Tre nye teamledere til Børn og Familie

Vordingborg Kommune

4720 Præstø

Lokation
4720 Præstø
Arbejdstid
Fuldtid
Opslået
29. oktober 2026
Ansøgningsfrist
30. november 2026
Kategori
Socialrådgiver

Om jobbet

I Vordingborg Kommunes Børn- og Familieafdeling er vi et samlet lederteam på tværs af udfører og myndighed. Vi arbejder efter Barnets Lov og vores fornemste opgave er at forebygge og afhjælpe sociale problemer hos Børn og Unge mellem 0 og 14 år.

Vi arbejder ud fra fem strategiske pejlemærker

HJEMMEBASERET – Fordi hjemme er bedst, undtagen i helt særlige tilfælde

NETVÆRK – Fordi lokalmiljøet og den nære familie er guld værd for et barn eller en ung

LØFT – Fordi alle bør føle sig hørt og set, og fordi vi vil holde fokus på det som virker!

EFFEKT – Fordi det er vigtigt, at det vi gør, virker for barnet eller den unge

ØKONOMI – Fordi der skal være noget til alle

Du skal stå på mål for disse pejlemærker og både fastholde og udvikle en stabil praksis omkring dem.

Vi vil styrke vores arbejdsplads på flere parametre og kommer til at arbejde målrettet med det i 2027-2028.

Målet er

Stærkt arbejdsfællesskab med plads til et fagligt fællesskab, hvor vi styrker hinandens professionelle virke, men også til hygge, julefrokost, sommerfest og teambuilding.

Tillidsbaseret ledelse. Vi tror på at alle gør det bedste de kan. Der er frihed under ansvar. Der er plads til faglig uenighed og spændende snakke om etik og moral indenfor vores fag.

Faglighed i top. Vi vil være en arbejdsplads, hvor vi sætter en ære i at bestride ’faget’. Hvor vi har styr på systematik, inddragelse og frister. Hvor barnet eller den unge er i centrum og vi formår at tænke kreativt og løsningsfokuseret.

Hvad kan du forvente af os

  • En leder som vægter anerkendende ledelse og professionalisme højt
  • Et faglig stærk lederteam, som arbejder med systematik, tydelighed og tæt ledelse i dagligdagen
  • Ugentlige teammøder og mod til at tale om både det sure og det søde
  • En mulighed for at arbejde helt tæt sammen i udfører og myndighed
  • Tæt tværfagligt samarbejde med PPR, skoler, daginstitutioner, jobcenter, ungecenter og psykiatri.
  • Dit bidrag og præg på retning og udvikling, da vi stadig er i gang med at ’skabe os selv’ i afdelingerne jf. målene ovenfor
  • Et lækkert og helt nybygget Rådhus i Vordingborg med kantine og gode transportmuligheder, fra medio 2028 og indtil da, den smukkeste udsigt i Præstø By.

Hvad ønsker vi fra dig

  • Du er fagligt stærk og kan stå ved dine vurderinger, men samtidig lytte og inddrage andres perspektiver.
  • Du har erfaring som leder
  • Du er relationelt stærk og kan skabe følgeskab gennem tydelighed, nærvær og tillid.
  • Du er uddannet socialrådgiver, formidler eller andet, som giver grundlag for at bestride en stilling i en myndighedsafdeling.
  • Du kan sige fra og bevare roen, når der er travlt eller når andre omkring dig føler sig pressede
  • Du er god til at samarbejde på tværs, hvilket betyder at du inviterer til fælles forståelse med nysgerrighed og accept
  • Du er ordentlig i din tale og din adfærd og sætter professionalisme og faglighed højt
  • Du har erfaring med at tænke løsningsfokuseret og arbejde med målbare mål og gennemsigtighed overfor både borgere, kollegaer og medarbejdere
  • Du ved at lykke er at lykkes med opgaven, og du ønsker derfor at holde fokus på rollen , som opgaven kalder på – både hos dig selv og dine medarbejdere.

Mere om os

Vores lederteam består af 5 teamledere på tværs af myndighed og udfører. Det er unikt, fordi vi kan noget særligt, når vi arbejder helt tæt sammen omkring udfører, myndighed og den tidlige forebyggelse. Du vil blive del af et team med en stærk fælles strategi og et trygt fællesskab. Din daglige arbejdsplads vil være i myndighedsafdelingen.

Der er 109 ansatte i Børn og Familie og du vil blive personale- og faglig leder for 1-2 teams. Vores teams er opdelt i distrikt-teams, en front, et team af anbringelseskonsulenter og et team special, som tager sig af børn og unge med funktionsnedsættelser. I Familiecenteret er der baby1000 team, kontaktpersonteam og familiekonsulentteam, samt satellitteam. Vi har også et sekretariat bestående af dygtige administrative medarbejdere, konsulenter og jurist.

Medarbejderne er alle dedikerede til deres arbejde og de sætter en ære i at bevare den faglige stolthed. Du skal derfor være velbevandret i lovgivningen på området, og have mod på gode faglige drøftelser. I det daglige vil du arbejde helt tæt sammen med de andre ledere, da det er forventningen I formår at skabe en ensartethed og et fællesskab på tværs af teams, myndighed og udfører.

Vi er organisatorisk forankret i Center for Sundhed, Børn og Familier.

Lyder det som noget for dig, så skriv endelig. Du har mulighed for at høre mere om stillingen hos leder Anja Sigvard Hjorthskov på telefon 29 61 73 13 – Skriv sms, så ringer jeg dig op . Vi byder også gerne på en kop kaffe, hvis du vil kigge forbi.

Ansøgningsfrist er den 30.11 2026.

Der vil blive afholdt 1. runde samtaler torsdag den 3.12.2026 og 2. runde samtaler onsdag den 9.12.2026.

Stillingerne ønskes besat pr. 1.1.2027 eller snarest derefter.

Vordingborg Kommune

Vordingborg Kommune er en attraktiv og moderne arbejdsplads beliggende i Danmarks vildeste natur. Her langs Danmarks længste kystlinje mellem historiske købstæder og stærke fællesskaber er vi omtrent 4000 ansatte, der arbejder for at gøre vores kommune til et endnu mere grønt og attraktivt sted at bo og leve.

Vi har fokus på, at hverdagen skal hænge sammen og tilbyder rammerne om et liv i balance. Her får du mange kvadratmeter for færre penge, du kommer tæt på kysten, i spektakulær natur – med et meningsfuldt job. Så kom og vær med!

Lyder jobbet som noget for dig? Opret en gratis profil, så hjælper vi dig videre med ansøgningen.

Lignende job

Ikke helt det rigtige match? Se andre relevante stillinger før du går videre.

Seneste job

Nye opslag fra Arbejd.com, hvis du vil sammenligne muligheder.

Gør mere med jobbet

Brug Arbejd-appen til at komme hurtigere fra opslag til ansøgning

Gem jobbet, tilpas dit CV, generer en målrettet ansøgning og træn samtalen ud fra stillingen.

AI-ansøgning

Lav en målrettet ansøgning til dette job

CV-optimering

Tilpas dit CV til kravene i opslaget

Jobsamtale

Træn samtalen med spørgsmål til stillingen

Jobmatch

Find flere job der ligner dette opslag

Opret gratis profil på Arbejd.com

Arbejd.com er udviklet til at gøre jobsøgningen nemmere og mere effektiv.

Tre nye teamledere til Børn og Familie

Vordingborg Kommune · 4720 Præstø