Forsvarskommandoen søger EU Teamleder
1060 København K · Partly remote
- Location
- 1060 København K · Partly remote
- Company
- Svanemøllens Kaserne
- Working hours
- Full-time
- Posted
- 10 November 2026
- Application deadline
- 25 November 2026
- Category
- Teamleder
About the job
Vil du stå i krydsfeltet mellem forsvars-, sikkerheds- og europæisk samarbejde? Som teamleder får du mulighed for at sætte retningen for Forsvarets EU-engagement, lede et specialiseret team og arbejde tæt på Forsvarets øverste ledelse, Forsvarsministeriet og internationale samarbejdspartnere.
Om os
International Policy Sektion – EU, FN og Norden (IP2) er en del af International Policy- og Ukraineafdeling i Forsvarsstabens Udviklings- og Planlægningsstab. Vi er ankerpunkt for internationalt samarbejde og engagement, og vores opgaver spænder bredt fra alt mellem forligsanalyser, strategisk udvikling, mødeforberedelse for den øverste ledelse og til kapabilitetsudvikling. Konkret er vi ansvarlig for internationale relationer mellem nationerne i EU, Norden, Arktis og Baltikum samt Forsvarets engagement i FN.
Geografisk er vi delt mellem København og Karup. Sektionen består af både civile og militære medarbejdere, som varetager det militærstrategiske samarbejde med internationale partnere og organisationer, herunder udvikling af Forsvarets policy.
Vi betjener dagligt Forsvarets øverste ledelse, og vi er i løbende dialog med Forsvarsministeriets departement.
Dagligdagen i afdelingen er dynamisk, og sagerne spænder vidt. Vi lægger vægt på, at der er en god ånd i afdelingen, og vi har en åben, ærlig og uformel omgangstone. Opgaverne varierer meget, og der er sjældent entydige og umiddelbart klare løsninger på problemstillingerne. Der arbejdes ofte på tværs af fagområder, og vi er derfor afhængige af et stærkt samarbejde indadtil såvel som udadtil.
Vi tilstræber at have fleksibilitet i forhold til møde- og arbejdstider under hensyntagen til opgaveløsningen. Der vil være mulighed for at arbejde hjemmefra, når opgaverne tillader det.
Om stillingen
Siden afskaffelsen af forsvarsforbeholdet har Forsvaret styrket sit engagement i EU's forsvars- og sikkerhedssamarbejde. Som teamleder får du en central rolle i at udvikle og koordinere Forsvarets arbejde på EU-området.
Sammen med sektionens chef er du med til at sætte retningen for Forsvarets EU-engagement. Du arbejder i krydsfeltet mellem strategi, internationalt samarbejde og kapabilitetsudvikling, og du får en bred berøringsflade til både Forsvarets ledelse, Forsvarsministeriets departement og internationale samarbejdspartnere.
Du bliver faglig leder for et team på tre medarbejdere, som forventes udvidet i den kommende tid.
Dine vigtigste opgaver bliver at
- koordinere Forsvarets arbejde med EU's forsvars- og sikkerhedssamarbejde
- bidrage til policyudvikling og beslutningsoplæg vedrørende dansk engagement i EU's missioner og operationer
- understøtte Forsvarets arbejde med kapabilitetsudvikling i EU-regi
- samarbejde tæt med Forsvarsministeriets departement og Forsvarets styrelser
- bidrage til koordineringen af Forsvarets samlede internationale engagement
Selvom EU er dit primære ansvarsområde, vil du også få indsigt i Forsvarets samarbejde med blandt andet NATO, NORDEFCO og FN.
Stillingen indebærer rejseaktivitet i både Danmark og udlandet. Der kan forventes 20-30 dage om året.
Om dig
Vi ser gerne, at du har en relevant videregående uddannelse såsom cand.soc, cand.jur eller lignende. Det er ønskeligt, at du har erfaring fra eksempelvis ministerbetjening, internationalt samarbejde, forsvars- og sikkerhedspolitik eller lignende områder.
Det er en fordel, hvis du har kendskab til Forsvaret eller Forsvarsministeriets område. Erfaring med internationalt samarbejde og gerne EU's forsvars- og sikkerhedsområde vil ligeledes være en styrke, men det er ikke et krav.
Vi søger først og fremmest en kollega, der kan skabe overblik, samle forskellige interessenter og omsætte komplekse problemstillinger til klare anbefalinger.
For at få succes i stillingen forestiller vi os, at du
- trives i samarbejdet med mennesker med forskellige faglige baggrunde og perspektiver
- kan formulere dig klart og præcist på både dansk og engelsk
- arbejder selvstændigt og tager ansvar for opgaver og processer
- er nysgerrig, løsningsorienteret og har blik for både detaljer og helhed
- har interesse for eller ambition om ledelse
Tidligere ledelseserfaring er ikke et krav. Til gengæld forventer vi, at du er motiveret for at udvikle dig som leder, og vi tilbyder den nødvendige ledelsesudvikling og støtte.
Ansættelsesvilkår
Stillingen er slået op civilt og militært.
Ansættelsen sker i henhold til den til enhver tid gældende overenskomst mellem Finansministeriet og en række akademikerorganisationer for akademikere i staten (Akademikeroverenskomsten).
Afhængigt af dine kvalifikationer og kompetencer, er der mulighed for forhandling af tillæg. Der er til stillingen knyttet en arbejdsgiverfinansieret pensionsordning.
Arbejdsstedet er i København eller i Karup.
Som ansat under Forsvarsministeriets område er du omfattet af nogle særlige vilkår. Du skal bl.a. kunne sikkerhedsgodkendes og opretholde sikkerhedsgodkendelsen under hele ansættelsesforholdet.
Du har som ansat pligt til at forrette tjeneste uden for landets grænser, herunder ved enheder i internationale operationer med henblik på deltagelse i konfliktforebyggende, fredsbevarende, fredsskabende, humanitære og andre lignende operationer.
Kontakt og ansøgning
Hvis du vil høre mere om stillingen, er du velkommen til at kontakte sektionens chef, kontorchef Michael Toftum Ussing på telefon 2917 6628.
Har du spørgsmål til løn- og ansættelsesvilkår er du velkommen til at kontakte Personelkommandoen, HR-konsulent Stinne Strøjr Hansen på telefon 2023 9031.
Ansøgningsfristen er den 25. november 2026 og samtaler forventes afholdt i forlængelse heraf. Stillingen er til besættelse den 1. februar 2027.
Du søger stillingen via linket, og vi beder dig vedhæfte ansøgning, CV og kopi af uddannelsesbevis. Vær opmærksom på, at bilag skal tilføjes i PDF-format.
I Forsvarsministeriets organisation tror vi på, at mangfoldighed optimerer opgaveløsningen. Derfor opfordrer vi alle interesserede uanset baggrund til at søge stillingen.
Om Forsvarskommandoen
Forsvarskommandoen er Danmarks og Rigsfællesskabets øverste militære myndighed.
Forsvarskommandoen løser opgaverne under mottoet ”Værd at kæmpe for”, og vores primære ansvar er at udvikle, producere og indsætte de militære kapaciteter og enheder i nationale og internationale opgaver.
Forsvarskommandoen ledes af forsvarschefen, der samtidig er forsvarsministerens øverste militærfaglige rådgiver. Forsvarschefen har tillige ansvaret for den operative ledelse af de danske militære styrker. Forsvarskommandoen består af Forsvarsstaben og de fem kommandoer; Hærkommandoen, Søværnskommandoen, Flyverkommandoen, Specialoperationskommandoen og Arktisk Kommando.
Does the job sound like a fit? Create a free profile and we will help you with the application.
Find more jobs like this
New to Denmark?
Get help with work permits, CPR, tax and job search from Lena, our free AI advisor for foreigners.
Similar jobs
Not quite the right match? Browse other relevant roles before you move on.
- ScanPeople søger Teamleder til teknikerteam – vær med til at sikre en effektiv produktion hos Teledyne RESONSCANPEOPLE ApS · Slangerup, SlangerupView and apply
- Teamleder til børnehandicap - MyndighedsafdelingenFaxe Kommune · Faxe, FaxeView and apply
- Team coordinator for textile production – are you the type of person who makes things happen?JKS a/s, Aalborg · Holstebro, HolstebroView and apply
- We are looking for strong leadership profiles for the Animal Welfare Control – is that you?Styrelsen for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri · Vejen, VejenView and apply
- Team Leader for Reprocessing, The Shared Sterilization Center Herlev in a permanent evening shiftRegion Hovedstaden · Herlev, HerlevView and apply
- Secretary General for BLK SecretariatBørneområdet Vest · Faaborg-Midtfyn Kommune , Faaborg-Midtfyn KommuneView and apply
- Team Leader for Metroselskabet's Directorate SecretariatMetroselskabet I/S · København, KøbenhavnView and apply
- Team coordinator for production at Lachenmeier Monsun in SønderborgJKS a/s, Aalborg · Sønderborg, SønderborgView and apply
Latest jobs
New listings from Arbejd.com if you want to compare options.
- Intern sælger / Ordrebehandler med teknisk forståelse til B2B-virksomhedSCANPEOPLE ApS · Taastrup, TaastrupView and apply
- ScanPeople seeks blacksmiths for an international manufacturing company in Slagelse - Try&HireSCANPEOPLE ApS · Slagelse, SlagelseView and apply
- Personlig assistance/pædagogmedhjælper til BørneborgenOdense Kommune · Odense C, Odense CView and apply
- Ledsager søges til kvinde i RyDUOS A/S · Ry, RyView and apply
- Skab tryghed og nærvær for en dreng med autismeDUOS A/S · Birkerød, BirkerødView and apply
- Sygeplejerske til mavekirurgisk afsnitRegion Midtjylland · Viborg, ViborgView and apply
- Pædagogiske medarbejdere søges til den sikrede behandlingsinstitution Grenen-Dalstrup, afdeling UdsigtenRegion Midtjylland · Grenå, GrenåView and apply
- Opvasker til vores restaurant i AarhusDet Glade Vanvid · Aarhus C, Aarhus CView and apply
Use the Arbejd app to move faster from listing to application
Save the job, tailor your CV, generate a targeted application, and practise the interview for this role.
AI application
Create a targeted application for this job
CV optimisation
Tailor your CV to the requirements in the listing
Job interview
Practise with questions tailored to the role
Job match
Find more jobs similar to this listing
Arbejd.com is built to make job searching easier and more effective.
Forsvarskommandoen søger EU Teamleder
Svanemøllens Kaserne · 1060 København K · Partly remote