Forandringskonsulent til Den Fælles Sterilcentral
2900 Gentofte
- Location
- 2900 Gentofte
- Company
- Region Hovedstaden
- Working hours
- Full-time
- Posted
- 6 November 2026
- Application deadline
- 20 November 2026
- Category
- Implementeringskonsulent
About the job
Kan du gå ind i en organisatorisk forandring og skabe en god proces for alle involverede, så de oplever en stor sammenhæng i processen, og samtidig får en god start på at lære nye tekniske løsninger og arbejdsgange at kende? Er du en erfaren projektleder med viden om transformationer og implementeringer? Så kan du være vores nye kollega i Enhed for Implementering i Den Fælles Sterilcentral
Om stillingen
Den Fælles Sterilcentral er en virksomhed under opbygning, hvor vi løbende overtager genbehandlingen af kirurgiske instrumenter fra hospitalerne i Region Hovedstaden. I Enhed for Implementering har vi ansvaret for at sikre en god overgang for de kirurgiske afdelinger, når de overgår fra deres lokale sterilcentral til en af vores to højteknologiske, centraliserede og automatiserede produktioner på henholdsvis Herlev Hospital og Rigshospitalet. Sammen skal vi sikre en høj patientsikkerhed ved at have fokus på kvalitet, sporbarhed, fleksibilitet og stabil levering af sterile instrumenter til hospitalerne.
Du vil blive en del af projektledersektionen i enheden Implementering, hvor du vil indgå i tæt samarbejde med øvrige projektledere, hospitalernes medarbejdere og ledelse, systemforvaltning og tekniske samarbejdspartnere. Vi har det samlede ansvar for hele transformationen i Regionen i samarbejde med hospitalerne.
Vores vigtigste opgave er at sikre, at de rette sterile instrumenter er til rådighed på det rette tidspunkt og i den rette kvalitet, så det kliniske personale kan gennemføre operationer og ambulante behandlinger sikkert og effektivt. Du får ansvar for konkrete implementeringsleverancer. Du omsætter behov fra den kliniske hverdag til løsninger, der fungerer teknisk og kan anvendes af medarbejderne. Du indgår i hele processen fra afklaring og planlægning, over test og undervisning til idriftsættelse. Du følger processerne helt til dørs, så driften i Den Fælles Sterilcentral også bliver inkluderet i processen.
Dine opgaver
- Forberede ledere, nøglepersoner og brugere på nye arbejdsgange samt planlægge undervisning, udvikle materialer og gennemføre oplæring
- Facilitere arbejdsmøder og følge op på beslutninger og ændringsønsker
- Kortlægge og optimere sterilvareflow, arbejdsgange og snitflader mellem faggrupper med afsæt i T-DOC’s muligheder og begrænsninger
- Afklare hardwarebehov og koordinere indkøb, klargøring, opsætning og test sammen med systemforvaltning, CIMT og øvrige samarbejdspartnere
- Konfigurere og vedligeholde hospitalsrelaterede opsætninger i T-DOC, herunder brugerrettigheder, informationsoversigter, placeringer og stregkodeskabeloner
- Planlægge og koordinere tilknytning af udstyr til basisprocedurer på tværs af specialer
- Deltage på hospitalerne ved go-live med support og sidemandsoplæring samt følge op på problemer, tilpasninger og forbedringsbehov
- Planlægge, koordinere og gennemføre test ved opdateringer og opgraderinger, dokumentere resultater og formidle ændringer til brugerne
Om dig
Du har erfaring med implementering af IT-løsninger og analyse af arbejdsgange og trives med at facilitere samarbejdet mellem brugere, teknikere, projektledere og ledelse. Du kan både skabe struktur og løse konkrete opgaver relateret til arbejdsgange i sundhedsvæsenet.
Din baggrund kan være sundhedsfaglig med en overbygning, eventuelt inden for IT og med praktisk erfaring inden for sundhedsvæsnet. Det afgørende er ikke din uddannelsesmæssige baggrund, men at du kan forbinde systemforståelse med indsigt i mennesker og arbejdsgange.
Vi lægger vægt på, at du
- kan planlægge og koordinere egne leverancer, følge op på afhængigheder og synliggøre udfordringer og behov for beslutninger
- har teknisk forståelse og erfaring med systemopsætning, brugeradministration, hardware eller test
- kan kortlægge processer og omsætte brugernes behov til anvendelige løsninger inden for systemets rammer
- er god til at facilitere møder, undervise og forklare systemer og arbejdsgange til mennesker med forskellige faglige forudsætninger
- arbejder struktureret med dokumentation og opfølgning og bevarer overblikket, når planer eller behov ændrer sig
- skaber tillid i samarbejdet og er motiveret for at være tæt på brugerne under implementering og idriftsættelse
Kendskab til T-DOC, sterilforsyning eller kliniske arbejdsgange er en fordel. Erfaring med tilsvarende systemer og implementering i en kompleks driftsorganisation er også relevant.
Vi tilbyder dig
Du får en rolle med tydelig betydning for hospitalernes hverdag og patienternes behandling. Du bliver en del af et tværfagligt miljø, hvor du kan sparre med projektledere og faglige kolleger og samarbejde tæt med hospitalerne om at omsætte planer til løsninger i drift.
Du får mulighed for at præge arbejdsgange og udvikle dine kompetencer inden for klinisk IT, teknisk implementering og organisatoriske forandringer i et større transformationsforløb som skal gennemføres på alle regionens hospitaler.
Om os
Enhed for Implementering er en del af Den Fælles Sterilcentral, der er en nyetableret virksomhed i Region Hovedstaden fra 1. januar 2025 (fra 1. januar 2027 en del af Region Østdanmark) og fortsat er under opbygning.
De øvrige hospitalers lokale sterilcentraler skal løbende implementeres frem til 2029 i den nye virksomhed, som derefter får det samlede ansvar for hele Region Hovedstadens genbehandling og understøttelse af mere end 1.000 daglige operationer.
I Den Fælles Sterilcentral genbehandler vi kirurgiske instrumenter i et samspil mellem manuelle og fuldautomatiske processer, hvor bl.a. avanceret robotteknologi gør, at vores to sterilcentraler er blandt de mest automatiserede sterilcentraler i verden. Du vil hos os opleve et entusiastisk og udviklende arbejdsmiljø med en kultur båret af kvalitet, produktionsstabilitet, lønsomhed, fællesskab og bæredygtighed.
Løn- og ansættelsesforhold
Stillingen er en fuldtidsstilling på i gennemsnit 37 timer om ugen. Tjenestested er som udgangspunkt med fast arbejdsplads på Gentofte Hospital. Du kan forvente fremmøde på øvrige hospitalsmatrikler i Region Hovedstaden. Tiltrædelse 1. januar 2027 eller efter aftale.
Ansættelse sker som udgangspunkt i henhold til én af nedenstående overenskomster. Startlønnen kan variere afhængigt af din anciennitet, erfaring, uddannelse samt arbejdsstedets geografiske placering.
Overenskomster
Administrations- og IT-personale m.fl. (32.01.1)
Ikke-ledende personale på Sundhedskartellets område (32.17.1)
Stillinger
Specialist, efter lokalaftale
Sygeplejerske, m.v.
Udover startlønnen kan du have mulighed for at forhandle individuelle tillæg afhængigt af stillingen samt din erfaring og dine kvalifikationer.
Yderligere oplysninger Har du spørgsmål, er du velkommen til at kontakte Mikael Lerche, enhedschef, på +45 5383 4065.
Ansøgningsprocedure
Du søger stillingen via linket i annoncen senest d. 20. november 2026, og vi forventer at indkalde til samtaler løbende. Vi glæder os til at høre, hvordan du vil bidrage til Den Fælles Sterilcentral.
Does the job sound like a fit? Create a free profile and we will help you with the application.
Find more jobs like this
New to Denmark?
Get help with work permits, CPR, tax and job search from Lena, our free AI advisor for foreigners.
Similar jobs
Not quite the right match? Browse other relevant roles before you move on.
- Emergency Preparedness Coordinator for Morsø Municipality - Be part of strengthening the municipal emergency preparedness on Mors?Morsø Kommune · Nykøbing Mors, Nykøbing MorsView and apply
- Implementation Consultant with expertise in social services - Columna CuraSystematic · Østjylland, ØstjyllandView and apply
- Microsoft D365 Business Central: Functional ConsultantTravel Operations A/S · København K, København KView and apply
Use the Arbejd app to move faster from listing to application
Save the job, tailor your CV, generate a targeted application, and practise the interview for this role.
AI application
Create a targeted application for this job
CV optimisation
Tailor your CV to the requirements in the listing
Job interview
Practise with questions tailored to the role
Job match
Find more jobs similar to this listing
Arbejd.com is built to make job searching easier and more effective.
Forandringskonsulent til Den Fælles Sterilcentral
Region Hovedstaden · 2900 Gentofte