Juridisk studentermedhjælper til Odense Letbane

Odense Letbane P/S

5000 Odense C

Location
5000 Odense C
Working hours
Part-time
Part-time hours
15 hours/week
Posted
5 November 2026
Application deadline
6 December 2026
Category
Studentermedhjælp

About the job

Vil du bruge din juridiske faglighed i praksis og få indblik i de juridiske og administrative opgaver i en organisation, der driver en vigtig del af den kollektive trafik i Odense?

Odense Letbane søger en juridisk studentermedhjælper, som kan hjælpe med en række konkrete opgaver inden for blandt andet forsikringssager, kontraktstyring og aktindsigt. Rollen refererer til økonomidirektøren og bliver en del af Staben.

Som juridisk studentermedhjælper får du mulighed for at arbejde med jura i praksis og få indblik i en organisation med en bred kontaktflade og mange forskellige juridiske problemstillinger.

Du bliver en del af en mindre organisation, hvor vi arbejder tæt sammen, har korte beslutningsveje og hjælper hinanden på tværs af fagområder.

Om jobbet

Dine opgaver vil blandt andet omfatte at

  • Have ansvar for håndteringen af forsikringssager, særligt regressager overfor skadevolders forsikringsselskab
  • Indsamle, strukturere og følge op på dokumentation som led i håndteringen af forsikringssager
  • Opdatere og vedligeholde oplysninger i vores kontraktstyringssystem
  • Hjælpe med at fremsøge og strukturere materiale i forbindelse med aktindsigtsanmodninger
  • Hjælpe med gennemgang og vurdering af relevante lovforslag og bekendtgørelser vi får i høring
  • Løse mindre juridiske og administrative opgaver efter behov

Opgaverne bliver tilrettelagt i samarbejde med Odense Letbanes jurister og kan til en vis grad tilpasses dine interesser. Du får en grundig introduktion til opgaverne, løbende sparring ved behov og mulighed for gradvist at arbejde mere selvstændigt.

Om dig

Vi forestiller os, at du er i gang med en juridisk uddannelse, eksempelvis cand.jur. eller cand.merc.jur., og har lyst til at omsætte din teoretiske viden til praktiske løsninger.

Derudover lægger vi vægt på, at du

  • Arbejder struktureret og har blik for detaljer
  • Er omhyggelig med dokumenter, oplysninger og deadlines
  • Har gode formuleringsevner
  • Har lyst til at lære og tager ansvar for dine opgaver
  • Er imødekommende og samarbejder godt med kolleger af forskellige fagligheder

Du er desuden en kollega der har lyst til at bidrage til fællesskabet og den gode kultur.

Det vil være en fordel, hvis du har interesse for

  • Forsikringsret og behandling af forsikringssager
  • Forvaltningsret og offentlighedsloven
  • Kontrakter og erhvervsretlige problemstillinger
  • Juridisk arbejde i en offentlig eller politisk styret organisation

Vi tilbyder

Du bliver en del af Odense Letbanes organisation med 30 ansatte. Odense Letbane står overfor etableringen af letbanens etape 2 og er midt i en spændende udvikling, som organisation og arbejdsplads.

Du får mulighed for at opbygge relevant erhvervserfaring og arbejde med en bred vifte af konkrete juridiske opgaver, som har betydning for organisationens daglige drift.

Derudover får du et studierelevant job med fleksibilitet og mulighed for at udvikle dine juridiske og administrative kompetencer. Du bliver en del af en lille, effektiv organisation med kompetente kolleger, et uformelt arbejdsmiljø og et godt socialt fællesskab.

Dit primære arbejdssted er Odense Letbanes kontor på Skibhusvej. Arbejdstiden tilrettelægges under hensyn til dit studie og organisationens opgaver.

Få mere at vide

Vil du høre mere om stillingen, er du velkommen til at kontakte jurist Jette Skov Hansen.

Det praktiske

Stillingen ønskes besat snarest muligt.

Den ugentlige arbejdstid forventes at være 15 timer, med fleksibilitet til at tilpasse det din undervisning og eksamensperioder.

Ansøgningsfristen er 6. december.

Vi forventer at holde samtaler i uge 50.

Mangfoldighed

Odense Letbane betragter mangfoldighed som en styrke og opfordrer derfor alle kvalificerede til at søge uanset alder, køn, seksuel orientering, religion, etnisk tilhørsforhold, handicap mv. Odense Letbane er desuden medlem af Mangfoldighedscharter Odense.

Does the job sound like a fit? Create a free profile and we will help you with the application.

New to Denmark?

Get help with work permits, CPR, tax and job search from Lena, our free AI advisor for foreigners.

Ask Lena for free

Read the guides to working in Denmark →

Similar jobs

Not quite the right match? Browse other relevant roles before you move on.

Latest jobs

New listings from Arbejd.com if you want to compare options.

Do more with this job

Use the Arbejd app to move faster from listing to application

Save the job, tailor your CV, generate a targeted application, and practise the interview for this role.

AI application

Create a targeted application for this job

CV optimisation

Tailor your CV to the requirements in the listing

Job interview

Practise with questions tailored to the role

Job match

Find more jobs similar to this listing

Create a free profile on Arbejd.com

Arbejd.com is built to make job searching easier and more effective.

Juridisk studentermedhjælper til Odense Letbane

Odense Letbane P/S · 5000 Odense C