Sektorrådgiver til den danske ambassade i Beijing inden for fødevarer og landbrug
1401 kobenhavn
- Lokation
- 1401 kobenhavn
- Virksomhed
- Udenrigsministeriet
- Arbejdstid
- Fuldtid
- Opslået
- 4. november 2026
- Ansøgningsfrist
- 22. november 2026
- Kategori
- Virksomhedskonsulent
Om jobbet
Sektorrådgiver til den danske ambassade i Beijing inden for fødevarer og landbrug
Vil du være med til at styrke det dansk-kinesiske samarbejde om fødevarer og landbrug og bidrage til en grøn og bæredygtig udvikling af sektoren?
Vil du være med til at gennemføre og forankre det dansk-kinesiske myndighedssamarbejde inden for fødevarer og landbrug sammen med Fødevarestyrelsen? Som sektorrådgiver får du en central rolle i samarbejdet med relevante kinesiske myndigheder med fokus på blandt andet fødevaresikkerhed og myndighedskontrol samt ressourceeffektiv husdyrproduktion, smittebeskyttelse og dyrevelfærd. I samarbejdets afsluttende fase skal du bidrage til at sikre holdbare, langsigtede relationer mellem danske og kinesiske myndigheder samt have øje for kommercielle muligheder for dansk erhvervsliv.
Du skal opbygge og vedligeholde stærke relationer til relevante samarbejdspartnere i Kina og Danmark og omsætte samarbejdet til konkrete resultater. Som en del af fødevareteamet på den danske ambassade i Beijing bliver du bindeled mellem Fødevarestyrelsen og de kinesiske partnermyndigheder og bidrager til at bygge bro mellem udviklingssamarbejdet, det politiske samarbejde og økonomisk diplomati. Du understøtter projektgennemførelsen og følger op over for partnermyndighederne, blandt andet gennem planlægning og gennemførelse af delegationsbesøg, faglige seminarer og workshops.
Du har en relevant akademisk uddannelse og mindst fem års relevant erfaring fra en politisk styret organisation, for eksempel en myndighed eller interesseorganisation inden for den danske fødevare- og/eller landbrugsklynge, herunder med politikudvikling, lovgivning og regulering på området. Du har en god faglig forståelse af fødevare- og landbrugsområdet, som du kan bringe i spil i dialogen med de kinesiske samarbejdspartnere. Du har interesse for diplomati og lyst til at lære at bringe din faglighed i spil i en international og diplomatisk kontekst.
Kommerciel erfaring vil være en fordel.
Du kan læse mere om stillingen i den fulde jobprofil her
Ansættelsesvilkår
Som sektorrådgiver er du ansat af Udenrigsministeriet, placeret på den danske ambassade i Beijing og indgår i ambassadens personale. Du får en tidsbegrænset ansættelse fra udsendelsesdatoen. Udsendelsesperioden forventes at være 2-3 år.
Løn- og ansættelsesvilkår vil være i henhold til AC-overenskomsten i staten. Alle tal er angivet i aktuelt niveau (august 2026). Du vil få en basisløn (ekskl. pension) som specialkonsulent på kr. 574.099 årligt samt funktionstillæg på kr. 33.613 årligt og et departementstillæg på kr. 25.464 årligt svarende til en årsløn på i alt kr. 747.591 inkl. pension (18,07 % i pensionssats). Der vil derudover være mulighed for evt. tildeling af kvalifikationstillæg med udgangspunkt i relevant erfaring og kompetence.
Under udsendelsen får du endvidere et skattefrit udetillæg, som beregnes med udgangspunkt i dine personlige forhold, herunder bl.a. din familiestatus. Formålet med udetillægget er, at det i et vist omfang skal kompensere for meromkostninger og eventuelle gener ved at opholde sig på en post frem for i Danmark. Der stilles desuden umøbleret tjenestebolig til rådighed efter Udenrigsministeriets regler. Derudover dækkes bl.a. udgifter til forflyttelsesrejse, flytning, sundhedsdækning og skole/børnepasning i henhold til Udenrigsministeriets regler.
Det er en forudsætning for ansættelse, at du bliver sikkerhedsgodkendt.
Ansøgningsprocedure
Ansøgningsfristen er den 22.11.2026 kl. 23:59 dansk tid .
NIRAS deltager i processen ved at facilitere rekrutteringsprocessen generelt samt gennemføre personlighedstest og testinterviews med de udvalgte kandidater og deltage i det endelige interview.
Udenrigsministeriet ser mangfoldighed som en styrke og ønsker at beskæftige medarbejdere med forskellig baggrund. Vi opfordrer derfor alle kvalificerede, uanset personlig baggrund, til at søge stillingen.
Lyder jobbet som noget for dig? Opret en gratis profil, så hjælper vi dig videre med ansøgningen.
Find flere job som dette
Lignende job
Ikke helt det rigtige match? Se andre relevante stillinger før du går videre.
- Beregner til tilbudsafdelingenENTREPRENØRFIRMAET JENS MØLLER, GUDHJEM A/S · Gudhjem, GudhjemSe og ansøg
- Sundhedskonsulent til kroniker-, rehabiliterings-, sundhedsfremme- og forebyggelsesområdet i Sorø SundhedscenterSorø Kommune · Sorø, SorøSe og ansøg
- Sundhedsfaglig konsulent (barselvikariat)Møllevejen Behandling · Kokkedal, KokkedalSe og ansøg
- Engagerede fagpersoner til Let Tilgængeligt Behandlingstilbud for børn og unge i psykisk mistrivselOdense Kommune · Odense , OdenseSe og ansøg
- Erhvervspartner: Bliv virksomhedernes vej ind i Køge KommuneKøge Kommune · Køge, KøgeSe og ansøg
- Konsulent med stærke analytiske kompetencer til Center for Børn og NaturDanmarks Naturfredningsforening · København, KøbenhavnSe og ansøg
- Forretningskonsulent til ARCARC · København, KøbenhavnSe og ansøg
- Epidemiolog til strategikonsulentfirma i KøbenhavnRED ASSOCIATES A/S · København K, København KSe og ansøg
Seneste job
Nye opslag fra Arbejd.com, hvis du vil sammenligne muligheder.
- Lektor i børns og unges trivselAalborg Universitet · Aalborg Øst, Aalborg ØstSe og ansøg
- Adjunkt eller lektor i socialt arbejde og organisering af sociale ydelserAalborg Universitet · Aalborg Øst, Aalborg ØstSe og ansøg
- Pædagogmedhjælpere søges til Børnehuset NyrupCenter for Børn, Unge og Familier · Kvistgård, KvistgårdSe og ansøg
- Sæt dit faglige aftryk på Aarhus ReWater – Teknik og Miljø søger en erfaren sagsbe-handler til spildevandsområdetAarhus Kommune · Brabrand, BrabrandSe og ansøg
- Gandrup Skole søger læsevejleder og dansklærerwww.aalborg.dk · Gandrup, GandrupSe og ansøg
- Platform engineer til Statens IT – udvikling og drift af større IT-løsningerStatens It · Ballerup, BallerupSe og ansøg
- Sælg brændte mandler ✨ - Sjovt vinter job for dig🎄✨Bubblewow · København K, København KSe og ansøg
- Kofoeds Skole søger 2 socialpædagoger til bofællesskab for ungeKofoeds Skole · Københavns, KøbenhavnsSe og ansøg
Brug Arbejd-appen til at komme hurtigere fra opslag til ansøgning
Gem jobbet, tilpas dit CV, generer en målrettet ansøgning og træn samtalen ud fra stillingen.
AI-ansøgning
Lav en målrettet ansøgning til dette job
CV-optimering
Tilpas dit CV til kravene i opslaget
Jobsamtale
Træn samtalen med spørgsmål til stillingen
Jobmatch
Find flere job der ligner dette opslag
Arbejd.com er udviklet til at gøre jobsøgningen nemmere og mere effektiv.
Sektorrådgiver til den danske ambassade i Beijing inden for fødevarer og landbrug
Udenrigsministeriet · 1401 kobenhavn