Vil du være med fra start? Vi søger ST-reddere til nye beredskaber i Esbjerg og Odense S

Lokation
5220 Odense
Arbejdstid
Fuldtid
Opslået
3. november 2026
Ansøgningsfrist
17. november 2026
Kategori
Chauffør - kørsel med farligt gods

Om jobbet

Hos Præhospital Syd udvider vi vores sygetransportområde og etablerer nye beredskaber i både Esbjerg og Odense S. Derfor søger vi op til 6 engagerede sygetransportreddere (ST-reddere) til hver af de to stationer.

Du får mulighed for at blive en del af et stærkt kollegialt fællesskab, hvor vi sammen skaber trygge og professionelle patientforløb. Samtidig bliver du en del af opstarten af vores nye beredskaber, hvor samarbejde, engagement og fælles ansvar er i centrum.

Nye beredskaber i Esbjerg og Odense S

Vi etablerer nye beredskaber på vores stationer i Esbjerg og Odense S, og du får derfor mulighed for at være med fra begyndelsen.

Vær opmærksom på, at vi har ændret vores krav til kørekort. Det er fremover et krav, at du har stort kørekort (kategori C) for at komme i betragtning til en stilling som ST-redder hos os.

Beredskaberne vil som udgangspunkt være bemandet i tidsrummet kl. 9.00-19.00 alle ugens syv dage . Du skal derfor være indstillet på at arbejde både på hverdage, weekender og helligdage. Arbejdstiderne kan ændre sig, hvis de driftsmæssige behov ændrer sig.

Din hverdag som ST-redder

Som ST-redder spiller du en vigtig rolle i den liggende, ikke-behandlingskrævende patienttransport. Du hjælper patienter, der har behov for transport til og fra eksempelvis hospitaler og behandlingssteder, og du er med til at sikre, at de oplever tryghed og omsorg undervejs.

Din hverdag bliver varieret, og du kommer til at køre på tværs af regionen og møde mennesker i mange forskellige livssituationer.

Med din empati, dit overblik og dine gode kommunikationsevner er du med til at skabe ro og tryghed når patienterne befinder sig i en sårbar situation.

Hvem er du?

Vi søger dig, der trives med ansvar og har lyst til at gøre en positiv forskel for de mennesker, du møder. Du er god til at skabe tillid og ved, hvor vigtigt det er at møde andre med respekt, omsorg og professionalisme.

Vi lægger vægt på, at du

  • Er rummelig, hjælpsom og god til at skabe tryghed i mødet med andre
  • Arbejder selvstændigt, struktureret og tager ansvar for dine opgaver
  • Er fleksibel og trives i en hverdag, hvor opgaver og behov kan ændre sig
  • Er en holdspiller, der bidrager positivt til samarbejdet med kolleger og samarbejdspartnere
  • Har lyst til at bidrage til et godt arbejdsmiljø og være en del af opstarten af et nyt beredskab

Vores forventninger til dig

Det er en forudsætning for ansættelse, at du

  • Har gennemført det 4-ugers kursus i liggende ikke-behandlingskrævende patientbefordring (ST)
  • Har gyldigt kørekort til kategori B og stort kørekort (kategori C)
  • Har gyldigt chaufførkort
  • Har en børneattest og straffeattest, der er forenelig med jobbet som ST-redder
  • Har en god fysik, der matcher de fysiske krav i jobbet

Har du erfaring som ST-redder eller fra det sundhedsfaglige område, er det en fordel, men ikke et krav.

Hvad kan vi tilbyde dig?

Hos Præhospital Syd bliver du en del af en arbejdsplads, hvor faglighed, samarbejde og hjælpsomhed går hånd i hånd.

Vi tilbyder blandt andet

  • Mulighed for at være med fra begyndelsen, når vi etablerer nye beredskaber
  • Et stærkt kollegialt fællesskab med en uformel omgangstone og plads til humor
  • En meningsfuld og varieret hverdag, hvor du gør en konkret forskel for andre mennesker
  • Fokus på faglig udvikling med løbende uddannelse og opfølgning inden for ST-området
  • Moderne teknologi og udstyr, der understøtter et trygt og effektivt arbejdsmiljø

Løn- og ansættelsesvilkår

Regionen er forpligtet til at oplyse dig om startlønnen for stillingen. Du får oplyst grundløn, centralt fastsatte tillæg og pension i Ambulanceuddannet personale - overenskomst 32.44.1 . Udover startlønnen, kan lønnen indeholde eventuelt forhandlede tillæg afhængigt af stillingen, dine erfaringer og kvalifikationer. Se startløn for stillinger i Region Syddanmark

Tiltrædelse: 1. januar 2027

Er det dig, vi søger?

Har du lyst til at blive en del af Præhospital Syd og være med til at skabe et godt fundament for vores nye beredskaber? Så glæder vi os til at modtage din ansøgning senest d. 17/11

I ansøgningsskemaet kan du krydse af om du ønsker ansættelse i Esbjerg eller Odense S

Vi forventer at holde samtaler i Odense S d. 23/11 og Esbjerg d. 24/11

Har du spørgsmål?

For Odense kan du kontakte Axel på mail: [email protected]

For Esbjerg kan du kontakte Palle på mail: [email protected]

Sådan søger du

Klik på "Søg stillingen", og vedhæft din ansøgning sammen med følgende dokumenter

  • CV og ansøgning
  • Relevante kursusbeviser, herunder ST-kursusbevis. Har du ikke gennemført kurset på ansøgningstidspunktet, vil din ansøgning ikke komme i betragtning.
  • Kopi af kørekort (for- og bagside), der dokumenterer kategori B og C
  • Kopi af chaufførkort (for- og bagside). Har du endnu ikke modtaget det fysiske kort, kan du vedhæfte en kopi af dit midlertidige chaufførkort.

Vi glæder os til at høre fra dig!

Vores mission, vision og værdier

Det er vigtigt for os, at vores medarbejdere kan se sig selv i Præhospital Syds værdigrundlag:

Stolthed – Sammenhold – Tillid – Fremsynethed

Vi er samtidig en del af Region Syddanmark, hvor værdierne er

Ordentlighed – Faglig vækst – Fornyelse – Begejstring

Alle medarbejdere spiller en central rolle i at omsætte vores mission til konkret praksis

“Vi yder en professionel og omsorgsfuld præhospital indsats – døgnet rundt i Region Syddanmark. Vi er der, når du har brug for hurtig hjælp, og vi tager ansvar for, at regionen er forberedt på alle typer beredskabshændelser.”

Vores vision er

“Vi sætter borgeren først i alt, hvad vi gør. Som en del af det samlede sundhedsvæsen udvikler vi nye måder at hjælpe hurtigt, klogt og sammenhængende – med respekt for den enkelte og til gavn for alle i regionen.”

Lyder jobbet som noget for dig? Opret en gratis profil, så hjælper vi dig videre med ansøgningen.

Lignende job

Ikke helt det rigtige match? Se andre relevante stillinger før du går videre.

Seneste job

Nye opslag fra Arbejd.com, hvis du vil sammenligne muligheder.

Gør mere med jobbet

Brug Arbejd-appen til at komme hurtigere fra opslag til ansøgning

Gem jobbet, tilpas dit CV, generer en målrettet ansøgning og træn samtalen ud fra stillingen.

AI-ansøgning

Lav en målrettet ansøgning til dette job

CV-optimering

Tilpas dit CV til kravene i opslaget

Jobsamtale

Træn samtalen med spørgsmål til stillingen

Jobmatch

Find flere job der ligner dette opslag

Opret gratis profil på Arbejd.com

Arbejd.com er udviklet til at gøre jobsøgningen nemmere og mere effektiv.

Vil du være med fra start? Vi søger ST-reddere til nye beredskaber i Esbjerg og Odense S

Region Syddanmark · 5220 Odense