Velfærdsteknologisk konsulent til Vordingborg Kommune
4780 Stege
- Lokation
- 4780 Stege
- Virksomhed
- Vordingborg Kommune
- Arbejdstid
- Fuldtid
- Lønniveau (statistik)
- Gns. ca. 51.754 kr./md. (DST 2025) — se lønguiden
- Opslået
- 1. november 2026
- Ansøgningsfrist
- 15. november 2026
- Kategori
- Sygeplejerske
Om jobbet
Vil du være med til at udvikle og implementere velfærdsteknologi, der gør en forskel på ældreområdet?
Flere ældre borgere og nye krav til opgaveløsningen stiller store krav til, hvordan vi udvikler og tilrettelægger fremtidens ældrepleje. Velfærdsteknologi bliver en afgørende del af løsningen og rummer muligheder for at understøtte borgernes selvstændighed, styrke den faglige kvalitet og skabe gode rammer for medarbejdernes arbejde. Det kræver, at vi finder de løsninger, der giver mening for både borgere og medarbejdere, og får dem til at fungere i praksis.
Vi søger derfor en velfærdsteknologisk konsulent med sygeplejefaglig baggrund. Vi leder efter dig, der kan se mulighederne i ny teknologi, drive udviklingen af en fælles strategi for velfærdsteknologi og omsætte mulighederne til løsninger, der fungerer i praksis.
Om jobbet
Du bliver en del af Kvalitet og Uddannelse i Center for Ældreliv og Rehabilitering. Her arbejder vi med kvalitet, faglig udvikling og kompetenceudvikling på tværs af ældreområdet.
En central opgave bliver at drive udviklingen af en fælles strategi for velfærdsteknologi. Du skal være med til at afdække behov, undersøge nye muligheder og holde dig opdateret på den nyeste udvikling inden for velfærdsteknologi, så vi kan identificere løsninger, der er relevante for ældreområdet. Samtidig skal du sætte retning for arbejdet og facilitere processer, hvor relevante ledere og medarbejdere inddrages, og forskellige perspektiver samles om en fælles vej frem.
Du skal også være med til at omsætte strategien til handling. Det indebærer at afprøve og implementere relevante teknologier i samarbejde med ledere og medarbejdere samt følge op på, om løsningerne fungerer efter hensigten. Du får derfor en bred kontaktflade på tværs af både centeret og resten af kommunen og en vigtig rolle i at sikre, at nye løsninger bliver forankret i praksis.
Dine opgaver vil blandt andet være at
- udvikle en fælles strategi for velfærdsteknologi på ældreområdet og følge op på, hvordan den omsættes i praksis
- holde dig opdateret på den nyeste udvikling inden for velfærdsteknologi og identificere relevante løsninger og muligheder for ældreområdet
- afdække behov og undersøge muligheder for nye velfærdsteknologiske løsninger
- planlægge og facilitere udviklingsprocesser i samarbejde med ledere og medarbejdere
- koordinere afprøvning og implementering af relevante teknologier på tværs af fx hjemmepleje, plejecentre og rehabilitering
- understøtte undervisning og kompetenceudvikling i forbindelse med nye løsninger
- følge op på erfaringer og vurdere, hvilken forskel løsningerne gør i praksis
- samarbejde med relevante kolleger, IT, leverandører og øvrige samarbejdspartnere.
Der kan desuden indgå opgaver med digitale omsorgssystemer, herunder Nexus.
Hvem er du?
Vi forestiller os, at du er uddannet sygeplejerske eller har en anden relevant sundhedsfaglig baggrund. Du har erfaring med velfærdsteknologi og kan se mulighederne i at bruge teknologi til at understøtte den faglige opgaveløsning på ældreområdet.
Det er vigtigt, at du har erfaring med at facilitere udviklingsprocesser og kan skabe fremdrift fra de første idéer og behov til konkrete løsninger. Du skal kunne inddrage relevante fagligheder, skabe fælles retning og understøtte, at nye løsninger bliver udviklet og forankret i praksis.
Derudover lægger vi vægt på, at du
- kan skabe overblik og sætte retning for udviklingsarbejde
- er god til at samarbejde og skabe relationer på tværs af faggrupper og organisatoriske niveauer
- kan formidle teknologiske muligheder på en måde, der giver mening for ledere og medarbejdere
- arbejder struktureret og følger opgaver til dørs
- er nysgerrig, undersøgende og har blik for både muligheder og begrænsninger ved nye teknologier
- har lyst til at komme tæt på praksis og forstå de behov, som løsningerne skal imødekomme.
Erfaring med projektledelse, implementering eller undervisning vil være en fordel. Det samme gælder kendskab til Nexus.
Hvad tilbyder vi?
Du får mulighed for at sætte dit præg på et område i udvikling og være med til at bestemme, hvordan vi fremover arbejder med velfærdsteknologi på ældreområdet. Du får en central rolle i at udvikle strategien og omsætte den til konkrete initiativer, der kan gøre en forskel for borgere og medarbejdere.
Du får en varieret hverdag med både udviklingsarbejde, samarbejde på tværs og konkrete opgaver med afprøvning og implementering. Du får samtidig mulighed for at bringe din sundhedsfaglige erfaring i spil på nye måder og udvikle dine kompetencer inden for velfærdsteknologi og proceskonsultation.
Du bliver en del af Kvalitet og Uddannelse, hvor vi sparrer med hinanden, deler viden og hjælper hinanden med at få opgaverne i mål. Vi lægger vægt på et uformelt arbejdsmiljø med godt humør og plads til både faglig fordybelse og en snak over kaffen.
Dit primære arbejdssted er Langgade 57 i Stege, men du skal forvente møder og aktiviteter rundt i hele kommunen. Vi lægger vægt på fleksibilitet i hverdagen, hvor arbejdet tilrettelægges med udgangspunkt i opgaverne og i dialog med din leder.
Om Center for Ældreliv og Rehabilitering
I Center for Ældreliv og Rehabilitering arbejder vi for at skabe gode og sammenhængende forløb for borgere, der har brug for pleje, omsorg, sygepleje eller rehabilitering. Det kræver faglighed, samarbejde og løsninger, der fungerer i den hverdag, borgerne og medarbejderne står i.
Kvalitet og Uddannelse understøtter den faglige udvikling på tværs af ældreområdet. Vi samarbejder med ledere og medarbejdere om blandt andet kvalitet, kompetenceudvikling og udviklingsopgaver. Vi er afhængige af hinandens fagligheder og lægger vægt på at finde løsninger i fællesskab.
Praktiske oplysninger
Arbejdssted: Langgade 57, 4780 Stege
Arbejdstid: 37 timer om ugen eller efter aftale
Løn og ansættelsesvilkår: Efter gældende overenskomst
Tiltrædelse: 1. januar 2027
Ansøgningsfrist: 15. november 2026
Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte centerchef Bitten Bentsen på 21 43 40 01 eller [email protected] .
Vi glæder os til at høre fra dig.
Vordingborg Kommune
Vordingborg Kommune er en attraktiv og moderne arbejdsplads beliggende i Danmarks vildeste natur. Her langs Danmarks længste kystlinje mellem historiske købstæder og stærke fællesskaber er vi omtrent 4000 ansatte, der arbejder for at gøre vores kommune til et endnu mere grønt og attraktivt sted at bo og leve.
Vi har fokus på, at hverdagen skal hænge sammen og tilbyder rammerne om et liv i balance. Her får du mange kvadratmeter for færre penge, du kommer tæt på kysten, i spektakulær natur – med et meningsfuldt job. Så kom og vær med!
Lyder jobbet som noget for dig? Opret en gratis profil, så hjælper vi dig videre med ansøgningen.
Find flere job som dette
Lignende job
Ikke helt det rigtige match? Se andre relevante stillinger før du går videre.
- Team Billund Ude søger sygeplejerske til fast stilling - med fast tjeneste på demensplejehjemmet Lykkebo.Område Øst, Aktivitet og Pleje · Billund, BillundSe og ansøg
- Udskrivningskoordinator søges til Medicinsk AfdelingRegion Syddanmark · Vejle, VejleSe og ansøg
- Brug hele din sygeplejefaglighed i psykiatrien - bliv sygeplejerske på Sengeafsnit 4, Afdeling for Depression og Angst, AUHRegion Midtjylland · Aarhus, AarhusSe og ansøg
- Sygeplejerske til retspsykiatrisk afsnit B1, Psykiatrisk Center Sct. Hans, RoskildeRegion Hovedstaden · Roskilde , RoskildeSe og ansøg
- Sygeplejersker søges - nu har du chancen for at få et alsidigt og spændende job med patienten i fokus og et skønt kollegafællesskab i Urinvejskirurgisk Afdeling, AUHRegion Midtjylland · Aarhus N, Aarhus NSe og ansøg
- Vil du arbejde med relationer? Bliv sygeplejerske i vores Retspsykiatriske Opsøgende TeamRegion Hovedstaden · København, KøbenhavnSe og ansøg
- Vi søger en primærbehandler i OPUS Amager! Her får du mulighed for at blive en del af et specialiseret behandlingstilbud til unge voksne med psykoselidelser, og for at blive en del af et fantastisk team!Region Hovedstaden · Købenahvn, KøbenahvnSe og ansøg
- Barselsvikariat som konsultationssygeplejeske til lægepraksis, Taastrupalles Lægehus A/S · Taastrup, TaastrupSe og ansøg
Seneste job
Nye opslag fra Arbejd.com, hvis du vil sammenligne muligheder.
- Maskinsnedker søges til specialproduktion nær HolstebroJobTeam A/SSe og ansøg
- Fleksibel tilkaldevikar til frokost og lettere rengøring i SønderborgSeniorstyrken ApS · Sønderborg, SønderborgSe og ansøg
- Elektriker til fordelingstavler i HelsingørDANSK TAVLE TEKNIK A/S · Helsingør, HelsingørSe og ansøg
- Handicaphjælper søges.JOHNNY KOFOED ANDERSEN · Hårlev, HårlevSe og ansøg
- Automekaniker søgesHaslevvejens Auto Kadir Karatas · Ringsted, RingstedSe og ansøg
- Lektor i børns og unges trivselAalborg Universitet · Aalborg Øst, Aalborg ØstSe og ansøg
- Adjunkt eller lektor i socialt arbejde og organisering af sociale ydelserAalborg Universitet · Aalborg Øst, Aalborg ØstSe og ansøg
- Pædagogmedhjælpere søges til Børnehuset NyrupCenter for Børn, Unge og Familier · Kvistgård, KvistgårdSe og ansøg
Brug Arbejd-appen til at komme hurtigere fra opslag til ansøgning
Gem jobbet, tilpas dit CV, generer en målrettet ansøgning og træn samtalen ud fra stillingen.
AI-ansøgning
Lav en målrettet ansøgning til dette job
CV-optimering
Tilpas dit CV til kravene i opslaget
Jobsamtale
Træn samtalen med spørgsmål til stillingen
Jobmatch
Find flere job der ligner dette opslag
Arbejd.com er udviklet til at gøre jobsøgningen nemmere og mere effektiv.
Velfærdsteknologisk konsulent til Vordingborg Kommune
Vordingborg Kommune · 4780 Stege