Vil du gøre en forskel for kommende og nuværende studerende på AAU?

Aalborg Universitet

9220 Aalborg Øst

Lokation
9220 Aalborg Øst
Arbejdstid
Deltid
Deltidstimer
12–20 timer/uge
Opslået
4. november 2026
Ansøgningsfrist
25. november 2026
Kategori
Studentermedhjælp

Om jobbet

Studieliv ved AAU Uddannelse og Studerende på Aalborg Universitet søger to studenterstudievejledere til ansættelse pr. 1. februar 2027 med opstart den 1. februar 2027.

Dine arbejdsopgaver

Som studenterstudievejleder er din primære opgave at vejlede studerende på dansk og engelsk via mail, telefon og fysiske samtaler. Derudover skal du holde oplæg på både dansk og engelsk på tværs af uddannelser og på enkelte uddannelser, deltage i arrangementer, hvor du repræsenterer Studieliv mm.

Du vil også løse forskellige ad hoc-opgaver, såsom afrapporteringer, databehandling og webopgaver, når der er mindre travlt i vejledningen.

Arbejdstid

Din arbejdstid ligger primært i vejledningens åbningstid dvs. mandag, tirsdag, onsdag og fredag kl. 10:30-14:30, hvor du som udgangspunkt skal kunne arbejde en-to gange om ugen (enten fra 10:30-14:30 eller 12:30-14:30). I perioder op til fx studiestart, eksamener og ifm. opsøgende indsatser forventer vi, at du kan bidrage flere gange om ugen – nogle dage fra kl. 9-15.

Den månedlige arbejdstid varierer fra 12 til 20 timer, med mulighed for flere timer i travle perioder.

Dine kompetencer

Som studenterstudievejleder bliver du en del af et fagligt, kvalitetsbevidst miljø, hvor vi møder den vejledningssøgende i øjenhøjde med afsæt i deres egen oplevelse af situationen. Det er en forudsætning, at du er ordinær studerende på Aalborg Universitet, at du har et godt kendskab til studieformen, og at du taler og forstår dansk og engelsk i skrift og tale.

Derudover forventer vi, at du er

  • Interesseret i andre mennesker og gerne har erfaring med vejledning
  • Fleksibel og kan træde til med ekstra timer i travle perioder
  • Motiveret for at holde oplæg for større og mindre grupper på dansk og engelsk
  • Hjælpsom og serviceorienteret
  • Selvstændig og ansvarsbevidst i din opgaveløsning
  • Dygtig til at formidle og kommunikere både mundtligt og skriftligt på dansk og engelsk
  • Kan arbejde med både kvantitative og kvalitative data i mindre omfang

Hvem er vi

I Studieliv vejleder vi studerende om alt fra studieteknik og -kompetence, SU og SPS, optagelse, udlandsophold og studierelaterede regler. Du kan læse mere om de enkelt teams i Studieliv her .

Vi tilbyder

  • Et spændende og alsidigt job, hvor du opbygger kompetencer inden for vejledning og samtaleteknik
  • Faglig sparring og løbende opkvalificering gennem workshops og p-møder
  • Et godt arbejdsmiljø med søde og imødekommende kollegaer – både studenterstudievejledere og fastansatte vejledere og sagsbehandlere

Ansøgning

Din ansøgning skal indeholde følgende

  • Ansøgning, hvori du redegør for, hvilke faglige og personlige kompetencer samt erfaringer der gør dig særligt kvalificeret til stillingen
  • CV
  • Studiejournal
  • Evt. relevante bilag

Du kan læse mere om krav til din ansøgning her .

Ansøgning sendes via Aalborg Universitets rekrutteringssystem, som kan tilgås under stillingsopslaget på Aalborg Universitets hjemmeside.

Aalborg Universitet ønsker at afspejle det omgivende samfund og har diversitet som en kerneværdi. Derfor opfordres alle uanset personlig baggrund og orientering til at søge stillingen.

Har du spørgsmål?

Hvis du har spørgsmål, er du meget velkommen til at kontakte os. Du finder kontaktpersoner nederst i opslaget.

Samtaler afholdes torsdag den 3. december 2026.

Introduktionsperioden starter i uge 5, og vi forventer, at du deltager i Grundkursus for nye studenterstudievejledere den 23., 24. og 25. august 2027 kl. 8-16 alle dage.

Alle, der ikke indkaldes til samtale, modtager svar efter den 3. december 2026.

Øvrige informationer

Du kan læse mere om vores rekrutteringsproces her .

Ansættelsesprocessen på Aalborg Universitet kan omfatte en risikovurdering som et værktøj til at identificere potentielle risici forbundet med nyansættelser, der sikrer arbejdspladsens sikkerhed, compliance og integritet.

Løn- og ansættelsesvilkår

Du ansættes og aflønnes efter cirkulære om overenskomst for studenterundervisere ved universiteter mv. Ansættelsen er betinget af, at du er studerende.

Du kan læse om startlønnen i stillingen her Lønoverblik i forbindelse med rekruttering - Tekniske administrative stillinger - Deltid (D-TAP) under ”Studenterstudievejleder (SUL)”.

Der er 3 måneders gensidig prøvetid i stillingen.

Aalborg Universitet - Viden for verden

Aalborg Universitet er en international arbejdsplads med mere end 3700 ansatte. Vi udbyder virkelighedsnære uddannelser og skaber forskningsresultater i verdensklasse gennem samarbejde mellem forskere, studerende og offentlige og private virksomheder. Sådan opnås erkendelser, nye løsninger på samfundets problemer og viden, der forandrer verden. Vores hovedcampus ligger i Aalborg, men vi har også campus i Esbjerg og København.

Lyder jobbet som noget for dig? Opret en gratis profil, så hjælper vi dig videre med ansøgningen.

Lignende job

Ikke helt det rigtige match? Se andre relevante stillinger før du går videre.

Seneste job

Nye opslag fra Arbejd.com, hvis du vil sammenligne muligheder.

Gør mere med jobbet

Brug Arbejd-appen til at komme hurtigere fra opslag til ansøgning

Gem jobbet, tilpas dit CV, generer en målrettet ansøgning og træn samtalen ud fra stillingen.

AI-ansøgning

Lav en målrettet ansøgning til dette job

CV-optimering

Tilpas dit CV til kravene i opslaget

Jobsamtale

Træn samtalen med spørgsmål til stillingen

Jobmatch

Find flere job der ligner dette opslag

Opret gratis profil på Arbejd.com

Arbejd.com er udviklet til at gøre jobsøgningen nemmere og mere effektiv.

Vil du gøre en forskel for kommende og nuværende studerende på AAU?

Aalborg Universitet · 9220 Aalborg Øst