Sygeplejersker med stærke kliniske og tværsektorielle kompetencer søges til sygeplejeenheden, Esbjerg kommune.
6705 Esbjerg Ø
- Lokation
- 6705 Esbjerg Ø
- Virksomhed
- Esbjerg Kommune
- Arbejdstid
- Fuldtid
- Lønniveau (statistik)
- Gns. ca. 51.754 kr./md. (DST 2025) — se lønguiden
- Opslået
- 3. november 2026
- Ansøgningsfrist
- 18. november 2026
- Kategori
- Sygeplejerske
Om jobbet
Hovedformålet med den kommende sundhedsreform er at styrke den primære sektor og flere sundhedsopgaver skal fremover varetages tættere på borgernes eget hjem. Der skal implementeres en ny kvalitetsstandard for kommunal sygepleje og basal palliation, som stiller øgede krav til de kommunale sygeplejerskers kliniske beslutningskompetencer, klinisk lederskab samt evne til at skabe sammenhængende forløb på tværs af sektorer.
Sygeplejeenheden i Esbjerg Kommune opretter derfor nye stillinger som kliniske kompetencesygeplejersker, som skal bidrage til at løfte komplekse sygeplejefaglige opgaver og understøtte opkvalificeringen i den øvrige kommunale sygepleje. Der er tale om en funktion i udvikling, hvor du både skal kunne handle selvstændigt i den konkrete borgerkontakt og bidrage med faglig sparring, videndeling og oplæring i den øvrige kommunale sygepleje.
Vi søger sygeplejersker med et solidt klinisk fundament, som kan håndtere komplekse og uforudsigelige borgerforløb, identificere tidlige tegn på forværring og omsætte kliniske observationer til relevante handlinger. Du skal kunne navigere sikkert i overgange mellem hospital, almen praksis og kommunal sygepleje, hvor rettidig opfølgning, koordinering og tydelig kommunikation er afgørende.
Stillingerne er som udgangspunkt på 37 timer ugentligt med arbejde i dag- og aftenvagt samt med enkelte weekendvagter.
Tiltrædelse 1. januar 2027.
For at sikre en ensartet udvikling af stillingerne vil du i opstartsperioden refererer direkte til chefen for Sygeplejen og have fælles indmøde med de øvrige kliniske kompetencesygeplejersker. Du vil samtidigt blive en integreret del af den øvrige kommunale sygepleje, hvor du i dit daglige arbejde bliver fast tilknyttet til og har din daglige gang i et af sygeplejeenhedens fem udekørende teams.
Dine opgaver vil blandt andet være
- Selvstændigt varetage samt understøtte komplekse borgerforløb, herunder borgere med multisygdom, ustabil sygdomstilstand eller behov for særlig opmærksomhed efter udskrivelse.
- Foretage systematiske kliniske observationer og vurderinger med henblik på tidlig opsporing af sygdom og forværring.
- Reagere på henvendelser fra de praktiserende læger, øvrige kommunale sygeplejersker og social- og sundhedsassistenter ved bekymring for en borgers helbredstilstand.
- Iværksætte relevante sygeplejefaglige handlinger og følge op på effekten med fokus på tidligt at forebygge unødige indlæggelser og genindlæggelser.
- Identificere sygeplejefaglige problemstillinger og opmærksomhedspunkter ved sektorovergange, herunder behov for observation, behandling, medicinopfølgning og tydelig ansvarsfordeling.
- I tæt samspil med den øvrige kommunale sygepleje koordinere og følge op på kvalitetsmæssige udfordringer, som har betydning for borgersikkerheden i de tværsektorielle forløb.
- Være faglig sparringspartner for de øvrige kommunale sygeplejersker og bidrage til oplæring og kompetenceudvikling i konkrete sygeplejeopgaver.
- Varetage relevante kliniske procedurer, herunder anlæggelse af IV-adgange, samt understøtte de øvrige kommunale sygeplejerskers kompetenceudvikling på området.
- Bidrage til, at ny viden, ændrede behandlingsbehov og nye opgaver kan håndteres borgersikkert i den kommunale sygepleje.
Opgaverne vil udvikles i takt med implementeringen af sundhedsreformen og de behov, der opstår, i samarbejdet mellem den kommunale sygepleje, almen praksis og regionen.
Forventninger til en kommende kollega
Vi forestiller os, at du har et solidt klinisk fundament og erfaring med at håndtere komplekse sygeplejefaglige problemstillinger ved multisyge borgere.
Vi lægger særligt vægt på, at du
- Har erfaring fra sygehus, kommunal sygepleje eller en anden relevant klinisk funktion, hvor du har arbejdet med komplekse og uforudsigelige patient- og borgerforløb.
- Arbejder systematisk og struktureret med kliniske observationer, f.eks. TOKS, og har erfaring med relevante kliniske procedurer.
- Har gode kliniske vurderingskompetencer og kan observere, analysere og reagere på ændringer i borgerens tilstand.
- Kan bevare overblikket og prioritere relevante handlinger, også når situationen er kompleks, og der ikke findes en entydig løsning.
- Har forståelse for de kliniske og organisatoriske udfordringer, der kan opstå ved sektorovergange, og kan identificere behov for opfølgning og koordinering.
- Kommunikerer tydeligt og samarbejder konstruktivt med forskellige faggrupper internt samt på tværs af sektorer.
- Ser borgerens samlede situation og kan forbinde de somatiske problemstillinger med de øvrige forhold, der har betydning for et sikkert og sammenhængende borgerforløb.
Det er en forudsætning, at du har kørekort.
Vi tilbyder dig
- Ansættelse i en tillidsbaseret organisation med fagfaglig ledelse.
- At blive en del af en organisation i udvikling, hvor dine kliniske vurderinger, din faglige dømmekraft og din evne til at skabe sammenhæng kan få stor betydning for borgernes forløb.
- En funktion med mulighed for at bringe dine stærke kliniske kompetencer i spil i tæt samarbejde med kollegaerne i den øvrige kommunale sygepleje.
- Mulighed for at være med til at præge udviklingen af en ny struktur og nye arbejdsgange i forbindelse med omstillingen til en styrket primær sektor.
- Et tæt samarbejde med kommunale kolleger, almen praksis, hospitaler og regionale samarbejdspartnere.
- Mulighed for relevant videreuddannelse indenfor det kliniske felt samt indenfor specialuddannelse i borgernær sygepleje.
Hvis du vil vide mere om stillingen, er du velkommen til at kontakte chef for Sygeplejen Anni Kjærgaard Sørensen tlf. 20 47 33 65.
Løn- og ansættelsesvilkår fastsættes i henhold til gældende overenskomst, herunder de gældende bestemmelser om lokal løndannelse. Du kan finde oplysninger om lønniveauet i Esbjerg Kommune via dette link: KRL . Her findes også oplysninger om grundløn og pension. Der kan desuden efter en konkret vurdering aftales kvalifikations- og/eller funktionstillæg afhængigt af stillingens indhold samt dine erfaringer og kvalifikationer.
I Esbjerg Kommune arbejder vi tillidsbaseret og ser menneskelig forskellighed som en styrke. Vi opfordrer derfor alle kvalificerede uanset køn, alder eller etnisk baggrund til at søge stillingen.
Ved ansættelse i stillingen indhentes straffeattest.
Går du videre efter ansættelsessamtale, vil der blive indhentet referencer fra nuværende og/eller tidligere arbejdsgiver, hvis du fortsat er i betragtning til stillingen. Du vil blive informeret inden, at der bliver indhentet referencer.
Ansøgningsfrist
- november 2026
Ansættelsessamtaler afholdes løbende.
Ansøgningen sendes elektronisk . Klik på ”søg stillingen” nederst og vedhæft din ansøgning, CV og relevant dokumentation.
Lyder jobbet som noget for dig? Opret en gratis profil, så hjælper vi dig videre med ansøgningen.
Find flere job som dette
Lignende job
Ikke helt det rigtige match? Se andre relevante stillinger før du går videre.
- Vil du bruge din faglighed der, hvor den virkelig gør en forskel – tæt på borgeren og i samarbejde med et stærkt team? Sygeplejen i Ribe søger sygeplejerskerEsbjerg Kommune · Ribe, RibeSe og ansøg
- Indesygeplejerske søges til Team NordEsbjerg Kommune · Esbjerg N, Esbjerg NSe og ansøg
- Sygeplejerske til Sygeplejen Esbjerg Øst – fast stilling i dagvagtEsbjerg Kommune · Esbjerg, EsbjergSe og ansøg
- plejehjemssygeplejerskeFaxe Kommune · Faxe Kommune, Faxe KommuneSe og ansøg
- Sygeplejerske til demensplejehjemmet Øster Elkjær – med fokus på faglig udvikling og læringFredericia Kommune · Fredericia, FredericiaSe og ansøg
- Er du klar til at gøre en forskel i ældrepsykiatrien? Psykiatrisk Center Ballerup søger en sygeplejerske til vores døgnafsnitRegion Hovedstaden · Ballerup, BallerupSe og ansøg
- Vi søger en engageret uddannet sundhedsplejerskeNæstved Kommune · Næstved, NæstvedSe og ansøg
- Koordinerende Konsultationssygeplejerske i regionsklinik i HurupRegion Nordjylland · Thisted, ThistedSe og ansøg
Seneste job
Nye opslag fra Arbejd.com, hvis du vil sammenligne muligheder.
- Psykolog/psykologisk konsulent til De Lettilgængelige Behandlingstilbud - PPR & Videncenter i Esbjerg KommuneEsbjerg Kommune · Esbjerg V, Esbjerg VSe og ansøg
- Er du pædagog, pædagogisk assistent eller har du anden social/sundhedsfaglig baggrundEsbjerg Kommune · Ribe, RibeSe og ansøg
- Pædagogisk assistent/SSA/SSH/pædagog søges til en spændende opgave omkring en borger med senhjerneskade – på Solgården, Team MixEsbjerg Kommune · Bramming, BrammingSe og ansøg
- Pædagoger søges til Præstegårdsskolen SpecialundervisningscentretEsbjerg Kommune · Esbjerg, EsbjergSe og ansøg
- Brænder du for at gøre en forskel for mennesker hver dag? Motiveres du af faglige udfordringer, gode kollegaer og et arbejdsliv med mening? I Team Kvaglund søger vi to engagerede social- og sundhedsassistenterEsbjerg Kommune · Esbjerg Ø, Esbjerg ØSe og ansøg
- Område Vest, Fourfeldt Børnehus søger pædagog til børnehavenEsbjerg Kommune · Esbjerg V, Esbjerg VSe og ansøg
- Grå eleverF.J. POULSEN'S ANLÆGSGARTNERI A/SSe og ansøg
- Erhvervsplaymakere søges til fortsat at styrke samarbejdet mellem skole, uddannelse og erhvervsliv i Esbjerg KommuneEsbjerg Kommune · Esbjerg N, Esbjerg NSe og ansøg
Brug Arbejd-appen til at komme hurtigere fra opslag til ansøgning
Gem jobbet, tilpas dit CV, generer en målrettet ansøgning og træn samtalen ud fra stillingen.
AI-ansøgning
Lav en målrettet ansøgning til dette job
CV-optimering
Tilpas dit CV til kravene i opslaget
Jobsamtale
Træn samtalen med spørgsmål til stillingen
Jobmatch
Find flere job der ligner dette opslag
Arbejd.com er udviklet til at gøre jobsøgningen nemmere og mere effektiv.
Sygeplejersker med stærke kliniske og tværsektorielle kompetencer søges til sygeplejeenheden, Esbjerg kommune.
Esbjerg Kommune · 6705 Esbjerg Ø