Socialpædagog/socialfaglig medarbejder søges til Botilbuddet Kastanie Allé 3,9,11,13 Ribe

Lokation
6760 Ribe
Virksomhed
Esbjerg Kommune
Arbejdstid
Fuldtid
Opslået
19. oktober 2026
Ansøgningsfrist
15. november 2026
Kategori
Socialpædagog

Om jobbet

På Kastanie Allé 3,9,11,13 arbejder vi hver dag på at skabe trivsel, udvikling og forandring for borgere med varig nedsat fysisk og psykisk funktionsevne. Vi søger en medarbejder, der deler vores begejstring for at kombinere en høj faglighed med socialpædagogisk og nærværende støtte. Vigtigst af alt er du omsorgsfuld, ansvarsbevidst, udviser respekt og er åben for mangfoldighed. Hvis du kan nikke genkendende til dette har du nu chancen for at blive del af en holdet på Kastanie Allé 3,9,11,13 som er en del af Udviklingscenter Vest, der er Esbjerg Kommunes samlede tilbud på handicapområdet.

På Kastanie Allé 3 tilbyder vi en ny kommende kollega

  • Et arbejde, hvor opgaven er i centrum
  • Et arbejde med 3 borgere der er i et helhedstilbud/enkeltmandsprojekt (1-1)
  • En spændende arbejdsplads i udvikling, hvor din indsats er værdifuld
  • En arbejdsplads, hvor vi uddelegerer ansvar og opgaver, og bevidst bruger hinandens kompetencer
  • En arbejdsplads, hvor vi prioriterer medindflydelse og et godt arbejdsmiljø
  • Løbende faglig udvikling i form af vidensdeling, supervision, kurser og uddannelse
  • Et arbejde med skiftende arbejdstider, dag og aften tilpasset den enkeltes ønsker/behov og som udgangspunkt hver 2. weekend
  • En kompetent og engageret personalegruppe bestående af pædagoger, pædagogiske assistenter samt omsorgsmedhjælpere

Du ser dig selv som en der

  • Kan arbejde selvstændigt men også være i tæt dialog med kolleger om borgernes, til tider, udfordrende mestringer
  • Kan arbejde i en struktureret hverdag
  • Kan opstille og arbejde efter mål jfr. borgernes indsatsplaner
  • Har erfaring indenfor området – ellers sørger vi for grundig introduktion.
  • Har kørekort

Botilbuddet Kastanie Allé 3,9,11,13

Kastanie Allé 3 er en del af botilbuddet Kastanie Allé 3,9,11,13 hvor der bor 20 borgere i alderen 27-82 år. Flere har autistlignende træk og psykiske problemstillinger, og de har brug for struktur og overskuelighed i hverdagen. Deres grundlæggende behov er en overskuelighed, hvor de kan få hjælp til en individuel tilpasset struktur på hverdagen. Alle borgere har et verbalt sprog og er til en vis grad selvhjulpne. Enkelte borgere har dog også brug for hjælp til personlig pleje og forflytninger.

Vi prioriterer, at hver borger føler tryghed ved at bo her. Derfor vægter vi den enkelte borgers ønsker, vaner og behov højt og borgerne skal opleve, at de blive set, hørt og forstået. Vi arbejder med at styrke troen på egne ressourcer for vi ved, at positive relationer og anerkendelse er med til at skabe selvtillid og selvværd. Vi arbejder målrettet med selvbestemmelse og med at inddrage den enkelte borger i, hvad der vedrører hans/hendes hverdagsliv.

Om Udviklingscenter Vest

Udviklingscenter Vest driver 22 botilbud samt 9 aktivitets- og beskæftigelsestilbud i Esbjerg Kommune. Vi er ca. 750 engagerede medarbejdere, der yder støtte til i alt 730 borgere. Hos os bliver du mødt med tillid til din faglighed, og vi tager et stort fælles ansvar for, at du får en grundig og tryg introduktion til jobbet.

Du kan læse mere om os på

https://www.esbjerg.dk/hjaelp-og-pleje/handicap-og-psykiatri/stoette-til-voksne-med-udviklingshandicap/hvem-er-vi-i-udviklingscenter-vest

Løn- og ansættelsesvilkår

Vi ønsker en medarbejder der kan tiltræde den 1. december 2026 eller snarest derefter.

Arbejdstiden er 37 timer om ugen, men har du et ønske om et lavere timetal kan det sagtens imødekommes.

Løn og ansættelsesvilkår fastsættes i henhold til gældende overenskomst, herunder de gældende bestemmelser om lokal løndannelse. Du kan finde oplysninger om lønniveauet i Esbjerg Kommune via dette link: KRL . Her findes også oplysninger om grundløn og pension. Der kan desuden efter en konkret vurdering aftales kvalifikations- og/eller funktionstillæg afhængigt af stillingens indhold samt dine erfaringer og kvalifikationer.

Går du videre efter ansættelsessamtale, vil der blive indhentet referencer fra nuværende og/eller tidligere arbejdsgiver, hvis du fortsat er i betragtning til stillingen. Du vil blive informeret inden, at der bliver indhentet en reference.

Yderligere oplysninger

Tilbudsleder Jesper Bojesen. Tlf. 30 34 59 20 eller mail: [email protected]

Ansøgningsfrist og samtaler

Ansøgningsfrist: den 15. november 2026.

Ansættelsessamtalerne forventes at finde sted løbende.

I Esbjerg Kommune arbejder vi tillidsbaseret og ser menneskelig forskellighed som en styrke. Vi opfordrer derfor alle kvalificerede uanset køn, alder eller etnisk baggrund til at søge stillingen.

Ved ansættelse i stillingen indhentes straffeattest.

Ansøgningen sendes elektronisk . Klik på ”søg stillingen” nederst og vedhæft din ansøgning, CV og relevant dokumentation.

Lyder jobbet som noget for dig? Opret en gratis profil, så hjælper vi dig videre med ansøgningen.

Seneste job

Nye opslag fra Arbejd.com, hvis du vil sammenligne muligheder.

Gør mere med jobbet

Brug Arbejd-appen til at komme hurtigere fra opslag til ansøgning

Gem jobbet, tilpas dit CV, generer en målrettet ansøgning og træn samtalen ud fra stillingen.

AI-ansøgning

Lav en målrettet ansøgning til dette job

CV-optimering

Tilpas dit CV til kravene i opslaget

Jobsamtale

Træn samtalen med spørgsmål til stillingen

Jobmatch

Find flere job der ligner dette opslag

Opret gratis profil på Arbejd.com

Arbejd.com er udviklet til at gøre jobsøgningen nemmere og mere effektiv.

Socialpædagog/socialfaglig medarbejder søges til Botilbuddet Kastanie Allé 3,9,11,13 Ribe

Esbjerg Kommune · 6760 Ribe