Souschef til Erhvervsenhed
8900 Randers C
- Lokation
- 8900 Randers C
- Virksomhed
- Omr SYD Borgerteam frit valg
- Arbejdstid
- Fuldtid
- Opslået
- 8. november 2026
- Ansøgningsfrist
- 2. december 2026
- Kategori
- Afdelingsleder, offentlig
Om jobbet
Vil du være med til at sætte tydeligt aftryk på Fremtidens Randers Kommune? Som souschef i Erhvervsenheden vil du være med til at udvikle, drive og kvalitetssikre enhedens indsatser i samarbejde med interne og eksterne samarbejdspartnere. Du bliver tæt sparringspartner med erhvervsdirektøren og samtidig leder for en enhed med et stærkt momentum og med fagligt stærke og ambitiøse medarbejdere.
Om Erhvervsenheden
Randers Kommune står på et godt fundament med et aktivt erhvervsliv, stærke fællesskaber, attraktive kulturtilbud og enestående natur. Med den strategiske plan Fremtidens Randers Kommune arbejder vi målrettet for at skabe en positiv og selvforstærkende udvikling for både borgere og virksomheder.
Erhvervsenheden blev etableret i maj 2026 og har til formål at sikre én indgang for erhvervslivet. Vi arbejder tæt sammen med virksomheder, erhvervsorganisationer, uddannelsesinstitutioner og kommunens øvrige fagområder for at skabe de bedste rammer for vækst, udvikling og beskæftigelse i Randers Kommune. Enheden refererer direkte til kommunaldirektøren og understøtter politisk arbejdet i §17, stk. 4-udvalget for Fremtidens Randers Kommune .
Vores arbejde indbefatter erhvervsstrategisk udvikling og erhvervsservice, herunder projekter og indsatser så som: Midtbyforum, turismestrategi og erhvervsudviklingsprojekter, strategisk rekruttering, investeringer, CSR-strategi og -netværk, partnerskabsaftaler mm.
I enheden er der etableret et sekretariat, som refererer til og understøtter direktøren direkte med opgaver som politisk betjening, sagsfremstilling, data, analyse, digitalisering, rapportering, samarbejdsaftaler samt sekretariatskoordinering.
Erhvervsenheden består i alt af tolv engagerede medarbejdere, der alle er kendetegnet ved høj faglighed og en ambitiøs tilgang til både drift og udvikling.
Jobbet og opgaverne
Som souschef i Erhvervsenheden refererer du direkte til erhvervsdirektøren. Du får et selvstændigt ansvar for udvalgte projekter samt personaleledelse af 8 erhvervskonsulenter, herunder trivsel, motivation, MUS-samtaler, kompetenceudvikling og faglig sparring i hverdagen. Erhvervsdirektøren vil være tæt sparringspartner for dig og medarbejderne i hverdagens opgaver, og har det overordnede ansvar for strategi, politik, partnerskaber og den samlede erhvervsindsats.
Da direktøren samtidig har en stærk udadvendt rolle med mange strategiske og politiske samarbejdsrelationer, bliver du en vigtig støtte i den daglige drift og ledelse af enheden.
I Erhvervsenheden arbejder vi i fleksible arbejdsfællesskaber, hvor medarbejdere sammensættes på tværs af opgaver og projekter. Som souschef bliver det din opgave at bringe de rette kompetencer i spil, prioritere ressourcerne og sikre fremdrift, kvalitet og opfølgning på tværs af enhedens mange indsatser. Du får en central rolle i at skabe sammenhængskraft i enheden og sikre, at vi arbejder mod fælles mål med fokus på resultater for virksomhederne og Randers Kommune.
Du bliver samtidig en vigtig brobygger til de forskellige fagforvaltninger, hvor du understøtter det tværgående samarbejde og bidrager til at identificere og udvikle muligheder og arbejdsgange på tværs af fagområder, afdelinger og sekretariater.
Kort sagt omhandler dine opgaver
- Daglig drift og ledelse af enheden.
- Personaleledelse og udvikling af medarbejdere.
- Prioritering af opgaver og ressourcer.
- Sikring af implementering, fremdrift og opfølgning.
- Kvalitetsudvikling af erhvervsservice og erhvervsindsatser.
- Tværgående koordinering og samarbejde.
- Driftsstyring og budgetopfølgning.
- Sikring af balance mellem eksisterende indsatser og nye udviklingsinitiativer.
Derfor søger vi en souschef, som
Har ledelseserfaring, som kan skabe struktur, retning og fremdrift i en organisation med mange samtidige opgaver og samarbejdsrelationer. Du trives med at omsætte strategiske mål til handling og formår at skabe overblik, holde fokus på resultaterne og sikre opfølgning hele vejen til målet.
Du er en nærværende, autentisk og samlende leder med stærke relationelle kompetencer. Du formår at sætte en tydelig retning og skabe fællesskab omkring opgaven, så medarbejdernes forskellige styrker bringes bedst muligt i spil. Samtidig har du blik for samarbejdet på tværs af organisationen og forståelse for samspillet med det politiske niveau.
Vi forestiller os desuden, at du
- Har erfaring med projektledelse, implementering og styring af udviklingsopgaver.
- Har forretningsforståelse og indsigt i virksomhedernes virkelighed.
- Er analytisk, struktureret og stærk til at skabe overblik og prioritering.
- Er resultatorienteret og formår at balancere drift og udvikling.
- Har kendskab til erhvervsservice, erhvervsfremme eller beslægtede områder.
Din baggrund kan være fra både den offentlige og private sektor. Det afgørende er din ledelseserfaring, din forståelse for erhvervslivets behov og din evne til at skabe resultater gennem andre.
Vi tilbyder
Hos os får du en unik mulighed for at sætte dit præg på en nyetableret erhvervsenhed med høje ambitioner for Randers Kommunes erhvervsudvikling. Du bliver en del af en organisation præget af engagement, handlekraft, faglighed og et stærkt fællesskab, hvor vi lykkes sammen.
Vi tilbyder
- En central lederrolle med stor indflydelse på udviklingen af Erhvervsenheden, dens kultur, arbejdsgange og indsatser.
- Tæt samarbejde og sparring med erhvervsdirektøren.
- Dygtige og engagerede medarbejdere, der brænder for erhvervsudvikling og erhvervsservice.
- En bred berøringsflade og et stærkt netværk på tværs af Randers Kommune og eksterne samarbejdspartnere.
- Ansvar for konkrete projekter og indsatser med stor betydning for virksomheder, borgere og lokalsamfund.
- Et alsidigt job med både frihed og ansvar, hvor vi tror mere på løsninger end på kassetænkning.
- Mulighed for at være med til at forme fremtidens erhvervsindsats i Randers Kommune.
Det praktiske
For yderligere information og spørgsmål er du meget velkommen til at kontakte erhvervsdirektør Tina Mariager på telefon 2726 4801.
Læs mere om Fremtidens Randers Kommune via dette link: Fremtidens Randers Kommune
Ansættelsesprocessen består af to samtalerunder, hvor 1. samtale er 09.12.26, og 2. samtaler er 16.12.26. For de kandidater, der går videre til 2. samtale vil der blive lavet en personprofil, hvor profiltilbagemeldingen vil finde sted 15.12.26.
Vi ser frem til at modtage din ansøgning senest 02.12.26.
Lyder jobbet som noget for dig? Opret en gratis profil, så hjælper vi dig videre med ansøgningen.
Find flere job som dette
Lignende job
Ikke helt det rigtige match? Se andre relevante stillinger før du går videre.
- Afdelingsleder til YdelserOdsherred Kommune · Højby, HøjbySe og ansøg
- Sektionsleder til nyoprettet sektion SoHO SundhedStyrelsen for Patientsikkerhed · København S, København SSe og ansøg
- Børnehaven Lykkebo søger en fagligt velfunderet afdelingslederHedensted Kommune · Hedensted, HedenstedSe og ansøg
- Afdelingsleder søges pr. 1. januar 2027 til Greve kommunes Midlertidig døgnpladser og de kommende SOP pladser fra RegionenGreve Kommune · Greve, GreveSe og ansøg
- Funktionsleder for Tværsektorielt samarbejde, Sundheds- og Hospitalsplanlægning, Aarhus UniversitetshospitalRegion Midtjylland · Aarhus N, Aarhus NSe og ansøg
- Afdelingsleder til Skolen i CharlottegårdenKøbenhavns Kommune · København, KøbenhavnSe og ansøg
- Leder til Voksen Handicap Myndighed i Center for Beskæftigelse og Social i Gribskov KommuneGribskov Kommune · Helsinge, HelsingeSe og ansøg
- Leder til Distrikt 5 i Ribe, Esbjerg Kommunes EntreprenørafdelingEsbjerg Kommune · Ribe, RibeSe og ansøg
Seneste job
Nye opslag fra Arbejd.com, hvis du vil sammenligne muligheder.
- Produktionsmedarbejder til nathold søges til spændende Try & Hire i VejleJobTeam Vejle/HorsensSe og ansøg
- Medarbejder til Klub HolmenGreve Kommune · Greve, GreveSe og ansøg
- Databeskyttelsesrådgiver til UndervisningsministerietStyrelsen for IT og læring (København) · København, KøbenhavnSe og ansøg
- Social- og sundhedshjælper søges til EDEN-plejehjemmet Kristiansgår-den i Beder, fortrinsvis aftenvagtAarhus Kommune · Aarhuus, AarhuusSe og ansøg
- Sekretær til Hjerte- og lungetransplantation ambulatorieRegion Hovedstaden · København Ø, København ØSe og ansøg
- To pædagoger søges til vuggestuen i Hareskov BørnehusFuresø Kommune · Værløse, VærløseSe og ansøg
- Ansvarshavende social- og sundhedsassistent til fast nattevagtFuresø Kommune · Farum, FarumSe og ansøg
- Motiveres du af at løse trafikale udfordringer, skabe gode løsninger og bidrage til høj punktlighed og tilfredse kunder? Så er du måske vores nye Disponeringsleder.Banedanmark · København V, København VSe og ansøg
Brug Arbejd-appen til at komme hurtigere fra opslag til ansøgning
Gem jobbet, tilpas dit CV, generer en målrettet ansøgning og træn samtalen ud fra stillingen.
AI-ansøgning
Lav en målrettet ansøgning til dette job
CV-optimering
Tilpas dit CV til kravene i opslaget
Jobsamtale
Træn samtalen med spørgsmål til stillingen
Jobmatch
Find flere job der ligner dette opslag
Arbejd.com er udviklet til at gøre jobsøgningen nemmere og mere effektiv.
Souschef til Erhvervsenhed
Omr SYD Borgerteam frit valg · 8900 Randers C