Afdelingsleder til Skolen i Charlottegården

Københavns Kommune

2400 København

Lokation
2400 København
Arbejdstid
Fuldtid
Opslået
6. november 2026
Ansøgningsfrist
20. november 2026
Kategori
Afdelingsleder, offentlig

Om jobbet

Har du lyst til at gøre en forskel for elever med vanskeligheder inden for autisme- og ADHD-området?

Vi søger en ny afdelingsleder for vores indskoling, der kan inspirere og omsætte idéer til praksis i et nysgerrigt og anerkendende læringsmiljø. Du skal trives med at løse både udviklings- og driftsbaserede opgaver og sammen med det øvrige ledelsesteam lede vores kerneopgave.

Skolen i Charlottegården er en stor specialskole med høj faglighed og et stort og bankende hjerte for vores fantastiske elever. Vi søger en afdelingsleder – meget gerne med specialpædagogisk viden og erfaring – som sammen med det øvrige ledelsesteam vil være med til at holde fast i alt det gode, vi har opnået på vores skole og KKFO, og som samtidig vil være med til at videreudvikle skolen og KKFO'en i tæt samarbejde med vores dygtige medarbejdere.

I Københavns Kommune har vi høje forventninger til, at ledelsen af vores skoler foregår med afsæt i et ressourceorienteret børnesyn. Det kræver en tydelig ledelse, som kan arbejde med klare mål og forventninger i dagligdagen. Vi søger derfor dig, som er en tydelig, anerkendende og lyttende leder i øjenhøjde med personalet. Du er i din ledelsesstil både rolig, inddragende og inkluderende med stærke relationskompetencer – en leder, man er tryg ved at komme til, også når opgaverne bliver svære.

Om vores skole

Skolens målgruppe er elever med gennemgribende udviklingsforstyrrelser (autismespektrumforstyrrelser) eller omfattende specifikke indlæringsvanskeligheder (ADHD). Eleverne har et kognitivt potentiale inden for det udvidede normalområde, og skolen er afgangsprøveførende. Vores vision er at gøre eleverne så dygtige fagligt og socialt, at de kan leve op til deres fulde potentiale.

Skolen rummer ca. 180 skønne elever, ca. 130 specialfagligt dygtige medarbejdere samt engagerede forældre, der alle arbejder sammen for at opnå det bedste for eleverne og skolen. Skolen fungerer som et helhedstilbud, hvor skole og fritid er fuldt integreret.

Vores specialpædagogiske afsæt er

  • synlig visuel specialpædagogik (SVS med inspiration fra TEACCH)
  • konflikthåndteringsmetoden Low Arousal
  • følelses- og sanseregulering samt social læring.

Vi er løbende i proces som organisation med at være tydelige og systematiske i forhold til kvaliteten i undervisningen og i fritidstilbuddet. Her er det en vigtig kvalitet for det samlede ledelsesteam, at der arbejdes analytisk med at omsætte data og viden til pædagogisk handling.

Vi forventer desuden, at du

  • har erfaring med ledelsesopgaver eller andre former for koordinerings-, sparrings- eller vejledningsopgaver
  • er læreruddannet og har bred erfaring med folkeskolens fag og specialpædagogisk og specialdidaktisk praksis
  • er ambitiøs på vores børns vegne og vil arbejde målrettet med at videreudvikle vores skole og det tværfaglige samarbejde mellem lærere, pædagoger, pædagogmedhjælpere og eksterne samarbejdspartnere
  • ser forældresamarbejdet som en vigtig og udviklende del af det daglige arbejde
  • har en lederuddannelse eller har lyst til at tage en på sigt
  • forstår driftsopgaver som en væsentlig forudsætning for skolens virke, er systematisk i din tilgang til dine ledelsesopgaver og kan tage gode beslutninger, også i svære situationer
  • har lyst til at arbejde med kvalitetsudvikling af specialundervisning, faglighed og praksis
  • kan lede vores kerneopgave i alle de fora, hvor læring og trivsel er i spil
  • kan fremme motivation og arbejdsglæde og møde elever, forældre og personale med humør og empati
  • er en teamplayer, som samtidig selv kan gå langt med bolden.

Vi tilbyder

  • et velfungerende, engageret og arbejdsomt ledelsesteam
  • et ledelsesteam med fokus på at dygtiggøre sig og gøre en forskel
  • engageret personale med stor faglig indsigt i opgaven og elevgruppen
  • en skole, hvor det at arbejde i tværfaglige, professionelle teams er en selvfølgelighed
  • glade elever på en skole og KKFO, hvor børnenes læring og udvikling er i centrum
  • en positiv og engageret forældregruppe og skolebestyrelse
  • et meget kompetent personale, der trives kollegialt
  • en udviklingsorienteret arbejdsplads præget af medbestemmelse, medindflydelse og medansvar.

Ansættelsesforhold

Stillingen er en fast fuldtidsansættelse med tiltrædelse den 1. januar 2027. Løn- og ansættelsesvilkår efter gældende overenskomst og indenfor rammerne af lokal løndannelse. I forbindelse med ansættelsen indhenter vi børne- og straffeattest og tager referencer.

Mere information

Vi forventer, at du kontakter skoleleder Heidi Hviid på 30 31 29 19, hvor du kan få mulighed for at høre mere om stillingen, og vi kan høre om dine ønsker og forventninger. Du kan også orientere dig på skolens hjemmeside og læse, hvordan vi arbejder .

Sammen med din ansøgning beder vi dig vedhæfte CV og uddannelsesbevis.

Søg via linket senest fredag den 20. november 2026

Vi afholder ansættelsessamtaler tirsdag den 24. november.

Lyder jobbet som noget for dig? Opret en gratis profil, så hjælper vi dig videre med ansøgningen.

Lignende job

Ikke helt det rigtige match? Se andre relevante stillinger før du går videre.

Seneste job

Nye opslag fra Arbejd.com, hvis du vil sammenligne muligheder.

Gør mere med jobbet

Brug Arbejd-appen til at komme hurtigere fra opslag til ansøgning

Gem jobbet, tilpas dit CV, generer en målrettet ansøgning og træn samtalen ud fra stillingen.

AI-ansøgning

Lav en målrettet ansøgning til dette job

CV-optimering

Tilpas dit CV til kravene i opslaget

Jobsamtale

Træn samtalen med spørgsmål til stillingen

Jobmatch

Find flere job der ligner dette opslag

Opret gratis profil på Arbejd.com

Arbejd.com er udviklet til at gøre jobsøgningen nemmere og mere effektiv.

Afdelingsleder til Skolen i Charlottegården

Københavns Kommune · 2400 København