Vi søger betonchauffør til Unicon i Trekantsområdet
7000 Fredericia
- Lokation
- 7000 Fredericia
- Virksomhed
- UNICON A/S
- Arbejdstid
- Fuldtid
- Opslået
- 22. oktober 2026
- Ansøgningsfrist
- 23. november 2026
- Kategori
- Chauffør - kørsel med farligt gods
Om jobbet
Vil du køre nogle af Danmarks mest ikoniske lastbiler og være med til at levere fundamentet for fremtidens byggeri?
Hos Unicon søger vi en betonchauffør til vores fabrikker i Trekantsområdet. Som betonchauffør hos os er du meget mere end chauffør. Du er en vigtig del af støbningen og den, der sikrer, at betonen kommer sikkert frem, i den rette kvalitet og på det rigtige tidspunkt.
Du trives naturligvis bag rattet i en stor bil, men mindst lige så vigtigt er det, at du kan samarbejde med kollegerne på fabrikken og med kunderne på byggepladserne. Alle dage afsluttes på fabrikken, så du slipper for overnatninger i bilen.
Du bliver en vigtig del af byggepladsen
Som betonchauffør hos Unicon kører du betonen fra fabrikken til byggepladsen, hvor du samarbejder med både kunden, pumpechaufføren og kollegerne om at få støbningen til at forløbe som planlagt.
Du leverer ikke bare et produkt – du er med til at sikre, at byggeriet kan fortsætte.
Nogle leverancer losses direkte fra bilens bånd, mens andre overføres til en betonpumpe. Derfor er det vigtigt, at du kan samarbejde med de mennesker, der modtager betonen, og bidrage til, at arbejdet udføres sikkert og effektivt.
Du kommer til at navigere på byggepladser, hvor pladsen ofte er trang, og hvor præcision og overblik er afgørende. Det kræver gode køreevner, sikkerhedsfokus og evnen til at holde hovedet koldt, når forholdene er udfordrende.
Mere byggeplads end landevej
Hvis du drømmer om lange ture gennem Europa, er dette nok ikke det rette job.
Som betonchauffør hos Unicon kører du typisk mange korte ture mellem fabrikken og lokale byggepladser. Til gengæld bliver du en del af byggeprojekterne og får en hverdag med tæt kontakt til kunder, kolleger og samarbejdspartnere.
Det er et job for dig, der kan lide variation, ansvar og en arbejdsdag, hvor du gør en synlig forskel.
Hvem er du?
Vi forestiller os, at du
- Har stort kørekort inkl. hænger/trailer (CE)
- Har EU-bevis
- Har fokus på din egen og andres sikkerhed
- Trives med at køre og manøvrere store køretøjer under krævende forhold
- Er serviceminded og professionel i mødet med kunderne
- Kan arbejde selvstændigt og tage ansvar for dine leverancer
- Har fysik til rengøring og vedligeholdelse af bilen
- Holder orden omkring dig og dit materiel
Det er en fordel, hvis du har krancertifikat eller erfaring fra bygge-, entreprenør- eller transportbranchen, men det er ikke et krav.
Derfor skal du vælge Unicon
Hos Unicon bliver du en del af Danmarks førende betonproducent og et stærkt fagligt fællesskab, hvor sikkerhed, kvalitet og samarbejde går hånd i hånd.
Vi tilbyder
- Branchens bedste ansættelsesforhold
- Grundig oplæring og introduktion til jobbet
- Moderne materiel og gode arbejdsforhold
- Betalt arbejdstøjsordning inklusive vask
- Gode udviklingsmuligheder – både fagligt og personligt
- En unik holdånd og stærkt kollegialt fællesskab
- Overenskomst gennem Dansk Industri og 3F
- En hverdag med selvstændighed og ansvar
En arbejdsdag, hvor kunderne er med til at sætte dagsordenen
Som betonchauffør er din arbejdsdag styret af byggepladsernes behov og dagens leverancer.
Du får typisk besked om mødetid den følgende dag om eftermiddagen, når næste dags produktion og leverancer er planlagt. Arbejdsdagen slutter, når den sidste tur er kørt og bilen er vasket. Du kommer derfor hjem hver dag og slipper for overnatninger i bilen. Derfor er det ikke et traditionelt 7-15-job, og nogle dage kan blive kortere end forventet, mens andre dage bliver længere. Overarbejde forekommer jævnligt, men bliver naturligvis honoreret, og vi har gode muligheder for både udbetaling og opsparing af afspadsering, som mange af vores chauffører bruger til hele fridage.
Hvis du trives med variation, ansvar og en hverdag, hvor opgaven bliver gjort færdig, vil du passe godt ind hos os.
Sådan bliver du en del af holdet
Med udgangspunkt fra en eller flere af vores fabrikker i Trekantsområdet bliver du en del af et stærkt team af chauffører og kolleger, som hver dag arbejder sammen om at levere beton til nogle af områdets vigtigste byggeprojekter.
Du refererer til fabrikkens daglige leder.
Kan du se dig selv i rollen, hører vi gerne fra dig.
Send din ansøgning og dit CV hurtigst muligt. Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte fabriksleder Tobias Meier Jørgensen på telefon 2871 4678 eller områdechef Kent Florczak på telefon 29254481 .
Vi afholder samtaler løbende og ansætter, når vi finder den rette kandidat.
Om Unicon
Unicon Danmark tilbyder lige muligheder for alle og har aktivt fokus på at fremme et arbejdsmiljø, der er fri for diskrimination, og hvor medarbejdere behandles med værdighed og respekt. I vores virksomhed er ansættelse baseret på den enkeltes fortjenester og kvalifikationer, som er direkte relateret til kompetencekrav i jobbet.
Vi diskriminerer ikke nogen medarbejder eller jobansøger baseret på race, etnicitet, nationalitet, herkomst, genetiske oplysninger, statsborgerskab, religion, alder, køn, kønsidentitet/udtryk, seksuel orientering, graviditet, civilstand, handicap eller andre beskyttede karakteristika efter gældende love eller regler. Vi overholder disse principper i alle aspekter af ansættelse, herunder rekruttering, ansættelse, uddannelse, kompensation, forfremmelse og fordele.
Lyder jobbet som noget for dig? Opret en gratis profil, så hjælper vi dig videre med ansøgningen.
Find flere job som dette
Lignende job
Ikke helt det rigtige match? Se andre relevante stillinger før du går videre.
- Senior Cybersikkerhedspartner - Enterprise IT (Danmark, Ballerup)Novo Nordisk A/S · Storkøbenhavn, StorkøbenhavnSe og ansøg
- Specialarbejdere til indsamling af genanvendeligt affald, Affald & GenbrugFredericia Kommune · Fredericia, FredericiaSe og ansøg
- Chauffør til Forsyningslogistik v/ Aalborg UniversitetshospitalRegion Nordjylland · Gistrup, GistrupSe og ansøg
- Yrkessjåfør - varetransport og godstransportSe jobdetaljerSe og ansøg
- Salgsansvarlig - opsøgende salg til københavnske tøjbutikker1DATAPLAN ApS · Copenhagen, CopenhagenSe og ansøg
- Chauffør med BE-kørekort og hænderne skruet rigtigt på – søges til at gøre en forskel for vores kunder!Karlsvognen A/S · Gadstrup, GadstrupSe og ansøg
- Chauffør, siddende patienttransportMovicare ApS · Bagsværd, BagsværdSe og ansøg
- Chauffører i aftenarbejde til kranteamet hos NordværkNordværk I/S · Aalborg, AalborgSe og ansøg
Brug Arbejd-appen til at komme hurtigere fra opslag til ansøgning
Gem jobbet, tilpas dit CV, generer en målrettet ansøgning og træn samtalen ud fra stillingen.
AI-ansøgning
Lav en målrettet ansøgning til dette job
CV-optimering
Tilpas dit CV til kravene i opslaget
Jobsamtale
Træn samtalen med spørgsmål til stillingen
Jobmatch
Find flere job der ligner dette opslag
Arbejd.com er udviklet til at gøre jobsøgningen nemmere og mere effektiv.
Vi søger betonchauffør til Unicon i Trekantsområdet
UNICON A/S · 7000 Fredericia