Strategisk politisk kommunikationsrådgiver - posisionering og identitet

Spiras

6500 Vojens

Lokation
6500 Vojens
Virksomhed
Spiras
Arbejdstid
Fuldtid
Opslået
8. oktober 2026
Ansøgningsfrist
6. november 2026
Kategori
Politisk rådgiver

Om jobbet

Landbruget er en central aktør i nogle af tidens væsentligste samfundsdebatter. Alligevel er der mange, som kun kender en del af den virkelighed, landmænd arbejder i. Det er vores opgave at fortælle resten. Derfor søger vi en strategisk politisk kommunikationsrådgiver, som skal være med til at udvikle de identiteter, positioner og fortællinger , der skal styrke forståelsen af landmanden, planteproduktionen og de produktionsmæssige og miljømæssige virkeligheder, moderne landbrug arbejder i.

Det handler ikke om at producere mere kommunikation.

Det handler om at vide, hvem vi vil være, hvad vi vil stå for, hvem vi skal være relevante for – og hvordan vi bliver genkendelige.

Landbruget møder danskerne mange steder: i den politiske debat, i offentligheden, på sociale medier, i lokalsamfundet og ude i plovfuren. Vi skal kunne kommunikere til forskellige målgrupper og samtidig sikre, at vores identiteter, positioner og fortællinger udspringer af den samme strategiske retning.

Vi vil samtidig stå tydeligt i dialogen med vores samarbejdspartnere og vise, hvordan landbruget kan bidrage med svar og løsninger på samfundets udfordringer.

Din kerneopgave Du får et betydeligt ansvar for at udvikle og omsætte vores strategiske positionering. Du skal især:

  • udvikle identiteter, positioner og fortællinger for landmanden, produktionen og den virkelighed vi indgår i
  • definere, hvordan vi kommunikerer til målgrupper – særligt det tavse flertal, som ikke selv deltager aktivt i den politiske debat
  • udvikle den strategiske retning for vores kommunikation og positionering og omsætte den til konkrete koncepter, kanaler, sociale medier og projekter.

Du skal kunne stille de grundlæggende spørgsmål: Hvilke positioner har vi brug for? Hvem skal de være relevante for? Hvilke identiteter og fortællinger skal bære dem? Og hvor skal de leve?

Du skal kunne tænke analytisk og strategisk – og bagefter være med til at gøre det konkret.

Stillingen er placeret i den politiske afdeling, og du refererer til den politiske direktør. Du kommer til at arbejde tæt sammen med kollegerne i Kommunikation og vores faglige afdelinger. Politik og Kommunikation & Marketing holder begge til i Vojens , og det daglige samspil mellem faglighed, politik og kommunikation bliver en vigtig del af dit arbejde.

Og ja – vi laver også andet .

Som en del af den politiske afdeling vil du indimellem bidrage til dialogen med kommuner, myndigheder, følgeerhverv og branchekolleger eller til fx møder og høringssvar. Det er en del af hverdagen omkring stillingen – men din hovedopgave er den strategiske kommunikation og positionering.

Hvem er du? Du har en akademisk baggrund inden for kommunikation, strategi, samfundsvidenskab eller et tilsvarende fagligt og analytisk område .

Du kan arbejde metodisk og strategisk med kommunikation, identitet, positionering og branding – og du kan omsætte dine overvejelser til noget, der virker uden for mødelokalet.

Det er ikke et krav, at du kender landbruget til bunds fra første dag. Men landbrugsfaglig indsigt, erfaring fra erhvervet eller anden forståelse for landbrugets virkelighed vil være en klar fordel.

Det afgørende er, at du både kan tænke og gøre.

For strategien skal ikke ende i et dokument.

Den skal ud at leve.

Ansøgning og kontakt Send din ansøgning og dit CV senest 6. november 2026 via linket.

Har du spørgsmål til stillingen, kan du kontakte politisk direktør Nikolaj Schulz på 2029 4833 eller [email protected] .

Lyder jobbet som noget for dig? Opret en gratis profil, så hjælper vi dig videre med ansøgningen.

Lignende job

Ikke helt det rigtige match? Se andre relevante stillinger før du går videre.

Seneste job

Nye opslag fra Arbejd.com, hvis du vil sammenligne muligheder.

Gør mere med jobbet

Brug Arbejd-appen til at komme hurtigere fra opslag til ansøgning

Gem jobbet, tilpas dit CV, generer en målrettet ansøgning og træn samtalen ud fra stillingen.

AI-ansøgning

Lav en målrettet ansøgning til dette job

CV-optimering

Tilpas dit CV til kravene i opslaget

Jobsamtale

Træn samtalen med spørgsmål til stillingen

Jobmatch

Find flere job der ligner dette opslag

Opret gratis profil på Arbejd.com

Arbejd.com er udviklet til at gøre jobsøgningen nemmere og mere effektiv.

Strategisk politisk kommunikationsrådgiver - posisionering og identitet

Spiras · 6500 Vojens