Safety Engineer inden for maskinsikkerhed
Remote
- Lokation
- Remote
- Virksomhed
- Conformitech ApS
- Arbejdstid
- Fuldtid
- Opslået
- 25. oktober 2026
- Ansøgningsfrist
- 21. december 2026
- Kategori
- Compliance specialist
Om jobbet
Vil du være specialist i maskinsikkerhed og arbejde med nye maskiner, kunder og udfordringer hver uge?
Vi har travlt hos Conformitech og søger derfor en dygtig og engageret kollega til vores team inden for maskinsikker-hed. Du kan have flere års erfaring på området, eller du kan være nyuddannet med en solid teknisk baggrund og mod på at blive specialist. Vi har god erfaring med at oplære nye kolleger, og vi lægger mere vægt på den rette person end på en lang liste af erfaringer.
Som traditionen foreskriver, har vi lavet en ønskeliste nedenfor. Den rigtige kandidat kan ikke nødvendigvis sætte flueben ved alle punkterne, så hører vi meget gerne fra dig, hvis opslaget har vakt din interesse.
Hvem er vi?
Conformitech er en rådgivende ingeniørvirksomhed med specialister i maskinsikkerhed, teknisk dokumentation og CE-mærkning. Vi hjælper maskinfabrikanter, importører og produktionsvirksomheder med at leve op til gældende krav, fra risikovurdering og sikre styringer til færdig CE-dokumentation, og vi arbejder for at gøre CE-mærkningen så enkel som muligt for vores kunder.
Kvaliteten skal være i top, men løsningerne skal være pragmatiske.
Derfor stiller vi altid spørgsmålet: "Giver det værdi?"
Teamet består i dag af 5 safety engineers med baggrund som bl.a. maskinmestre og ingeniører. Vi har en flad organisation med korte beslutningsveje, og vi sparrer meget med hinanden, så du står aldrig alene med en svær opgave.
Din hverdag
Du vil blive tilknyttet et af vores kontorer enten i Nørresundby eller Bramming.
Du arbejder med mange forskellige kunder, brancher og maskiner – fra enkeltstående maskiner til større automations- og procesanlæg. Projekterne varierer i størrelse og kompleksitet, og du er kundens faglige rådgiver og sparringspartner.
Hvor meget du er ude hos kunderne, varierer fra projekt til projekt. Nogle uger er du meget på farten med inspektioner og møder, andre uger arbejder du mest på kontoret eller hjemmefra med udarbejdelse af dokumentation.
Med den nye maskinforordning (EU) 2023/1230, der gælder fra januar 2027, får vores kunder brug for endnu mere støtte, og du kommer til at være med fra start.
Rådgivning: Yde vejledning om maskinsikkerhed, herunder CE-mærkning, risikovurderinger, design af sikringsløsninger, El på maskiner, Sikre styresystemer og ATEX iht. gældende lokale, internationale og europæiske direktiver og standarder.
Inspektioner: Udføre inspektioner og audits af maskiner og produktionsudstyr for at identificere potentielle risici og forbedringsområder.
Dokumentation: Udarbejde og vedligeholde dokumentation, herunder risikovurderinger, brugsanvisninger, rapporter, notater, validering af sikre styringer, LOTO.
Undervisning: Mulighed for at udvikle og gennemføre undervisning inden for om maskinsikkerhed, CE-mærkning, risikovurderinger, El på maskiner, Sikre styresystemer, ATEX og meget andet.
Din profil
Du har en teknisk baggrund som ingeniør, maskinmester, elinstallatør, automationsteknolog eller lignende med relation til maskiner.
Det er vigtigt, at du
- Trives med dokumentationsarbejde og sætter en ære i at levere et grundigt stykke arbejde
- Kan læse lovtekst og standarder og omsætte kravene til praktiske løsninger
- Kan lide at have kundekontakt og kan sige fra, når sikkerheden er på spil
- Arbejder selvstændigt og tager initiativ
- Kan formulere dig skriftligt på dansk og engelsk
Det er en fordel, men ikke et krav, at du har erfaring med
- CE-mærkning, risikovurdering, brugsanvisning
- Sikre styringer
- ATEX-kendskab
- Safexpert eller lignende værktøjer
Vi investerer i dig
Hos os bliver du specialist. Du får en grundig oplæring og mulighed for at tage de kurser og certificeringer, du har brug for, fx:
- CMSE® – Certified Machinery Safety Expert
- CEFS – Certified Expert Fuctional Safety
- FMEA - Failure Mode and Effects Analysis
- Andre relevante kurser inden for fx ATEX, el på maskiner og maskinforordningen
Løn og vilkår
Vi tilbyder
- Den nødvendige oplæring.
- Varierende arbejdsopgaver inden for maskinsikkerhed.
- At være en del af en virksomhed med gode kollegaer og godt arbejdsmiljø.
- Et spændende og udfordrende job med gode muligheder for udvikling.
- Fleksible arbejdsforhold med frihed under ansvar.
- Konkurrencedygtig løn og attraktive ansættelsesvilkår efter kvalifikationer.
- Pensions- og sundhedsordning
Sådan søger du
Send dit CV og et par linjer om, hvorfor du gerne vil arbejde hos os, til [email protected] .
Skriv »Safety Engineer Nord« (Nørresundby) eller »Safety Engineer Syd« (Bramming)" i emnefeltet.
Vi ser frem til at modtage din ansøgning og lære dig bedre at kende. Vi holder løbende samtaler med interessante kandidater. Send gerne din ansøgning allerede nu, hvis du ønsker at blive en del af holdet i Conformitech.
Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte os
Tlf. +45 4141 0380.
Læs mere om os på www.conformitech.dk .
Vi glæder os til at høre fra dig.
Lyder jobbet som noget for dig? Opret en gratis profil, så hjælper vi dig videre med ansøgningen.
Find flere job som dette
Lignende job
Ikke helt det rigtige match? Se andre relevante stillinger før du går videre.
- Formidlingsstærk generalist til koordinering, styring og complianceSkatteforvaltningen · Frederiksberg, FrederiksbergSe og ansøg
- Compliance InvestigatorTEAMSAFETY ApS · Kalundborg, KalundborgSe og ansøg
- Compliance Manager til samfundskritisk infrastrukturBanedanmark · København V, København VSe og ansøg
- Product Compliance & Responsible Sourcing Specialist til Millarco InternationalHiTalento ApS · Lystrup, LystrupSe og ansøg
- Compliance SpecialistPRO&CO A/S · Sunds, SundsSe og ansøg
Seneste job
Nye opslag fra Arbejd.com, hvis du vil sammenligne muligheder.
- Fleksibel tilkaldevikar til frokost og lettere rengøring i SønderborgSeniorstyrken ApS · Sønderborg, SønderborgSe og ansøg
- Elektriker til fordelingstavler i HelsingørDANSK TAVLE TEKNIK A/S · Helsingør, HelsingørSe og ansøg
- Handicaphjælper søges.JOHNNY KOFOED ANDERSEN · Hårlev, HårlevSe og ansøg
- Automekaniker søgesHaslevvejens Auto Kadir Karatas · Ringsted, RingstedSe og ansøg
- Lektor i børns og unges trivselAalborg Universitet · Aalborg Øst, Aalborg ØstSe og ansøg
- Adjunkt eller lektor i socialt arbejde og organisering af sociale ydelserAalborg Universitet · Aalborg Øst, Aalborg ØstSe og ansøg
- Pædagogmedhjælpere søges til Børnehuset NyrupCenter for Børn, Unge og Familier · Kvistgård, KvistgårdSe og ansøg
- Sæt dit faglige aftryk på Aarhus ReWater – Teknik og Miljø søger en erfaren sagsbe-handler til spildevandsområdetAarhus Kommune · Brabrand, BrabrandSe og ansøg
Brug Arbejd-appen til at komme hurtigere fra opslag til ansøgning
Gem jobbet, tilpas dit CV, generer en målrettet ansøgning og træn samtalen ud fra stillingen.
AI-ansøgning
Lav en målrettet ansøgning til dette job
CV-optimering
Tilpas dit CV til kravene i opslaget
Jobsamtale
Træn samtalen med spørgsmål til stillingen
Jobmatch
Find flere job der ligner dette opslag
Arbejd.com er udviklet til at gøre jobsøgningen nemmere og mere effektiv.
Safety Engineer inden for maskinsikkerhed
Conformitech ApS · Remote