Teamleder til Kontor for Byggeri (København)

Social- og Boligstyrelsen

1060 København K

Lokation
1060 København K
Arbejdstid
Fuldtid
Opslået
4. november 2026
Ansøgningsfrist
17. november 2026
Kategori
Teamleder

Om jobbet

Har du lyst til at prøve kræfter med ledelse og blive en del af en ledelsesgruppe, der arbejder tæt sammen om at gennemføre en ambitiøs politisk dagsorden? Har du blik for ledelse af mennesker med forskellige fagligheder? Og ser du dig selv som en nærværende, nysgerrig og målrettet leder?

Så er der en unik mulighed for dig!

Vi tilbyder

Du bliver leder med ansvar for personaleledelse af ca. 12 medarbejdere. Du vil få en afgrænset og defineret opgaveportefølje, som du skal sikre løbende udvikling og drift af.

Det er politisk besluttet, at bygningsreglementet skal revideres, så det fremmer en grøn omstilling af byggebranchen. Den opgave er placeret i kontor for byggeri. For at løfte den kræver det, at vi samarbejder på tværs af kontorets fagligheder. Det betyder, at en væsentlig del af ledelsesopgaven er at bidrage dedikeret og loyalt til et løsningsorienteret samarbejde på tværs. Derfor løser medarbejderne ikke kun opgaver i eget team, men bidrager også til løsning af opgaver, der er forankret i et af de øvrige to teams i kontoret.

Du skal stå i spidsen for Team Byggeregulering og forvaltning, som arbejder med diverse konkrete initiativer og regulering – herunder revision af bygningsreglementet – derudover varetager teamet også en række øvrige drifts- og udviklingsopgaver i relation til byggeri.

Din profil

Det vil være en fordel, hvis du har erfaring med og kendskab til regulering og statslig/ kommunal forvaltning, da en stor del af medarbejderne vil være jurister eller have opgaver, som relaterer sig til forvaltningsmæssige problemstillinger.

Desuden vejer erfaring med arbejde i en politisk organisation fx fra centraladministrationen, en kommune eller relevant brancheorganisation tungt.

Du kan læse mere om vores opgaver på https://www.sbst.dk/byggeri. Hvis du ønsker at læse den politiske aftale og strategien for udvikling af et helhedsorienteret bygningsreglement, der understøtter branchens grønne omstilling, så se her: https://www.sbst.dk/byggeri/byggepolitik/strategi-for-helhedsorienteret-bygningsreglement.

Dokumenteret ledelseserfaring er ikke et krav, men erfaring med uformel ledelse er absolut en fordel. Desuden er det vigtigt, at du er vedholdende, vil skabe resultater og ved, at det bedste sker ved at bidrage til et anerkendende og tillidsfuldt samarbejde med både ledelseskollegaer og medarbejdere.

Det er et krav, at du har en relevant videregående uddannelse (cand.scient.pol., cand.jur, cand.soc., cand. mag., cand.scient.anth. el. lign.).

Vores forventninger til dig

Som person forestiller vi os, at du er lyttende, troværdig, åben, loyal og engageret. Du trives med at arbejde tæt på de politiske beslutninger, kan lide at tage ansvar, tænke nyt og finde løsninger og skabe resultater i samarbejde med dine kolleger og medarbejdere.

Desuden lægger vi vægt på, at du

  • Er dygtig til relationer og evner at skabe et tillidsfuldt og åbent arbejdsmiljø for medarbejdere og kollegaer, hvor vidensdeling og faglige perspektiver bringes i spil
  • Skaber følgeskab, motivation og fremdrift i en tværgående og samarbejdsorienteret organisation
  • kan arbejde selvstændigt, effektivt og målrettet
  • er omstillingsparat, ambitiøs og fleksibel
  • Formidler mundtligt og skriftligt klart og præcist med overbevisning og troværdighed
  • kan agere inden for rammerne af god embedsmandsskik.

Om Kontor for Byggeri

I Kontor for Byggeri arbejder vi med at implementere politiske aftaler og med at udvikle og vedligeholde de tekniske regler for byggeriet. Kontoret har knapt 40 medarbejdere fordelt ud på tre teams med hver en personaleleder.

Vi løser vores opgaver med høj faglighed, ansvar og mulighed for indflydelse. Samtidig prioriterer vi sparring og samarbejde på tværs af kontorets teams.

Løn og ansættelsesvilkår

Stillingen er en fast fuldtidsstilling med tiltrædelse den 1. januar 2027.

Du ansættes i henhold til overenskomst for akademikere i staten indgået mellem Finansministeriet og akademikerorganisationerne. Du ansættes som leder. Det forventede lønniveau oplyses ved en eventuel 1. samtale og fastsættes på baggrund af objektive og kønsneutrale kriterier, herunder uddannelse, erfaring kompetencer og stillingsansvar.

Stillingens ansættelsesområde er Børne-, Ældre- og Boligministeriet med tilhørende institutioner. Arbejdsstedet er Social- og Boligstyrelsen, Holmens Kanal 22, 106 0 København K.

Ansøgningsfrist og afholdelse af samtaler

Du sender din ansøgning og relevant dokumentation (CV og eksamenspapirer) elektronisk via stillingsopslaget på vores hjemmeside www.sbst.dk . Der er ansøgningsfrist den 17. november 2026.

Vi forventer at afholde 1. samtalerunde i uge 47 og 2.samtalerunde i uge 48. Der kan indgå case opgave til 2. samtalen.

Vil du vide mere?

Er du blevet nysgerrig på, om det er noget for dig, og ønsker du at få flere oplysninger om stillingerne, så er du meget velkommen til at kontakte kontorchef for Byggeri Berit Ipsen Hansen på telefon 29 17 78 10.

Lyder jobbet som noget for dig? Opret en gratis profil, så hjælper vi dig videre med ansøgningen.

Lignende job

Ikke helt det rigtige match? Se andre relevante stillinger før du går videre.

Seneste job

Nye opslag fra Arbejd.com, hvis du vil sammenligne muligheder.

Gør mere med jobbet

Brug Arbejd-appen til at komme hurtigere fra opslag til ansøgning

Gem jobbet, tilpas dit CV, generer en målrettet ansøgning og træn samtalen ud fra stillingen.

AI-ansøgning

Lav en målrettet ansøgning til dette job

CV-optimering

Tilpas dit CV til kravene i opslaget

Jobsamtale

Træn samtalen med spørgsmål til stillingen

Jobmatch

Find flere job der ligner dette opslag

Opret gratis profil på Arbejd.com

Arbejd.com er udviklet til at gøre jobsøgningen nemmere og mere effektiv.

Teamleder til Kontor for Byggeri (København)

Social- og Boligstyrelsen · 1060 København K