Sygeplejersker med stærke kliniske og tværsektorielle kompetencer søges til sygeplejeenheden, Esbjerg kommune.

Esbjerg Kommune

6705 Esbjerg Ø

Location
6705 Esbjerg Ø
Working hours
Full-time
Posted
3 November 2026
Application deadline
18 November 2026
Category
Nurse responsible for general care

About the job

Hovedformålet med den kommende sundhedsreform er at styrke den primære sektor og flere sundhedsopgaver skal fremover varetages tættere på borgernes eget hjem. Der skal implementeres en ny kvalitetsstandard for kommunal sygepleje og basal palliation, som stiller øgede krav til de kommunale sygeplejerskers kliniske beslutningskompetencer, klinisk lederskab samt evne til at skabe sammenhængende forløb på tværs af sektorer.

Sygeplejeenheden i Esbjerg Kommune opretter derfor nye stillinger som kliniske kompetencesygeplejersker, som skal bidrage til at løfte komplekse sygeplejefaglige opgaver og understøtte opkvalificeringen i den øvrige kommunale sygepleje. Der er tale om en funktion i udvikling, hvor du både skal kunne handle selvstændigt i den konkrete borgerkontakt og bidrage med faglig sparring, videndeling og oplæring i den øvrige kommunale sygepleje.

Vi søger sygeplejersker med et solidt klinisk fundament, som kan håndtere komplekse og uforudsigelige borgerforløb, identificere tidlige tegn på forværring og omsætte kliniske observationer til relevante handlinger. Du skal kunne navigere sikkert i overgange mellem hospital, almen praksis og kommunal sygepleje, hvor rettidig opfølgning, koordinering og tydelig kommunikation er afgørende.

Stillingerne er som udgangspunkt på 37 timer ugentligt med arbejde i dag- og aftenvagt samt med enkelte weekendvagter.

Tiltrædelse 1. januar 2027.

For at sikre en ensartet udvikling af stillingerne vil du i opstartsperioden refererer direkte til chefen for Sygeplejen og have fælles indmøde med de øvrige kliniske kompetencesygeplejersker. Du vil samtidigt blive en integreret del af den øvrige kommunale sygepleje, hvor du i dit daglige arbejde bliver fast tilknyttet til og har din daglige gang i et af sygeplejeenhedens fem udekørende teams.

Dine opgaver vil blandt andet være

  • Selvstændigt varetage samt understøtte komplekse borgerforløb, herunder borgere med multisygdom, ustabil sygdomstilstand eller behov for særlig opmærksomhed efter udskrivelse.
  • Foretage systematiske kliniske observationer og vurderinger med henblik på tidlig opsporing af sygdom og forværring.
  • Reagere på henvendelser fra de praktiserende læger, øvrige kommunale sygeplejersker og social- og sundhedsassistenter ved bekymring for en borgers helbredstilstand.
  • Iværksætte relevante sygeplejefaglige handlinger og følge op på effekten med fokus på tidligt at forebygge unødige indlæggelser og genindlæggelser.
  • Identificere sygeplejefaglige problemstillinger og opmærksomhedspunkter ved sektorovergange, herunder behov for observation, behandling, medicinopfølgning og tydelig ansvarsfordeling.
  • I tæt samspil med den øvrige kommunale sygepleje koordinere og følge op på kvalitetsmæssige udfordringer, som har betydning for borgersikkerheden i de tværsektorielle forløb.
  • Være faglig sparringspartner for de øvrige kommunale sygeplejersker og bidrage til oplæring og kompetenceudvikling i konkrete sygeplejeopgaver.
  • Varetage relevante kliniske procedurer, herunder anlæggelse af IV-adgange, samt understøtte de øvrige kommunale sygeplejerskers kompetenceudvikling på området.
  • Bidrage til, at ny viden, ændrede behandlingsbehov og nye opgaver kan håndteres borgersikkert i den kommunale sygepleje.

Opgaverne vil udvikles i takt med implementeringen af sundhedsreformen og de behov, der opstår, i samarbejdet mellem den kommunale sygepleje, almen praksis og regionen.

Forventninger til en kommende kollega

Vi forestiller os, at du har et solidt klinisk fundament og erfaring med at håndtere komplekse sygeplejefaglige problemstillinger ved multisyge borgere.

Vi lægger særligt vægt på, at du

  • Har erfaring fra sygehus, kommunal sygepleje eller en anden relevant klinisk funktion, hvor du har arbejdet med komplekse og uforudsigelige patient- og borgerforløb.
  • Arbejder systematisk og struktureret med kliniske observationer, f.eks. TOKS, og har erfaring med relevante kliniske procedurer.
  • Har gode kliniske vurderingskompetencer og kan observere, analysere og reagere på ændringer i borgerens tilstand.
  • Kan bevare overblikket og prioritere relevante handlinger, også når situationen er kompleks, og der ikke findes en entydig løsning.
  • Har forståelse for de kliniske og organisatoriske udfordringer, der kan opstå ved sektorovergange, og kan identificere behov for opfølgning og koordinering.
  • Kommunikerer tydeligt og samarbejder konstruktivt med forskellige faggrupper internt samt på tværs af sektorer.
  • Ser borgerens samlede situation og kan forbinde de somatiske problemstillinger med de øvrige forhold, der har betydning for et sikkert og sammenhængende borgerforløb.

Det er en forudsætning, at du har kørekort.

Vi tilbyder dig

  • Ansættelse i en tillidsbaseret organisation med fagfaglig ledelse.
  • At blive en del af en organisation i udvikling, hvor dine kliniske vurderinger, din faglige dømmekraft og din evne til at skabe sammenhæng kan få stor betydning for borgernes forløb.
  • En funktion med mulighed for at bringe dine stærke kliniske kompetencer i spil i tæt samarbejde med kollegaerne i den øvrige kommunale sygepleje.
  • Mulighed for at være med til at præge udviklingen af en ny struktur og nye arbejdsgange i forbindelse med omstillingen til en styrket primær sektor.
  • Et tæt samarbejde med kommunale kolleger, almen praksis, hospitaler og regionale samarbejdspartnere.
  • Mulighed for relevant videreuddannelse indenfor det kliniske felt samt indenfor specialuddannelse i borgernær sygepleje.

Hvis du vil vide mere om stillingen, er du velkommen til at kontakte chef for Sygeplejen Anni Kjærgaard Sørensen tlf. 20 47 33 65.

Løn- og ansættelsesvilkår fastsættes i henhold til gældende overenskomst, herunder de gældende bestemmelser om lokal løndannelse. Du kan finde oplysninger om lønniveauet i Esbjerg Kommune via dette link: KRL . Her findes også oplysninger om grundløn og pension. Der kan desuden efter en konkret vurdering aftales kvalifikations- og/eller funktionstillæg afhængigt af stillingens indhold samt dine erfaringer og kvalifikationer.

I Esbjerg Kommune arbejder vi tillidsbaseret og ser menneskelig forskellighed som en styrke. Vi opfordrer derfor alle kvalificerede uanset køn, alder eller etnisk baggrund til at søge stillingen.

Ved ansættelse i stillingen indhentes straffeattest.

Går du videre efter ansættelsessamtale, vil der blive indhentet referencer fra nuværende og/eller tidligere arbejdsgiver, hvis du fortsat er i betragtning til stillingen. Du vil blive informeret inden, at der bliver indhentet referencer.

Ansøgningsfrist

  • november 2026

Ansættelsessamtaler afholdes løbende.

Ansøgningen sendes elektronisk . Klik på ”søg stillingen” nederst og vedhæft din ansøgning, CV og relevant dokumentation.

Does the job sound like a fit? Create a free profile and we will help you with the application.

New to Denmark?

Get help with work permits, CPR, tax and job search from Lena, our free AI advisor for foreigners.

Ask Lena for free

Read the guides to working in Denmark →

Similar jobs

Not quite the right match? Browse other relevant roles before you move on.

Latest jobs

New listings from Arbejd.com if you want to compare options.

Do more with this job

Use the Arbejd app to move faster from listing to application

Save the job, tailor your CV, generate a targeted application, and practise the interview for this role.

AI application

Create a targeted application for this job

CV optimisation

Tailor your CV to the requirements in the listing

Job interview

Practise with questions tailored to the role

Job match

Find more jobs similar to this listing

Create a free profile on Arbejd.com

Arbejd.com is built to make job searching easier and more effective.

Sygeplejersker med stærke kliniske og tværsektorielle kompetencer søges til sygeplejeenheden, Esbjerg kommune.

Esbjerg Kommune · 6705 Esbjerg Ø