Udviklingskonsulent til kommunikation og digitalisering på Kofoedsminde – barselsvikariat
4970 Rødby
- Lokation
- 4970 Rødby
- Virksomhed
- Region Sjælland
- Arbejdstid
- Fuldtid
- Opslået
- 5. november 2026
- Ansøgningsfrist
- 30. november 2026
- Kategori
- Udviklingskonsulent
Om jobbet
Kan du gøre information forståelig og relevant for dem, der skal bruge den? Og har du blik for, hvordan kommunikation og digitale løsninger kan understøtte hverdagen i en stor organisation? Så kan du være vores nye kollega, mens vores udviklingskonsulent er på barsel.
På Kofoedsminde søger vi en udviklingskonsulent til et barselsvikariat fra den 1. februar til den 30. november 2027. Du bliver en del af administrationen og får en hverdag med kontakt til ledelsen og kolleger på tværs af organisationen.
Kommunikation bliver dit primære arbejdsområde. Derudover får du en væsentlig rolle i at koordinere igangværende digitaliseringstiltag og hjælpe nye løsninger godt ind i hverdagen. Du samarbejder tæt med den kollega, der har ledelsesunderstøttelse som hovedopgave, og I supplerer hinanden inden for udvikling, koordinering og formidling.
Kommunikation, der skaber forståelse og sammenhæng
Du er med til at sikre, at medarbejdere får relevant information, og at Kofoedsmindes eksterne kommunikation er tydelig og sammenhængende. Du finder frem til det væsentlige og tilpasser både indhold og form til dem, du skal nå.
Dine opgaver omfatter blandt andet at
- Skrive og tilrettelægge indhold til intranettet, hjemmesiden og sociale medier, herunder Facebook og LinkedIn
- Planlægge og gennemføre intern kommunikation og informationskampagner
- Understøtte kommunikationen omkring projekter og nye digitale løsninger
- Formidle ledelsens beslutninger og nye initiativer i samarbejde med ledelsen og relevante kolleger
- Udarbejde og vedligeholde vejledninger, brugerdokumentation og andet informationsmateriale
- Facilitere temadage om kommunikation og IT for relevante brugergrupper
Du får både løbende formidlingsopgaver og opgaver, hvor du skal indhente viden hos andre og finde den bedste måde at forklare et emne på. Du har også opgaver med at vedligeholde og administrere vores intranet og hjemmeside.
Digitale løsninger, der fungerer i hverdagen
Digitalisering handler hos os om at understøtte arbejdet med brugbare løsninger. Du bidrager til udvikling og implementering og hjælper kolleger med at forstå og anvende nye værktøjer og arbejdsgange.
Du bliver tovholder på udvalgte igangværende projekter, koordinerer med kolleger og leverandører og følger op på, at opgaverne kommer videre. Det er projekter inden for Dalux, adgangs- og låsesystemer, videomøder og digitale læringsforløb.
Derudover arbejder du med administration og udvikling af digitale platforme. Det kan omfatte adgangsstyring, håndtering af fejl og kontakt til systemleverandører. Du er med til at samle erfaringer fra brugerne og omsætte dem til forbedringer og vejledninger, der gør løsningerne lettere at bruge.
I stillingen indgår også opgaver inden for GDPR og databeskyttelse, herunder rådgivning, opfølgning på databrud og formidling af relevante retningslinjer i samarbejde med de ansvarlige på området.
Et tæt samarbejde om organisationens opgaver
Du og din kollega med ansvar for ledelsesunderstøttelse har forskellige hovedopgaver, men arbejder tæt sammen som makkerpar og sparrer om fælles indsatser. Du bidrager med din kommunikationsfaglighed og hjælper med at skabe sammenhæng mellem udviklingstiltag og den information, organisationen har brug for.
Efter behov afløser og supplerer du på udvalgte opgaver inden for ledelses- og organisationsunderstøttelse. Det kan eksempelvis være mødeplanlægning, koordinering af temadage eller udarbejdelse af notater og oplæg.
Din faglighed og måde at arbejde på
- Du har en relevant uddannelse og erfaring med kommunikation og formidling
- Du skriver klart og nærværende og kan gøre komplekse emner forståelige uden at miste det væsentlige
- Du arbejder struktureret og selvstændigt og kan holde overblik over både løbende opgaver og projekter
- Du er god til at samarbejde med forskellige fagligheder, indhente den nødvendige viden og følge op på aftaler
- Du har god digital forståelse og lyst til at sætte dig ind i forskellige platforme og værktøjer
Vi ser gerne, at du har erfaring med projektkoordinering eller implementering af digitale løsninger.
Erfaring med intranet, hjemmesideadministration, sociale medier eller databeskyttelse vil være en fordel. Kendskab til eksempelvis SharePoint, Sensum One eller GetOrganized er også relevant.
En hverdag med samarbejde og mulighed for at bidrage
Du får en alsidig hverdag og mulighed for at bidrage med dine idéer og kompetencer i samarbejde med kolleger, der kender organisationen og de igangværende indsatser.
Stillingen er et barselsvikariat på 37 timer om ugen fra den 1. februar til og med den 30. november 2027. Du tiltræder, før vores kollega går på barsel, så der er tid til overlevering og introduktion til opgaverne.
Vil du være en del af Kofoedsminde?
Send din ansøgning og dit CV via ansøgningslinket. Har du spørgsmål, er du velkommen til at kontakte udviklingskonsulent Michelle Soelmark på telefon 54610825.
Sidste frist for ansøgning er 30. november 2026. Samtaler afholdes i uge 50.
Læs mere om os på kofoedsminde.dk .
Ansættelsesområde
Region Sjælland og Region Hovedstaden bliver den 1. januar 2027 til Region Østdanmark som følge af sundhedsreformen. Dit ansættelsesområde vil være Region Østdanmark med alle tilhørende organisatoriske enheder.
Læs mere om betydningen af ansættelsesområdet på Region Østdanmarks hjemmeside.
Startløn for overenskomstansatte
Regionen er forpligtet til at oplyse dig om startlønnen for stillingen. Du får oplyst grundløn, centralt fastsatte tillæg og pension i den relevante overenskomst. Udover startlønnen, kan lønnen indeholde eventuelt forhandlede tillæg afhængigt af stillingen, dine erfaringer og kvalifikationer.
Se startlønnen på regionens hjemmeside
Om Kofoedsminde
Kofoedsminde har eksisteret siden 1983 og er den eneste sikrede landsdækkende specialinstitution for voksne domsanbragte psykisk udviklingshandikappede i Danmark. Gennem årene har organisationen opbygget en betydelig og unik faglig ekspertise, som dagligt udfordres og udvikles. Her er fokus på at udvikle løsninger for den enkelte beboers behov. Kofoedsminde løser opgaver på sikrede og åbne afdelinger samt i sikrede og åbne særforanstaltninger.
Lyder jobbet som noget for dig? Opret en gratis profil, så hjælper vi dig videre med ansøgningen.
Find flere job som dette
Lignende job
Ikke helt det rigtige match? Se andre relevante stillinger før du går videre.
- Konsulent til ledelsesunderstøttelse og digitalisering på KofoedsmindeRegion Sjælland · Rødby, RødbySe og ansøg
- Business Development RepresentativeFactbird · Copenhagen, CopenhagenSe og ansøg
- Udviklingskonsulent til Kultur og SekretariatAssens Kommune · Assens Kommune, Assens KommuneSe og ansøg
- Udviklingskonsulent og projektleder med indsigt i asyl- og flygtningeområdet og erfaring med virksomhedssamarbejdeDansk Røde Kors (Center Jelling) · Birkerød, BirkerødSe og ansøg
- Udviklingskonsulent med særligt fokus på dagplejenBrøndby Kommune · Brøndby, BrøndbySe og ansøg
- Udviklings- og forbedringskonsulent til Medicin 2, Holbæk SygehusRegion Sjælland · Holbæk, HolbækSe og ansøg
- Konsulent med erfaring fra ældreområdet til Sekretariat for Social og SundhedFrederikshavn Kommune · Frederikshavn, FrederikshavnSe og ansøg
- Udviklingskonsulent til Udviklingsafdelingen i Fredericia KommuneFredericia Kommune · Fredericia, FredericiaSe og ansøg
Seneste job
Nye opslag fra Arbejd.com, hvis du vil sammenligne muligheder.
- Afdelingsleder til Natur, Vand & Jord i Køge KommuneKøge Kommune · Køge, KøgeSe og ansøg
- Tim Skole vokser – vi søger en dansklærer til vores nye 7. klasseRingkøbing-Skjern Kommune · Tim, TimSe og ansøg
- Sagsbehandler til primært kropsbårne hjælpemidler og handicapbiler søgesIshøj Kommune · Ishøj, IshøjSe og ansøg
- Senior Softwareingeniør – IoT-platform, belastning og energistyringFLEXeCHARGE ApS · Copenhagen, CopenhagenSe og ansøg
- Jurister med gode forvaltningsretlige kompetencerSkatteforvaltningen · Højbjerg, HøjbjergSe og ansøg
- Sundhedsfaglige kontaktpersoner til Rønnebo – brug din faglighed og gør en forskelKøbenhavns Kommune · København, KøbenhavnSe og ansøg
- 2 lærerstillinger til UAXwww.aalborg.dk · Aalborg, AalborgSe og ansøg
- Kommunikativt stærk WebkonsulentKalundborg Kommune · Kalundborg, KalundborgSe og ansøg
Brug Arbejd-appen til at komme hurtigere fra opslag til ansøgning
Gem jobbet, tilpas dit CV, generer en målrettet ansøgning og træn samtalen ud fra stillingen.
AI-ansøgning
Lav en målrettet ansøgning til dette job
CV-optimering
Tilpas dit CV til kravene i opslaget
Jobsamtale
Træn samtalen med spørgsmål til stillingen
Jobmatch
Find flere job der ligner dette opslag
Arbejd.com er udviklet til at gøre jobsøgningen nemmere og mere effektiv.
Udviklingskonsulent til kommunikation og digitalisering på Kofoedsminde – barselsvikariat
Region Sjælland · 4970 Rødby