Work Environment Data & Systems Lead - DTU Campus Service
2800 Kgs. Lyngby
- Lokation
- 2800 Kgs. Lyngby
- Virksomhed
- Danmarks Tekniske Universitet
- Arbejdstid
- Fuldtid
- Lønniveau (statistik)
- Gns. ca. 68.432 kr./md. (DST 2025) — se lønguiden
- Opslået
- 26. oktober 2026
- Ansøgningsfrist
- 11. november 2026
- Kategori
- Arbejdsmiljøkonsulent
Om jobbet
DTU´s centrale arbejdsmiljø- og beredskabsfunktion i Kgs. Lyngby søger en dedikeret person, der kan varetage rollen som Work Environment Data & Systems Lead for DTU.
DTU har 13.500 studerende og 6.000 ansatte, der udfolder sig i faciliteter på tværs af en lang række lokaliteter i Danmark og Grønland. Vores bygningsmasse dækker over 600.000 m², der rummer meget varieret anvendelse til alt fra kontorer og auditorier, til state-of-the-art laboratorier, vindtunnel, lyddøde rum mv.
På DTU arbejder vi målrettet for at skabe et sikkert, sundt og attraktivt arbejdsmiljø for medarbejdere og studerende. Som en del af vores arbejdsmiljøteam får du en vigtig rolle i at omsætte ambitioner til konkrete indsatser gennem koordinering, systemunderstøttelse og datadrevet udvikling.
Opgaver og ansvarsområde
Du bliver en central del af DTU's arbejdsmiljøindsats og får ansvar for at understøtte udvikling, koordinering og opfølgning på tværgående arbejdsmiljøaktiviteter. Rollen kombinerer arbejdsmiljøfaglighed, IT-systemforvaltning og organisatorisk koordinering.
Dine primære opgaver vil blandt andet være at
- Koordinere og videreudvikle DTU's arbejde med arbejdspladsvurderinger (APV).
- Administrere og udvikle arbejdsmiljørelaterede systemer og digitale løsninger.
- Understøtte håndtering, registrering og analyse af arbejdsulykker og nærved-hændelser.
- Udarbejde ledelsesrapportering, analyser, statistikker og beslutningsoplæg.
- Indgå i et sekretariat og betjene arbejdsmiljøorganisationen, herunder planlægning, koordinering og opfølgning ift. valgprocessen til AMO.
- Bidrage til implementering af nye processer, retningslinjer og arbejdsmiljøinitiativer.
- Rådgive ledere og kolleger om arbejdsmiljørelaterede problemstillinger.
Faglig viden og erfaring
Vi forestiller os, at du har erfaring med arbejdsmiljøarbejde i en større og kompleks organisation og trives i krydsfeltet mellem faglig specialisering, koordinering og administration.
Vi lægger særligt vægt på, at du
- Har erfaring med arbejdsmiljø- og sikkerhedsarbejde.
- Har kendskab til gældende arbejdsmiljølovgivning og arbejdsmiljøprocesser.
- Har erfaring med APV-processer, ulykkeshåndtering eller lignende arbejdsmiljøopgaver.
- Har erfaring med systemadministration, databehandling eller digitale arbejdsgange.
- Har gode analytiske kompetencer og kan omsætte data til brugbar ledelsesinformation.
- Har erfaring med sekretariatsbetjening, mødefacilitering eller understøttelse af udvalg og samarbejdsfora.
- Kommunikerer klart og præcist på både dansk og engelsk.
Lidt mere om dig
Som person arbejder du struktureret og selvstændigt, samtidig med at du formår at skabe gode relationer på tværs af organisationen.
Derudover ser vi gerne, at du
- Har stærke samarbejds- og koordineringsevner.
- Er hjælpsom, imødekommende og kan lide at yde god service og rådgivning
- Trives med mange kontaktflader og forskelligartede opgaver.
- Er nysgerrig på systemer, data og mulighederne for at optimere arbejdsgange.
- Har blik for både detaljer og de strategiske perspektiver.
- Kan drive opgaver fra idé til implementering og opfølgning.
- Er proaktiv, løsningsorienteret og motiveres af at skabe værdi for organisationen.
Stillingen passer godt til dig, der ønsker at kombinere arbejdsmiljøfaglighed med udvikling af processer, digitale løsninger og organisatorisk understøttelse i et forsknings- og videns baseret miljø.
Vi tilbyder
En stilling i DTU´s centrale arbejdsmiljø- og beredskabsfunktion, hvor du får 12 dedikerede og højt fagligt engagerede kolleger. Du kan forvente en dynamisk arbejdsplads med mange varierende opgaver og spændende udfordringer, samt gode muligheder for faglig og personlig kompetenceudvikling.
Vi har en uformel omgangstone og prioriterer et godt kollegaskab. Vi lægger vægt på tværgående samarbejde og er fælles om at skabe de gode resultater.
Organisatorisk placering
Sektionen for Arbejdsmiljø og Beredskab, DTU Campus Service, Kgs. Lyngby.
Løn og ansættelsesvilkår
Løn- og ansættelsesvilkår i henhold til enten overenskomst for akademikere i staten, OAO-S-fællesoverenskomsten og organisationsaftale for kontorfunktionærer, laboranter og It-medarbejdere (HK/Stat) eller organisationsaftale for Håndværkere og teknikere.
Der kan desuden forhandles tillæg i henhold til DTU's lønstrukturer for AC TAP, HK-kontor eller teknikere, håndværkere og visse assistenter m.fl.: www.inside.dtu.dk/human-resources/under-ansaettelsen/loen/loenstrukturer .
Stillingen er på 37 timer og til besættelse snarest muligt.
DTU ønsker at være en attraktiv, fleksibel og bæredygtig arbejdsplads, og har bl.a. vedtaget en delpolitik for fleksibilitet i arbejdsdagen. Som en vigtig del af et bæredygtigt arbejdsliv tilbyder DTU således rammer og jobindhold, der understøtter et privatliv og arbejdsliv i balance.
Ansøgning og kontakt
Vi skal modtage din online ansøgning senest den 11. november 2026 . Åbn linket "Ansøg nu", hvor du udfylder ansøgningsformularen samt vedhæfter motiveret ansøgning, CV og eksamensbeviser i en samlet pdf.
Ønsker du flere oplysninger om stillingen, er du velkommen til at kontakte Sektionsleder, Lars Villadsen på [email protected] eller tlf.: 9351 1900.
Vi glæder os til at høre fra dig.
Ansøgninger modtaget efter ansøgningsfristens udløb tages ikke i betragtning.
Alle interesserede uanset alder, køn, handicap, race, religion eller etnisk tilhørsforhold, opfordres til at søge stillingen. Da DTU arbejder med forskning i kritisk teknologi, hvormed der gælder særlige regler for blandt andet sikkerhed og eksportkontrol, kan der blive foretaget open source-baggrundstjek af kvalificerede kandidater til stillingen.
Campus Service – Sammen skaber vi campusser i verdensklasse
DTU’s Campus Service skaber fysiske rum og inspirerende miljøer, hvor idéer kan gro, forskning kan blomstre, og studerende kan udvikle nye måder at ændre verden på. Med ca. 200 ansatte fungerer Campus Service som koncernstab for DTU. I Campus Service samarbejder vi som én enhed med en bred vifte af kompetencer. Vi er eksperter på hver vores område lige fra byggeri, forsyninger, arbejdsmiljø og beredskab til beplantning, belysning og bæredygtighed.
Vi har et stærkt fællesskab, hvor faglige og personlige forskelligheder ses som en styrke, og hvor alle bidrager til at løfte DTU. Sammen med resten af DTU finder vi frem til de bedste løsninger – til gavn for samfundet .
DTU – Til gavn for samfundet siden 1829
DTU er et af Europas førende tekniske eliteuniversiteter. Med forskning og uddannelser i international topklasse skaber vi løsninger på tidens store samfundsmæssige udfordringer og bidrager til at sikre Europas globale førerposition inden for bæredygtig teknologiudvikling. Siden H.C. Ørsted grundlagde DTU for snart 200 år siden, har vores mission været den samme: Vi udvikler og nyttiggør naturvidenskab og teknisk videnskab til gavn for samfundet. DTU har 13.800 studerende, 1.600 ph.d.-studerende og 6.500 ansatte.
Vi arbejder i et internationalt miljø og har en inkluderende, udviklende og uformel arbejdskultur. DTU har campusser i hele Danmark og i Grønland og samarbejder med de bedste universiteter verden over.
Lyder jobbet som noget for dig? Opret en gratis profil, så hjælper vi dig videre med ansøgningen.
Find flere job som dette
Lignende job
Ikke helt det rigtige match? Se andre relevante stillinger før du går videre.
- Inspektør til vores afdeling på SjællandDANSK TRYKINSPEKTION ApS · Køge, KøgeSe og ansøg
- Vil du være med til at styrke trivsel, faglighed og fællesskab blandt medarbejderne på seniorområdet?Varde Kommune · Varde, VardeSe og ansøg
- Erfaren konsulent til arbejdsmiljø og ledelsesunderstøttelseOdense Kommune · Odense Kommune, Odense KommuneSe og ansøg
- Kompetent sundhedsfaglig profil til hjælpemiddel- og forflytningsområdet, Hospitalsenhed MidtRegion Midtjylland · Viborg, ViborgSe og ansøg
- Arbejdsmiljøkonsulent til HR, Sygehus SønderjyllandRegion Syddanmark · Aabenraa, AabenraaSe og ansøg
- Fagchef til arbejdsmarkedsområdetMetroselskabet I/S · København, KøbenhavnSe og ansøg
- Erfaren arbejdsmiljøkoordinator (AMK-B) søges til større byggeprojekt i ØlgodWorkForce Denmark ApS · Ølgod, ØlgodSe og ansøg
- Sundheds- og sikkerhedsspecialistBrinch & Partners · Storkøbenhavn, StorkøbenhavnSe og ansøg
Seneste job
Nye opslag fra Arbejd.com, hvis du vil sammenligne muligheder.
- Platform engineer til Statens IT – udvikling og drift af større IT-løsningerStatens It · Ballerup, BallerupSe og ansøg
- Sælg brændte mandler ✨ - Sjovt vinter job for dig🎄✨Bubblewow · København K, København KSe og ansøg
- Kofoeds Skole søger 2 socialpædagoger til bofællesskab for ungeKofoeds Skole · Københavns, KøbenhavnsSe og ansøg
- Salgs-og onboardingkonsulent til booking- og medlemssystem i træningsbranchenYOGO · Copenhagen, CopenhagenSe og ansøg
- Financial controller til RegnskabRegion Hovedstaden · Glostrup, GlostrupSe og ansøg
- Pædagog til SFOGreve Kommune · Greve, GreveSe og ansøg
- Ergoterapeut til nye Sundheds- og Omsorgspladser i Halsnæs KommuneRegion Hovedstaden · hillerød, hillerødSe og ansøg
- Vil du tage ansvar for udviklingen af Energi Fyns B2B-produktportefølje?ENERGI FYN HOLDING A/S · Odense SV, Odense SVSe og ansøg
Brug Arbejd-appen til at komme hurtigere fra opslag til ansøgning
Gem jobbet, tilpas dit CV, generer en målrettet ansøgning og træn samtalen ud fra stillingen.
AI-ansøgning
Lav en målrettet ansøgning til dette job
CV-optimering
Tilpas dit CV til kravene i opslaget
Jobsamtale
Træn samtalen med spørgsmål til stillingen
Jobmatch
Find flere job der ligner dette opslag
Arbejd.com er udviklet til at gøre jobsøgningen nemmere og mere effektiv.
Work Environment Data & Systems Lead - DTU Campus Service
Danmarks Tekniske Universitet · 2800 Kgs. Lyngby