Vagtgående bioanalytiker i fast stilling til Klinisk Biokemi, Sjællands Universitetshospital i Køge
4600 Køge
- Lokation
- 4600 Køge
- Virksomhed
- Region Sjælland
- Arbejdstid
- Fuldtid
- Opslået
- 5. november 2026
- Ansøgningsfrist
- 15. november 2026
- Kategori
- Bioanalytiker
Om jobbet
Ønsker du at kombinere laboratoriearbejde, patientkontakt og høj faglighed i et stærkt fællesskab med fleksibilitet og dialogbaseret arbejdsplanlægning?
Hos afdeling for Klinisk Biokemi på Sjællands Universitetshospital i Køge får du en alsidig hverdag med både laboratoriearbejde og patientkontakt i moderne omgivelser. Uanset om du er nyuddannet, erfaren eller snart færdiguddannet bioanalytiker, tilbyder vi en arbejdsplads med høj faglighed, gode udviklingsmuligheder og fokus på balance mellem arbejdsliv og privatliv.
Vi bidrager hver dag til hurtig og sikker diagnostik, der har direkte betydning for patienternes udredning, behandling og forløb. Derfor er kvalitet, patientsikkerhed og faglig stolthed en naturlig del af alt, hvad vi gør.
Derfor skal du vælge os
Hos os bliver du en del af en afdeling med høj faglighed, stærkt kollegaskab og gode muligheder for udvikling. Vi arbejder med dialogbaseret arbejdsplanlægning, fordi vi ved, at fleksibilitet og balance mellem arbejdsliv og privatliv har stor betydning.
Du får en grundig introduktion og et struktureret oplæringsforløb, så du kommer godt fra start. Som en del af vores buddyordning bliver du tilknyttet en kollega, som hjælper dig med at finde dig til rette i afdelingen og blive en del af fællesskabet.
Samtidig tilbyder vi moderne laboratoriefaciliteter, stor variation i arbejdsopgaverne og mulighed for både faglig fordybelse og specialisering.
En varieret hverdag med patienten i centrum
Du bliver en del af vores team af vagtgående bioanalytikere, hvor arbejdsdagen veksler mellem analysearbejde i laboratoriet, blodprøvetagning og EKG-optagelse.
Uanset om du arbejder ved analyseudstyret eller møder patienterne direkte, er du en vigtig del af patientforløbet. Vi ved, at korrekte og rettidige analysesvar er afgørende for patientsikkerheden, og derfor arbejder vi løbende med kvalitet og forbedring af vores arbejdsgange.
Faglig udvikling og specialisering
Vi ønsker at udvikle dygtige bioanalytikere og understøtter løbende kompetenceudvikling. Hos os får du mulighed for at præge din egen faglige retning og udvikle dig inden for de områder, der interesserer dig mest. Du kan engagere dig i funktioner som superbruger, kontaktbioanalytiker eller SoMe-ambassadør, men også fordybe dig i særlige fagområder som differentialtælling, M-komponentanalyser, specialanalyser og projekthåndtering.
Vi tror på, at faglig udvikling skabes gennem ansvar, nysgerrighed og muligheden for at bidrage aktivt til både den daglige drift og afdelingens fortsatte udvikling.
Hvem er du?
Du er autoriseret bioanalytiker eller snart færdiguddannet. Måske har du flere års erfaring, eller måske er du på vej ind i dit første job.
Vi lægger vægt på, at du er nysgerrig, kvalitetsbevidst og trives med ansvar og samarbejde. Du ønsker at bidrage til høj kvalitet, patientsikkerhed og et godt arbejdsmiljø.
Om os
Afdelingen for Klinisk Biokemi har afsnit i Køge, Roskilde og Nykøbing Falster med omkring 100 medarbejdere på hver matrikel, hvor bioanalytikere udgør den største faggruppe.
I Køge er vi flyttet ind i moderne laboratoriefaciliteter i den nye laboratoriefløj. Her arbejder vi med at udvikle fremtidens laboratoriedrift til gavn for patienter og samarbejdspartnere. Du bliver en del af en afdeling præget af faglig stolthed, hjælpsomhed, humor og samarbejde.
Ansættelsessamtaler afholdes løbende og tiltrædelse sker efter nærmere aftale.
Vi glæder os til at byde vores nye kollega velkommen.
Ansættelsesområde
Region Sjælland og Region Hovedstaden bliver den 1. januar 2027 til Region Østdanmark som følge af sundhedsreformen. Dit ansættelsesområde vil være Region Østdanmark med alle tilhørende organisatoriske enheder.
Læs mere om betydningen af ansættelsesområdet på Region Østdanmarks hjemmeside.
Startløn for overenskomstansatte
Regionen er forpligtet til at oplyse dig om startlønnen for stillingen. Du får oplyst grundløn, centralt fastsatte tillæg og pension i den relevante overenskomst. Udover startlønnen, kan lønnen indeholde eventuelt forhandlede tillæg afhængigt af stillingen, dine erfaringer og kvalifikationer.
Se startlønnen på regionens hjemmeside
Om Sjællands Universitetshospital
Sjællands Universitetshospital er Danmarks nyeste universitetshospital med aktiviteter i Køge, Roskilde og Nykøbing F. Vi er et modigt og udadvendt universitetshospital, hvor vi hver dag arbejder for at skabe et sammenhængende sundhedsvæsen og større lighed i sundhed for borgerne i regionen.
Vores optageområde er præget af flere borgere med kronisk sygdom og sociale udfordringer end landsgennemsnittet. Derfor arbejder vi målrettet med innovation, nye samarbejdsformer og løsninger, der bringer behandling tættere på borgerne.
Hos os bliver du en del af en ambitiøs arbejdsplads, hvor samarbejde på tværs, høj faglighed og løbende forbedringer er en naturlig del af hverdagen. Vores ledelsesværdier er nytænkning, følgeskab, ordentlighed og fællesskab, og de sætter retning for, hvordan vi arbejder, udvikler os og skaber gode resultater – for både borgere og medarbejdere.
Læs mere om Sjællands Universitetshospital, Nykøbing F. her
Læs mere om Sjællands Universitetshospital, Køge og Roskilde her
Se video om Sjællands Universitetshospital her
Lyder jobbet som noget for dig? Opret en gratis profil, så hjælper vi dig videre med ansøgningen.
Find flere job som dette
Lignende job
Ikke helt det rigtige match? Se andre relevante stillinger før du går videre.
- Laboranter/bioanalytikere søges til Afdeling for Klinisk Biokemi, Rigshospitalet.Region Hovedstaden · København Ø, København ØSe og ansøg
- Vagtgående bioanalytikere søges til Afdeling for Klinisk Biokemi, Rigshospitalet. Her er du til gavn og sammen skaber vi resultater for patienterneRegion Hovedstaden · København Ø, København ØSe og ansøg
- Bioanalytikerunderviser til Afdeling for Klinisk Biokemi, RigshospitaletRegion Hovedstaden · København Ø, København ØSe og ansøg
- Bioanalytiker, sygeplejerske eller anden sundhedsfaglig uddannelse søges til donortapningen på Køge sygehus.Region Sjælland · Køge, KøgeSe og ansøg
- Bioanalytikerunderviser, Blodprøver og Biokemi, Regionshospitalet GødstrupRegion Midtjylland · Herning, HerningSe og ansøg
- Uddannet neurofysiologiassistent eller erfaren bioanalytiker søges til en vikariatstilling i Klinisk Neurofysiologisk Afsnit, Neurologisk Afdeling, OUHRegion Syddanmark · Odense C, Odense CSe og ansøg
- Uddannet neurofysiologiassistent eller erfaren bioanalytiker søges til en fast stilling i Klinisk Neurofysiologisk Afsnit, Neurologisk Afdeling, OUHRegion Syddanmark · Odense C, Odense CSe og ansøg
- Bioanalytiker til Nuuk – faglige udfordringer, gode kolleger og store oplevelser i GrønlandSe jobdetaljerSe og ansøg
Seneste job
Nye opslag fra Arbejd.com, hvis du vil sammenligne muligheder.
- Afdelingsleder til Natur, Vand & Jord i Køge KommuneKøge Kommune · Køge, KøgeSe og ansøg
- Tim Skole vokser – vi søger en dansklærer til vores nye 7. klasseRingkøbing-Skjern Kommune · Tim, TimSe og ansøg
- Sagsbehandler til primært kropsbårne hjælpemidler og handicapbiler søgesIshøj Kommune · Ishøj, IshøjSe og ansøg
- Senior Softwareingeniør – IoT-platform, belastning og energistyringFLEXeCHARGE ApS · Copenhagen, CopenhagenSe og ansøg
- Jurister med gode forvaltningsretlige kompetencerSkatteforvaltningen · Højbjerg, HøjbjergSe og ansøg
- Sundhedsfaglige kontaktpersoner til Rønnebo – brug din faglighed og gør en forskelKøbenhavns Kommune · København, KøbenhavnSe og ansøg
- 2 lærerstillinger til UAXwww.aalborg.dk · Aalborg, AalborgSe og ansøg
- Kommunikativt stærk WebkonsulentKalundborg Kommune · Kalundborg, KalundborgSe og ansøg
Brug Arbejd-appen til at komme hurtigere fra opslag til ansøgning
Gem jobbet, tilpas dit CV, generer en målrettet ansøgning og træn samtalen ud fra stillingen.
AI-ansøgning
Lav en målrettet ansøgning til dette job
CV-optimering
Tilpas dit CV til kravene i opslaget
Jobsamtale
Træn samtalen med spørgsmål til stillingen
Jobmatch
Find flere job der ligner dette opslag
Arbejd.com er udviklet til at gøre jobsøgningen nemmere og mere effektiv.
Vagtgående bioanalytiker i fast stilling til Klinisk Biokemi, Sjællands Universitetshospital i Køge
Region Sjælland · 4600 Køge