Ergoterapeut søges til barselsvikariat på børne- og ungeområdet

Rødovre Kommune

2610 Rødovre

Location
2610 Rødovre
Working hours
Full-time
Posted
8 November 2026
Application deadline
1 December 2026
Category
Occupational therapist

About the job

Om jobbet

Vil du være med til at styrke børn og unges deltagelse i hverdagen og i fællesskaber? Og har du lyst til at indgå i et tværfagligt samarbejde, hvor forskellige fagligheder arbejder sammen om at skabe de bedste muligheder for børn og unge med særlige behov?

Så er det måske dig, vi søger til et barselsvikariat som ergoterapeut i Pædagogisk Udviklingscenter (PUC) i Rødovre Kommune.

Vi søger en ergoterapeut med tiltrædelse den 1. februar 2027 til at varetage ergoterapeutiske opgaver på specialområdet for børn og unge i alderen 0-18 år. Stillingen er på mellem 33—37 timer ugentligt.

Om stillingen

Du vil primært blive tilknyttet Helhedstilbuddet Skovmoseskolen, som er en specialskole for børn med generelle indlæringsvanskeligheder. Her bliver din opgave at understøtte og styrke elevernes deltagelse i fællesskaber og deres muligheder for at deltage i hverdagens aktiviteter.

Du vil indgå i et tværfagligt samarbejde med lærere, pædagoger og terapeuter, hvor I sammen arbejder for at skabe gode rammer for elevernes udvikling, trivsel og deltagelse.

På PUC bliver du en del af et specialteam med 15 dygtige kollegaer og en leder, hvoraf terapeutgruppen består af 4 ergoterapeuter og 5 fysioterapeuter. Det giver gode muligheder for faglig sparring, videndeling og samarbejde i hverdagen.

Helhedstilbuddet Skovmoseskolen vil være dit primære arbejdsområde, men du vil også skulle varetage andre tværfaglige opgaver i PUC. Det kan blandt andet være konsultativ bistand og træning af børn andre steder i Rødovre Kommune.

Din profil

  • Du er uddannet ergoterapeut, der har interesse for og erfaring med børn og unge med særlige behov
  • Du har faglig viden om ergoterapi til børn og unge, gerne med specifik viden om oralmotorik og sansebearbejdning.
  • Du har et blik for det specialpædagogiske arbejde og kan bruge det i både det konsultative arbejde og i træningsopgaven.
  • Du har stærke relationelle kompetencer, er god til at samarbejde og har erfaring med tværprofessionelt samarbejde
  • Dine evner til at organisere, prioritere og arbejde selvstændigt er væsentlige. Du bidrager aktivt til udvikling og kvalificering af opgaveløsningen

Derfor skal du vælge os

PUC er en spændende arbejdsplads med et travlt, dynamisk og innovativt samarbejdsmiljø og en kultur præget af åbenhed og nysgerrighed. I det daglige udfordrer og inspirerer vi hinanden både tværfagligt og monofagligt, og vi gør plads til humor og socialt fællesskab.

Vi er stolte af at have fokus på udvikling af tværprofessionelle praksisfællesskaber, en tillidsbaseret ledelse, og vi stræber altid efter et højt fagligt niveau i vores opgaveløsning.

Hvem er vi?

I PUC vil du blive del af en tværfaglig medarbejdergruppe på godt 60 fagligt skarpe og nysgerrige kolleger, hvoraf 12 er fysio- eller ergoterapeuter.

Organisatorisk er PUC (herunder PPR) forankret i skoleområdet under Børne- og Kulturforvaltningen, og i hverdagen samarbejder vi med en række aktører på tværs af kommunen, hvor især skoler, dagtilbud, børnefamilieafdeling og kommunens genoptræningsindsats er helt centrale.

Vores fælles afsæt

I PUC har vi et fælles afsæt i

  • Rødovre Kommunes fælles børnesyn, der anerkender, at:
  • Alle børn skal have lige muligheder for at være en del af positive fællesskaber
  • Børn er kompetente og gør det bedste, de kan.
  • Systemisk tænkning og tilgang
  • En brændende ambition om at styrke børns deltagelsesmuligheder og skabe stærke fællesskaber for alle
  • Tværfaglig opgaveløsning

Med det afsæt skal vi forme og videreudvikle en stærk samarbejdskultur med fokus på, hvordan vi skaber mest mulig værdi for kommunens børn og unge.

Hvis du vil vide mere

Se mere om Rødovre på www.rk.dk

Du er også velkommen til at kontakte ergoterapeut Matilde Skogstad-Mogensen 30769065 eller ergoterapeut Katrine Lodahl: 30769061

Ansøgning

Send din ansøgning online med relevante bilag og referencer, så vi har den senest d. 1.12.2026

Vi afholder samtaler d. 7.12.26 og en eventuel anden samtale d. 10.12.26.

Rødovre Kommune er en geografisk lille og centralt beliggende kommune med et højt ambitionsniveau for borgerne og byen. Også af den grund er vi en attraktiv og spændende arbejdsplads, og vi ser mangfoldighed som en styrke. Derfor opfordrer vi alle uanset alder, køn, handicap, livsstil, religion eller etnisk tilhørsforhold til at søge jobbet.

Vi tilbyder vores medarbejdere en trivsels- og sundhedsordning med bl.a. fysioterapi og holdtræning. Bemærk, at Rødovre Kommune har røg- og nikotinfri arbejdstid, som betyder, at vi ikke må ryge eller tilsvarende som vapes eller snus i arbejdstiden.

Vores stillinger opslås på fuld tid medmindre andet er angivet i stillingsopslaget.

Does the job sound like a fit? Create a free profile and we will help you with the application.

New to Denmark?

Get help with work permits, CPR, tax and job search from Lena, our free AI advisor for foreigners.

Ask Lena for free

Read the guides to working in Denmark →

Similar jobs

Not quite the right match? Browse other relevant roles before you move on.

Latest jobs

New listings from Arbejd.com if you want to compare options.

Do more with this job

Use the Arbejd app to move faster from listing to application

Save the job, tailor your CV, generate a targeted application, and practise the interview for this role.

AI application

Create a targeted application for this job

CV optimisation

Tailor your CV to the requirements in the listing

Job interview

Practise with questions tailored to the role

Job match

Find more jobs similar to this listing

Create a free profile on Arbejd.com

Arbejd.com is built to make job searching easier and more effective.

Ergoterapeut søges til barselsvikariat på børne- og ungeområdet

Rødovre Kommune · 2610 Rødovre