Social- og sundhedshjælper og assistent til Plejehjem Sifsgård
8230 Åbyhøj
- Lokation
- 8230 Åbyhøj
- Virksomhed
- Aarhus Kommune
- Arbejdstid
- Fuldtid
- Opslået
- 26. oktober 2026
- Ansøgningsfrist
- 15. december 2026
- Kategori
- Social- og sundhedshjælper
Om jobbet
Vil du arbejde et sted, hvor du får lov til at bruge din faglighed, skabe stærke relationer og være med til at udvikle fremtidens plejehjem?
På Plejehjem Sifsgård får du mulighed for at gøre en reel forskel for vores 59 beboere. Du bliver en del af en arbejdsplads med høj faglighed, tæt samarbejde og et fælles fokus på beboernes selvbestemmelse, livskvalitet og værdighed.
Vi søger en social- og sundhedshjælper og en autoriseret social- og sundhedsassistent, som vil være med til at skabe trygge rammer for beboerne og samtidig bidrage til den fortsatte udvikling af vores plejehjem.
Vi gør opmærksom på, at stillingen ligger inden for det døgndækkede område. P.t. forventes tjenesten fortrinsvis at være i dagvagt. Der er mulighed for at arbejde hver 2. eller hver 3. weekend.
Hos Sifsgård får du
- en arbejdsplads, hvor relationer og nærvær er en vigtig del af hverdagen,
- mulighed for at følge beboerne over tid og gøre en mærkbar forskel i deres liv,
- et stærkt tværfagligt samarbejde med kolleger, sygeplejersker, terapeuter og andre samarbejdspartnere,
- en arbejdsplads, hvor alle medarbejdere er uddannet i Personcentreret Omsorg,
- et aktivt forbedringsteam, som arbejder med kvalitet, udvikling og forbedringer i hverdagen,
- fokus på læring gennem arbejdet med utilsigtede hændelser (UTH),
- mulighed for faglig udvikling, sparring og kompetenceudvikling,
- en synlig og nærværende ledelse bestående af en forstander og to viceforstandere,
- et godt arbejdsmiljø præget af samarbejde, humor og hjælpsomhed.
Dine opgaver
Som social- og sundhedshjælper får du en central rolle i den sundhedsfaglige indsats omkring beboerne. Dine opgaver vil blandt andet omfatte:
- personlig pleje og omsorg,
- medicinhåndtering og sundhedsfaglige observationer,
- dokumentation og opfølgning,
- koordinering af indsatser omkring beboerne,
- samarbejde med pårørende, læger og øvrige samarbejdspartnere,
- deltagelse i udviklingen af den faglige praksis på Sifsgård.
Det er vigtigt, at du
- er uddannet social- og sundhedshjælper eller social- og sundhedsassistent,
- kan arbejde selvstændigt og tage ansvar for dine opgaver,
- møder beboere, pårørende og kolleger med respekt og ordentlighed,
- har fokus på beboernes ønsker, behov og selvbestemmelse,
- bidrager positivt til samarbejdet og arbejdsmiljøet,
- har lyst til at være en del af et hus i udvikling og forandring.
Det er en fordel, hvis du
- har erfaring fra ældreområdet eller plejehjem,
- har interesse for kvalitetsudvikling og forbedringsarbejde,
- trives i en hverdag, hvor vi lærer af hinanden,
- ser muligheder i forandringer og ønsker at bidrage til udviklingen af praksis.
Om Plejehjem Sifsgård
Plejehjem Sifsgård består af 59 lejligheder og er hjem for mennesker med forskellige livshistorier, ønsker og behov.
Vores fælles faglige fundament er Personcentreret Omsorg. Det betyder, at vi møder beboerne som mennesker først og tager udgangspunkt i det, der giver mening for dem i deres hverdag.
Vi arbejder aktuelt med implementeringen af ældreloven, hvor fokus er på borgernes selvbestemmelse, medinddragelse og livskvalitet. Derfor er vi optagede af at skabe løsninger sammen med beboerne frem for beboerne.
Samtidig er vi et plejehjem i udvikling. Gennem vores forbedringsteam og vores arbejde med læring fra utilsigtede hændelser arbejder vi systematisk med at forbedre kvaliteten til gavn for både beboere og medarbejdere.
Løn og ansættelsesvilkår
Stillingen ønskes tiltrådt 1. januar 2027.
Løn og ansættelsesvilkår efter gældende overenskomst og efter konkret forhandling med den forhandlingsberettigede faglige organisation.
Ugentligt timetal: 37 timer.
Hvis du vil vide mere
Yderligere oplysninger om stillingen kan fås ved henvendelse til Forstander Charlotte Petersen, tlf. 2483 2449 eller e-mail: [email protected] / viceforstander Helena Stungdal, tlf. 2117 3047 eller e-mail: [email protected] .
Ansøgning
Klik på ”Ansøg” nedenfor for at udfylde og sende din ansøgning. Alle felter med * skal udfyldes. Først når du har modtaget en kvittering pr. e-mail, har vi modtaget din ansøgning .
Ansøgningsfristen er den 15. december 2027.
Vi forventer at afvikle jobsamtaler løbende.
I Magistratsafdelingen for Sundhed og Omsorg har vi en generel politik om, at der ved ansættelser indhentes referencer og evt. straffeattest. Du må derfor forvente at blive anmodet herom, hvis vi tilbyder dig stillingen.
Vi gør opmærksom på, at der i forbindelse med rekrutteringsprocessen vil blive foretaget opslag i vores referenceregister. Referenceregisteret omfatter tidligere medarbejdere i Magistratsafdelingen for Sundhed og Omsorg, der er blevet bortvist grundet væsentlig misligholdelse af ansættelsesforholdet.
Om Sundhed og Omsorg og Aarhus Kommune
Sundhed og Omsorg (MSO) i Aarhus Kommune arbejder med omsorg for ældre og sundhed for alle borgere.
Aarhus Kommune betragter mangfoldighed som en ressource og opfordrer derfor alle - uanset alder, køn, handicap, livsstil, religion eller etnisk tilhørsforhold - til at ansøge stillingen.
Aarhus Kommune er en af Jyllands største arbejdspladser, hvor 28.000 professionelle og passionerede kollegaer hver dag arbejder for at gøre visioner til virkelighed og skabe værdi for borgere og samfundet omkring os. Vi er en arbejdsplads, der vægter faglighed og samarbejde højt og vi tror på, at vores forskelligheder er med til at gøre Aarhus til en god by for alle. Sammen arbejder vi for en bæredygtig og inkluderende by, hvor både ansatte, borgere, virksomheder og naturen kan trives og blomstre. Vi har ambitioner for byen – og for dig. Kom og vær med!
Lyder jobbet som noget for dig? Opret en gratis profil, så hjælper vi dig videre med ansøgningen.
Find flere job som dette
Lignende job
Ikke helt det rigtige match? Se andre relevante stillinger før du går videre.
- Kompetent og ansvarsfuld social- og sundhedshjælper søges til aftenvagt på Demenscenter Kristiansminde.Roskilde kommune · Roskilde, RoskildeSe og ansøg
- Social og sundhedshjælper søger til fast aftenvagt i privat hjemmepleje i FarumOmsorg Sjælland ApS · Farum, FarumSe og ansøg
- Hos Arden hjemmepleje er der plads til flere, og måske er det netop dig, der skal være fast SSH i vores aftenvagtsteamMariagerfjord Kommune · Arden, ArdenSe og ansøg
- Er du vores nye social- og sundhedshjælper med lyst til at blive en del af et demens nørdet team?Aarhus Kommune · Aarhus N, Aarhus NSe og ansøg
- Social og sundhedshjælper eller ufaglært søges til fast vagt i BogenseCarelink Gruppen A/S · Odense M, Odense MSe og ansøg
- Social og sundhedshjælper til dag eller aftenvagtRiis Friplejehjem · Give, GiveSe og ansøg
- Social- og sundheds hjælper og assistenter søges til hjemmeplejen i Allerød KommuneAllerød Kommune · Lillerød, LillerødSe og ansøg
- Vi søger engagerede social- og sundhedshjælpere til aftenvagter i hjemmeplejenAllerød Kommune · Lillerød, LillerødSe og ansøg
Brug Arbejd-appen til at komme hurtigere fra opslag til ansøgning
Gem jobbet, tilpas dit CV, generer en målrettet ansøgning og træn samtalen ud fra stillingen.
AI-ansøgning
Lav en målrettet ansøgning til dette job
CV-optimering
Tilpas dit CV til kravene i opslaget
Jobsamtale
Træn samtalen med spørgsmål til stillingen
Jobmatch
Find flere job der ligner dette opslag
Arbejd.com er udviklet til at gøre jobsøgningen nemmere og mere effektiv.
Social- og sundhedshjælper og assistent til Plejehjem Sifsgård
Aarhus Kommune · 8230 Åbyhøj