Skolen i Charlottegården søger pædagogmedhjælpere til flyverfunktion

Københavns Kommune

2400 København

Lokation
2400 København
Arbejdstid
Fuldtid
Opslået
3. november 2026
Ansøgningsfrist
20. november 2026
Kategori
Pædagogmedhjælper

Om jobbet

Har du lyst til at gøre en forskel for elever med vanskeligheder inden for autisme- og ADHD-området? Ser du muligheder i at tænke skole og fritid i et KKFO-/klubtilbud sammen, og ser du det tværfaglige teamsamarbejde mellem lærere og pædagoger som en selvfølgelighed?

Så har vi brug for dig til at understøtte elevernes faglige og sociale udvikling og trivsel på Skolen i Charlottegården.

Vi søger pædagogmedhjælpere til flyverfunktion. Du skal sammen med de faste teams omkring klasserne skabe forudsigelighed og struktur omkring det enkelte barns behov.

Hvem er vi?

Skolen i Charlottegården er et af Københavns Kommunes specialskoletilbud med 192 elever med vanskeligheder indenfor autisme- og/eller ADHD-spektret. Eleverne arbejder alle mod folkeskolens fælles mål, og vi ser en central værdi i 'Læring for alle, fællesskab og tryghed'. Skolen er samtidig specialpædagogisk kompetencecenter for Københavns Kommune.

Din profil

Du har interesse for – og gerne viden om og erfaring med – arbejdet med elever med særlige behov. Du trives med en foranderlig hverdag og har stærke relationskompetencer, da arbejdet vil bringe dig rundt i skolens klasser. Du er robust og udstråler ro, ligesom du er opsøgende og tager initiativ.

Hvad kan vi tilbyde dig?

Skolen i Charlottegården er en skole og en arbejdsplads i rivende udvikling. Vi arbejder målrettet på at udvikle det faglige niveau for både elever og medarbejdere. På skolen spiller trivslen for elever, forældre og medarbejdere en central rolle.

Hvad er en flyverfunktion?

Som flyver vil du i udgangspunktet være tilknyttet en eller flere af skolens tre afdelinger, indskoling, mellemtrin og udskoling, både i skole- og KKFO-tid som hjælp ved planlagt og akut fravær i afdelingen. Flyveren kan også skulle være i skolens andre afdelinger efter behov. Flyvere kan i perioder få opgaver som støtteperson for elever med behov for særlige indsatser i skolen og KKFO'en.

Arbejdstiden kan ligge i tidsrummet kl. 7.00-17.00, men ligger i et fast ugeskema med faste arbejdstider. Flyvere, som ikke har faste opgaver, skal hver morgen indenfor deres fastlagte arbejdstid orientere sig i skolens vikarsystem, så de kan se, hvilke opgaver, de skal løse på dagen. Flyvere ansættes på KKFO'en med 30-37 løntimer om ugen.

Løn- og ansættelsesforhold

Løn- og ansættelsesvilkår efter gældende overenskomst og indenfor rammerne af lokal løndannelse. Vi indhenter børne- og straffeattest og tager referencer i forbindelse med ansættelse. Tiltrædelse hurtigst muligt.

Yderligere information

Du kan orientere dig yderligere om skolen på vores hjemmeside: Skolen i Charlottegården

Ved spørgsmål kan du kontakte KKFO-leder Henrik Porsdal på 21 56 59 24 eller KKFO-leder Gitte Andersen på 23 25 72 79.

Sammen med din ansøgning beder vi dig uploade CV og evt. uddannelsesbevis.

Søg via linket senest fredag den 20. november 2026

Der afholdes løbende samtaler.

Lyder jobbet som noget for dig? Opret en gratis profil, så hjælper vi dig videre med ansøgningen.

Lignende job

Ikke helt det rigtige match? Se andre relevante stillinger før du går videre.

Seneste job

Nye opslag fra Arbejd.com, hvis du vil sammenligne muligheder.

Gør mere med jobbet

Brug Arbejd-appen til at komme hurtigere fra opslag til ansøgning

Gem jobbet, tilpas dit CV, generer en målrettet ansøgning og træn samtalen ud fra stillingen.

AI-ansøgning

Lav en målrettet ansøgning til dette job

CV-optimering

Tilpas dit CV til kravene i opslaget

Jobsamtale

Træn samtalen med spørgsmål til stillingen

Jobmatch

Find flere job der ligner dette opslag

Opret gratis profil på Arbejd.com

Arbejd.com er udviklet til at gøre jobsøgningen nemmere og mere effektiv.

Skolen i Charlottegården søger pædagogmedhjælpere til flyverfunktion

Københavns Kommune · 2400 København