Teamchef for Databeskyttelse og Compliance
2300 København
- Lokation
- 2300 København
- Virksomhed
- Domstolsstyrelsen
- Arbejdstid
- Fuldtid
- Opslået
- 4. november 2026
- Ansøgningsfrist
- 23. november 2026
- Kategori
- Teamleder
Om jobbet
Vil du være med til at stå i spidsen for databeskyttelse og compliance ved Danmarks Domstole? Kan du omsætte juridiske krav til praktiske løsninger, skabe stærke samarbejder på tværs af organisationen og lede dygtige medarbejdere i et komplekst interessentlandskab?
Så er du måske vores nye teamchef for Databeskyttelse og Compliance.
Danmarks Domstole værner om vores demokrati, retssamfund og den enkeltes retssikkerhed. Domstolsstyrelsen er en del af Danmarks Domstole. Vi udvikler, administrerer og understøtter domstolene og arbejder hver dag for ret og retfærdighed.
En central lederrolle med ansvar for databeskyttelse og compliance
Vi søger en teamchef (chefkonsulent med personaleledelse), der kan stå i spidsen for Team Databeskyttelse og Compliance i enheden Jura og Forretning. Der er tale om en nyoprettet stilling.
Teamet har en central rolle i at understøtte, at Danmarks Domstole lever op til gældende lovgivning og interne politikker, retningslinjer og standarder inden for databeskyttelse, informations- og it-sikkerhed samt at organisationen udvikler og anvender digitale løsninger på en sikker, forsvarlig og effektiv måde.
Stillingen indebærer en bred kontakt til retterne, ministerier, myndigheder og øvrige samarbejdspartnere.
Som teamchef får du personaleansvar for 5 medarbejdere med juridisk og anden akademisk baggrund. Du refererer til chefen for Jura og Forretning.
Du bliver en del af et stærkt fagligt miljø i Jura og Forretning og en arbejdsplads med høje ambitioner, selvstændighed, gode udviklingsmuligheder og fokus på trivsel, arbejdsglæde og samarbejde.
Dine ansvarsområder
Sammen med teamet skal du være med til at sætte retning for Domstolsstyrelsens arbejde med databeskyttelse og compliance og bidrage til et stærkt fagligt og socialt miljø.
Du får medansvar for teamets faglige kvalitet og udvikling, prioritering og leverancer i en bred og kompleks opgaveportefølje.
I rollen vil du blandt andet
- understøtte organisationens efterlevelse af databeskyttelsesreglerne og øvrige compliancekrav
- have ansvar for gennemførelse og kvalitetssikring af bl.a. risikovurderinger og konsekvensanalyser (DPIA'er) ved nye it-løsninger, systemer og processer
- sikre en løsningsorienteret rådgivning af ledelse, projekter og forretning om databeskyttelse og compliance
- bidrage til videreudvikling af governance, politikker, processer og kontroller på området
- understøtte Domstolsstyrelsens opgave som tilsynsmyndighed for domstolenes behandling af personoplysninger på det administrative område efter databeskyttelsesloven og rets-håndhævelsesloven
Blandt de opgaver, som aktuelt har høj prioritet, er databeskyttelsesretlige leverancer, herunder risikovurderinger og konsekvensanalyser i vores kommende Nordatlanten-program, der skal implementere fagsystemer ved de nordatlantiske domstole tilsvarende dem i Danmark. Andre store og vigtige opgaver er databeskyttelsesretlige leverancer i forbindelse med organisationens digitale transformation, herunder projekter om kunstig intelligens, samt etablering af rammer og processer til understøttelse af kravene i den kommende AI-regulering.
Om dig
Du er en dygtig jurist, der har solid erfaring med databeskyttelsesområdet. Du har erfaring med komplekse juridiske opgaver og større tværgående udviklingsprojekter. Vi forestiller os, at du har erfaring fra en statslig myndighed eller en anden større, kompleks organisation, hvor du har været med til at skabe juridisk holdbare løsninger på tværs af forskellige fagligheder og interesser. Da du og dit team arbejder tæt sammen med vores it-sikkerheds- og informationssikkerhedsorganisation, er det en fordel, at du har kendskab til området.
Endelig er det en fordel, hvis du har erfaring med personaleledelse, men det vigtigste er, at du har interesse og flair for ledelse og kan skabe følgeskab og trivsel.
Vi lægger derudover vægt på, at du
- er struktureret, sætter tydelig retning og skaber overblik, prioritering og fremdrift
- har stærke analytiske kompetencer og kan omsætte komplekse regler og problemstillinger til klare beslutningsgrundlag
- har forståelse for samspillet mellem jura, forretning, teknologi og organisation
- har erfaring med eller interesse for kunstig intelligens og nye teknologier
- kommunikerer klart og overbevisende både mundtligt og skriftligt
- trives med at arbejde på tværs af fagligheder og organisatoriske niveauer
Løn- og ansættelsesvilkår
Du ansættes som chefkonsulent med personaleledelse efter gældende AC-overenskomst.
Der vil kunne aftales tillæg afhængigt af kvalifikationer og erfaring.
Stillingen ønskes besat snarest muligt.
Vil du vide mere?
Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte chef for Jura og Forretning, Laila Lindemark, på tlf. 20 98 39 45.
Du kan læse mere om Domstolsstyrelsen og Danmarks Domstole samt styrelsens ledelsesværdier på www.domstol.dk .
Du kan se et organisationsdiagram over enheden for Jura og Forretning her .
Ansøgning og øvrige oplysninger
Du sender din ansøgning via vores rekrutteringssystem på www.domstol.dk under Job. Ud over ansøgningen bedes du vedhæfte CV, eksamensbeviser (med angivelse af karakterer) og eventuelle udtalelser.
Vi skal have modtaget din ansøgning i rekrutteringssystemet senest mandag, den 23. november 2026, kl. 10 .
Vi holder 1. samtaler fredag den 27. november og mandag den 30. november. 2. samtaler forventes afholdt med udvalgte kandidater den 15. og 16. december.
Ansøgerne skal være indstillet på, at der vil indgå test i rekrutteringsforløbet ved en ekstern konsulent.
Vi opfordrer alle kvalificerede kandidater til at søge stillingen uanset alder, køn, religion, etnisk baggrund eller øvrige personlige forhold.
Lyder jobbet som noget for dig? Opret en gratis profil, så hjælper vi dig videre med ansøgningen.
Find flere job som dette
Lignende job
Ikke helt det rigtige match? Se andre relevante stillinger før du går videre.
- Teamleder til drift og rengøring i EmdrupAarhus Universitet · København NV, København NVSe og ansøg
- Teamleder til Kontor for Byggeri (København)Social- og Boligstyrelsen · København K, København KSe og ansøg
- teamleder til rengøringsteamSandhu Enterprise ApS · Tune, TuneSe og ansøg
- Driftssikker kørselskoordinator – med styr på chauffører og daglig driftTEMP TEAM A/S · Kolding, KoldingSe og ansøg
- Teamleder i produktionenPHARMA NORD ApS · Vojens, VojensSe og ansøg
- Teamleder til Ukrainelementet ved Forsvarets SprogskoleSvanemøllens Kaserne · København Ø, København ØSe og ansøg
- Teamleder HousekeepingHimmerLand A/S · Farsø, FarsøSe og ansøg
- Teamleder til intern salg søges til HEM DenmarkHEM Denmark A/S · Skive, SkiveSe og ansøg
Seneste job
Nye opslag fra Arbejd.com, hvis du vil sammenligne muligheder.
- Platform engineer til Statens IT – udvikling og drift af større IT-løsningerStatens It · Ballerup, BallerupSe og ansøg
- Sælg brændte mandler ✨ - Sjovt vinter job for dig🎄✨Bubblewow · København K, København KSe og ansøg
- Kofoeds Skole søger 2 socialpædagoger til bofællesskab for ungeKofoeds Skole · Københavns, KøbenhavnsSe og ansøg
- Salgs-og onboardingkonsulent til booking- og medlemssystem i træningsbranchenYOGO · Copenhagen, CopenhagenSe og ansøg
- Financial controller til RegnskabRegion Hovedstaden · Glostrup, GlostrupSe og ansøg
- Pædagog til SFOGreve Kommune · Greve, GreveSe og ansøg
- Ergoterapeut til nye Sundheds- og Omsorgspladser i Halsnæs KommuneRegion Hovedstaden · hillerød, hillerødSe og ansøg
- Vil du tage ansvar for udviklingen af Energi Fyns B2B-produktportefølje?ENERGI FYN HOLDING A/S · Odense SV, Odense SVSe og ansøg
Brug Arbejd-appen til at komme hurtigere fra opslag til ansøgning
Gem jobbet, tilpas dit CV, generer en målrettet ansøgning og træn samtalen ud fra stillingen.
AI-ansøgning
Lav en målrettet ansøgning til dette job
CV-optimering
Tilpas dit CV til kravene i opslaget
Jobsamtale
Træn samtalen med spørgsmål til stillingen
Jobmatch
Find flere job der ligner dette opslag
Arbejd.com er udviklet til at gøre jobsøgningen nemmere og mere effektiv.
Teamchef for Databeskyttelse og Compliance
Domstolsstyrelsen · 2300 København