere effektiv.
SAABU Østerlund søger en social eller sundhedsfaglig medarbejder
Dagtilbud Sønderborg City · 6430 Nordborg