Sygeplejersker søges til neurointensivt afsnit – Intensiv Nord 1, Aarhus Universitetshospital

Region Midtjylland

8200 Aarhus N

Lokation
8200 Aarhus N
Arbejdstid
Fuldtid
Opslået
29. oktober 2026
Ansøgningsfrist
15. november 2026
Kategori
Sygeplejerske

Om jobbet

Har du lyst til at arbejde i det neurointensive speciale på et afsnit med høj prioritering af faglig udvikling og trivsel? Vil du være en del af et stærkt fællesskab med engagerede og hjælpsomme kolleger og et helt unikt tværfagligt samarbejde?

Om afsnittet

På Intensiv Nord 1 har vi 10 intensive sengepladser med primært fokus på neurospecialet. Vi har et vekslende patientflow og modtager blandt andet patienter fra Akut- og Traumemodtagelsen. Patientgruppen består overvejende af patienter med sygdomme og skader relateret til centralnervesystemet, herunder hjerneblødninger, hovedtraumer og rygmarvsskader.

Vi er en del af Aarhus Universitetshospitals Intensive afdeling med i alt 39 behandlingspladser, hvoraf 18 er placeret i NORD.

Sygeplejen hos os

Vi møder patienten og de pårørende i den akutte og kritiske fase og følger patientforløbet videre ind i den tidlige rehabilitering. Vores fokus er den højt specialiserede sygepleje, og som sygeplejerske hos os får du mulighed for at arbejde med

  • intensiv sygepleje til komplekst syge neuropatienter
  • avanceret overvågning og behandling
  • basal sygepleje
  • eksistentielle og psykosociale aspekter af sygeplejen

Kollegialt fællesskab og faglig udvikling

Vi er en dedikeret og bredt sammensat personalegruppe, hvor størstedelen er specialuddannede i intensiv sygepleje. Vi prioriterer faglig sparring, høj kvalitet og et godt samarbejde højt.

Hos os får du

  • daglige sygeplejekonferencer
  • fokus på udviklings- og kvalitetsprojekter
  • et tæt og ligeværdigt samarbejde med læger, sekretærer, serviceassistenter samt ergo- og fysioterapeuter
  • et arbejdsmiljø, hvor vi hjælper hinanden – og hvor du aldrig står alene med opgaverne, uanset erfaring.

Introduktion og oplæring

Vi tilbyder et struktureret og individuelt 1-årigt introduktionsforløb med

  • undervisning og teoridage
  • supervision
  • faste mentorer i de første 8 uger
  • fokuserede følgedage med intro- og oplæringssygeplejersker
  • introduktionsforløb struktureret via Emento-app
  • mulighed for specialuddannelse i intensiv sygepleje.

Vi forventer, at du

  • kan arbejde selvstændigt og i fællesskab
  • bevarer ro og overblik i en omskiftelig hverdag
  • kan håndtere mange indtryk, opgaver og mennesker
  • trives i et højteknologisk miljø med fokus på patient og pårørende
  • bidrager positivt til faglig udvikling, kvalitet og trivsel
  • er rummelig, engageret og fagligt velfunderet
  • har lyst til at udfordre og investere i vores afsnit og speciale.

Vagtplan og fleksibilitet

Vi vægter gensidig fleksibilitet højt og tilbyder stor indflydelse på din vagtplan. Du kan blandt andet få indflydelse på

  • weekendarbejde og helligdage
  • placering af ca. 8–10 aften- eller nattevagter pr. 4 uger
  • mulighed for 12-timers vagter i både hverdage og weekender.

Løn- og ansættelsesforhold efter gældende overenskomst. Ansættelsen er betinget af en tilfredsstillende børneattest samt en tilfredsstillende autorisation.

Vil du vide mere, er du velkommen til at ringe til oversygeplejerske Ann-Sophi Jappe på 2944 0667.

Ansøgningsfristen er d. 15. november 2026.

Stillingen er som udgangspunkt en fuldtidsstilling.

Da Region Midtjylland løbende gennemfører besparelser og omorganiseringer, vil medarbejdere i omplacering, der søger stillingen, have fortrinsret.

Region Midtjylland er jf. EU’s løngennemsigtighedsdirektiv, der trådte i kraft 7. juni 2026 forpligtet til at oplyse dig om startløn eller et interval for startløn for en stilling inden du tilbydes ansættelse.

Her finder du Region Midtjyllands lønkatalog for de fleste faggrupper og stillinger, som findes i Region Midtjylland: Gennemsigtighed forud for ansættelse - Medarbejder.rm.dk

Lyder jobbet som noget for dig? Opret en gratis profil, så hjælper vi dig videre med ansøgningen.

Lignende job

Ikke helt det rigtige match? Se andre relevante stillinger før du går videre.

Seneste job

Nye opslag fra Arbejd.com, hvis du vil sammenligne muligheder.

Gør mere med jobbet

Brug Arbejd-appen til at komme hurtigere fra opslag til ansøgning

Gem jobbet, tilpas dit CV, generer en målrettet ansøgning og træn samtalen ud fra stillingen.

AI-ansøgning

Lav en målrettet ansøgning til dette job

CV-optimering

Tilpas dit CV til kravene i opslaget

Jobsamtale

Træn samtalen med spørgsmål til stillingen

Jobmatch

Find flere job der ligner dette opslag

Opret gratis profil på Arbejd.com

Arbejd.com er udviklet til at gøre jobsøgningen nemmere og mere effektiv.

Sygeplejersker søges til neurointensivt afsnit – Intensiv Nord 1, Aarhus Universitetshospital

Region Midtjylland · 8200 Aarhus N