Studentermedhjælper til sociale medier og digital kommunikation
1800 Frederiksberg C
- Lokation
- 1800 Frederiksberg C
- Arbejdstid
- Deltid
- Deltidstimer
- 15–20 timer/uge
- Opslået
- 8. november 2026
- Ansøgningsfrist
- 30. november 2026
- Kategori
- Studentermedhjælp
Om jobbet
Kan du gøre et komplekst fagområde forståeligt, relevant og vedkommende – både i et TikTok-klip til unge og i et LinkedIn-opslag til fagpersoner og beslutningstagere? Og har du blik for, hvordan sociale medier kan hjælpe vores budskaber og tilbud ud til de mennesker, der har brug for dem?
Så er du måske vores nye studentermedhjælper!
RED Center søger en kreativ, selvstændig og digitalt stærk studentermedhjælper, som skal være med til at drive og videreudvikle vores kommunikation på sociale medier. Du bliver tæt samarbejdspartner med RED Centers kommunikationsansvarlige og får både ansvar, faglig sparring og mulighed for at præge vores digitale tilstedeværelse.
Om RED Center
RED Center er en landsdækkende organisation, der arbejder mod æresrelaterede konflikter og negativ social kontrol. Med specialiseret voldsfaglig viden, høj faglighed og stærkt engagement skaber vi forandring, hvor frihed, værdighed og sikkerhed er under pres.
Det gør vi gennem vores specialiserede tilbud: RED Rådgivning, RED Safehouse, RED+ krisecenter for LGBT+ unge og RED Family Shelter, hvor vi rådgiver, støtter og beskytter børn, unge og voksne, der oplever pres, kontrol, trusler eller vold fra familie, partner eller netværk.
Det kan handle om alt fra begrænsninger i hverdagen og kontrol over valg af kæreste, uddannelse, seksualitet eller kønsidentitet til alvorlige trusler, tvang, vold eller frygt for at blive sendt til udlandet mod sin vilje.
Om stillingen
Din primære opgave bliver den daglige drift af RED Centers sociale medier: LinkedIn, Facebook, Instagram, TikTok, Snapchat og YouTube. Samtidig skal du være nysgerrig på nye platforme og formater, der kan hjælpe os med at nå vores forskellige målgrupper bedst muligt.
Vores kommunikation henvender sig både til unge og voksne, der kan have brug for vores tilbud, og til fagpersoner, samarbejdspartnere, beslutningstagere og den brede offentlighed. Det kræver, at du kan tilpasse både budskab, tone og format til den enkelte målgruppe og platform.
Du vil blandt andet
- planlægge, producere, tilpasse og publicere indhold til vores sociale medier
- skrive opslag og udvikle grafik, billeder og korte videoer
- bidrage til redaktionelle planer, kampagner og kommunikationsindsatser
- følge udviklingen på sociale medier og omsætte relevante trends og formater til RED Centers kommunikation
- filme, redigere og producere videoindhold
- dække konferencer, arrangementer og andre aktiviteter på sociale medier
- følge resultaterne af vores indhold og bidrage med afrapportering, analyse og forslag til justeringer
- bidrage til annoncering og kampagneopsætning på Metas platforme
- være med til at sikre en ansvarlig håndtering af kommentarer og dialog på vores platforme.
Du kommer til at arbejde med et vigtigt og følsomt område, hvor kommunikation kan have betydning for menneskers sikkerhed og mulighed for at få hjælp. Derfor skal du kunne formidle med både kreativitet, faglig omhu og respekt for anonymitet og sikkerhed.
Om dig
Vi forestiller os, at du er i gang med en videregående uddannelse inden for f.eks. kommunikation, medievidenskab, journalistik, digital design eller et beslægtet område.
Vi lægger vægt på, at du
- skriver sikkert, levende og målrettet på dansk
- har blik for, hvad der virker på forskellige platforme og over for forskellige målgrupper
- kan omsætte komplekse og faglige budskaber til tilgængeligt indhold
- har en strategisk forståelse for kommunikation og interesse for politisk og interessedrevet kommunikation
- arbejder selvstændigt, struktureret og ansvarsbevidst
- er idérig og har lyst til at afprøve nye formater
- har god dømmekraft og kan kommunikere nuanceret om følsomme emner
- trives med både planlagte opgaver og indhold, der skal produceres hurtigt.
Det er en fordel, men ikke et krav, hvis du har erfaring med
- annoncering og kampagneopsætning i Meta
- analyse og afrapportering af resultater fra sociale medier
- Canva
- Adobe Premiere Pro, Photoshop og Illustrator
- ChatGPT eller andre AI-værktøjer anvendt på en faglig og ansvarlig måde
- optagelse og redigering af video til sociale medier.
Det vigtigste er ikke, at du allerede kan det hele. Vi søger en kollega med et stærkt kommunikativt blik, lyst til at lære og mod på at tage ansvar.
Vi tilbyder
Hos RED Center får du
- et meningsfuldt studiejob i en landsdækkende organisation
- et tæt samarbejde med den kommunikationsansvarlige
- mulighed for at få ansvar og præge vores digitale kommunikation
- praktisk erfaring med strategisk kommunikation, kampagner, sociale medier og målgruppeformidling
- en varieret hverdag med både løbende drift, kreative produktioner og større arrangementer
- engagerede kolleger med forskellige fagligheder og et stærkt fælles formål.
Stillingen er på 15–20 timer om ugen. Det præcise timetal og arbejdstidens placering tilrettelægges fleksibelt i dialog med dig og med hensyn til undervisning og eksamensperioder. Der kan efter aftale forekomme arbejde i forbindelse med arrangementer uden for almindelig arbejdstid.
Praktiske oplysninger
Arbejdssted: Frederiksberg, København
Tiltrædelse: 4/1-2027
Ansøgningsfrist: 30/11-2026
Løn og ansættelsesvilkår: Efter overenskomst
Sådan søger du
Send en kort motiveret ansøgning og dit CV til [email protected] senest mandag d. 30/11-2026 kl.12.
Vedlæg også 1–3 eksempler på indhold, du har produceret. Det kan f.eks. være et opslag til sociale medier, en kort video, en tekst, grafik eller indhold fra en kampagne. Eksemplerne må gerne være fra dit studie, et tidligere arbejde, frivilligt arbejde eller dine egne projekter.
Hvis materialet er udarbejdet sammen med andre, må du gerne kort beskrive, hvilken del du har været ansvarlig for. Du kan sende eksemplerne som links eller samle dem i en PDF.
Vi ser både på din evne til at formidle målrettet og på dine idéer – ikke kun på, hvor professionelt materialet er produceret.
Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte Stephanie Andersen, kommunikationsansvarlig på 22150924 eller [email protected] .
Vi glæder os til at høre fra dig.
Lyder jobbet som noget for dig? Opret en gratis profil, så hjælper vi dig videre med ansøgningen.
Find flere job som dette
Seneste job
Nye opslag fra Arbejd.com, hvis du vil sammenligne muligheder.
- 🌟 Er du social- og sundhedshjælper/assistent og på udkig efter mere end bare et job?PLEJEHJEM KLØVERVANGEN SELVEJ INST · Skødstrup, SkødstrupSe og ansøg
- Udekørende servicetekniker til Scanex Medical Systems – hele DanmarkSCANPEOPLE ApS · Hørsholm, HørsholmSe og ansøg
- Rengøringsassistent til tøjbutikShine Danmark - Erhvervsrengøring · København S, København SSe og ansøg
- Natsygeplejerske til ny opsøgende funktion på Frederiksbergs plejecentreFrederiksberg Kommune · Frederiksberg, FrederiksbergSe og ansøg
- Vikariat i dansk Frederiksberg HFFrederiksberg HF · Frederiksberg, FrederiksbergSe og ansøg
- Afdelingsleder til heltidstilbuddet på MølleholmskolenHøje-Taastrup Kommune · Taastrup, TaastrupSe og ansøg
- Programmedarbejder søges til forebyggende arbejde på Nyborg FængselDanmarks Fængsler · Nyborg, NyborgSe og ansøg
- Vinduespudsere søges til Sønderjylland-områdetAnders Andersen's Rengøring A/S · Vejle, VejleSe og ansøg
Brug Arbejd-appen til at komme hurtigere fra opslag til ansøgning
Gem jobbet, tilpas dit CV, generer en målrettet ansøgning og træn samtalen ud fra stillingen.
AI-ansøgning
Lav en målrettet ansøgning til dette job
CV-optimering
Tilpas dit CV til kravene i opslaget
Jobsamtale
Træn samtalen med spørgsmål til stillingen
Jobmatch
Find flere job der ligner dette opslag
Arbejd.com er udviklet til at gøre jobsøgningen nemmere og mere effektiv.
Studentermedhjælper til sociale medier og digital kommunikation
RED Center mod æresrelaterede konflikter: Selvejende institution · 1800 Frederiksberg C